Regeringschefer skal sætte ny kurs for EU efter Brexit

STRASBOURG: EU skal genskabe tilliden hos europæerne, der i stigende grad vender sig mod EU-samarbejdet.

Det er meldingen fra EU-præsident Donald Tusk, der fredag samler 27 ud af EU’s 28 stats- og regeringschefer til et uformelt topmøde i Slovakiets hovedstad Bratislava.

Her skal de ”diagnosticere tilstanden og udsigterne til et post-Brexit EU," som Tusk formulerer det.

Mødet skal danne grundlaget for en ny kurs for EU, efter briterne i juni stemte for at forlade Unionen.

Efter Brexit er business as usual ikke en mulighed. Vi kan enten komme ud af denne krise svagere og mere delte eller stærkere og mere forenede.

Donald Tusk
Formand for Det Europæiske Råd

For selvom afstemningen kun gjaldt briternes forhold til EU, er resultatet udtryk for en EU-skeptisk og bekymret befolkning, mener Donald Tusk, der er mødeleder for EU’s stats- og regeringschefer i Det Europæiske Råd.

”Det ville være en fatal fejl at gå ud fra, at det negative resultatet af Storbritanniens folkeafstemning repræsenterer en særlig britisk problemstilling; at euroskepsis er et symptom på en politisk afvigelse eller blot kyniske populisters udnyttelse af sociale frustrationer,” lyder Tusks besked i et brev til de inviterede EU-leder og fortsætter:

"Folk i Europa ønsker at vide, om de politiske eliter er i stand til at genskabe kontrol over begivenheder og processer, der overvælder, desorienterer og nogle gange skræmmer dem. I dag tror mange mennesker – ikke kun i Storbritannien – at medlemskab af EU står i vejen for stabilitet og sikkerhed."

Topmødet er den anden af sin slags mellem de 27 EU-chefer. En forsamling, som statsminister Lars Løkke Rasmussen har døbt “Kredsen af EU-lande, der ikke har besluttet at forlade EU.” 

Læs også: EU-chefer starter selvransagelsen efter britisk exit

Ingen snak om forhandlinger med briterne
Selvom Storbritanniens nej til EU i juni er bagtæppet for Bratislava-topmødet, kommer de forestående exit-forhandlinger med briterne ikke til at være på den formelle dagsorden til mødet.

Før Bruxelles og London kan begynde at forhandle om et britisk farvel til Unionen, skal briterne først indgive en formel erklæring om, at landet ønsker at forlade EU. Og den lader vente på sig.

”For at sige det simpelt: Bolden er på jeres banehalvdel,” lød det fra Donald Tusk, da han for nylig mødtes med Storbritanniens premierminister Theresa May, der som den eneste EU-leder ikke er inviteret til topmødet i Slovakiets hovedstad.

Tre centrale temaer
Donald Tusk har udpeget tre centrale ”bekymringer” hos de europæiske borgere, som han mener, Bratislava-mødet skal adressere:

Migration, terrorisme og EU-borgernes frygt for globaliseringen.

De to første emner scorer absolut højest, når man måler på, hvad europæerne – inklusiv danskerne– ønsker, at EU tager sig af. 

Men selvom EU-lederne nok kan blive enige om, at de tre emner er vigtige for at genvinde europæernes tillid, er de uenige om, hvordan problemerne skal tackles.

En række østeuropæiske lande er for eksempel fortsat hårde modstandere af EU’s flygtningepolitik, der indebære obligatoriske kvoter. Særligt Ungarn er blevet kendt for sin notorisk fjendtlige indstilling over for at tage imod flygtninge.

Omvendt har Luxembourgs udenrigsminister op til Bratislava-mødet argumenteret for, at Ungarn midlertidigt eller permanent skal smides ud af EU, fordi landet behandler flygtninge værre end "vilde dyr".

Samtidig har den økonomiske krise igen og igen afsløret, at der er dybe skillelinjer på kontinentet, når det handler om, hvilken økonomisk politik der skal til, for at europæerne klarer sig i det globale vækst og konkurrence-kapløb.

En række sydeuropæiske lande som Grækenland, Frankrig, Italien og Spanien har forud for Bratislava-mødet talt for flere offentlige investeringer og en mere ”fleksibel” holdning til EU’s budgetkrav. Et kendt synspunkt, der står i kontrast til det lige så kendte synspunkt fra for eksempel Tyskland, om at (hårde) økonomiske reformer er vejen frem.

Juncker: Tag ansvar
Men stridighederne må lægges på hylden, lyder apellen fra EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker. Under sin State of the Union-tale onsdag gjorde han klart, at mere samarbejde mellem EU-landene er et spørgsmål om liv og død for Unionen.

”EU’s institutioner og hver enkel medlemsstat må tage mere ansvar. Vi må gøre op med gamle stridigheder, der kan lede os mod fiasko. Vi kan ikke overleve, hvis ikke vi samarbejder," sagde han.

Kommissionsformanden talte blandt andet for mere fælleseuropæisk forsvarssamarbejde og flere EU-investeringer. Samtidig erkendte han, at flygningekvoter ikke kan indføres med tvang, men skal være baseret på frivillighed.

Læs også: EU-formand: Vi kan ikke overleve, hvis vi ikke samarbejder

Løkke: Fokus på praktisk samarbejde
Når man tænker på de uenigheder, der deler vandene blandt topmødets deltagere, synes det klogt, at ambitionsniveauet for mødet mere handler om fælles kurs end om fælles handling.

Mantraet er ”fælles diagnose – ikke fælles medicin”, som en EU-diplomat formulerer det.

Formelle beslutninger på skrift ventes først at følge længere henne i processen – eksempelvis på de efterfølgende almindelige Bruxelles-topmøder, der er programsat i oktober og december.

Også Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen betoner, at der er tale om uformelle drøftelser, der ikke ventes at lede til hårde konklusioner nedfældet på papir.

Danmarks agenda til topmødet bliver at fokusere på det lavpraktiske europæiske samarbejde, forklarede han tidligere på ugen på et møde i Folketingets Europaudvalg. 

“Vi har brug for et slankt, praktisk EU. Et fornuftbaseret samarbejde med vores europæiske naboer,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

“Tiden er ikke til nye store luftige visioner eller integrationstiltag. Tiden er til at fokusere på det væsentlige, og det er der vigtigt for borgerne,” konstaterede statsministeren.

Luftige visioner eller ej, så er der brug for sammenhold mellem de 27 EU-lande, mener mødeleder Donald Tusk.

"Efter Brexit er business as usual ikke en mulighed. Vi kan enten komme ud af denne krise svagere og delte, eller stærkere og mere forenede," skriver han i brevet til de inviterede EU-chefer.