Regeringskrise i Italien: Nu trækker landets premierminister sig

EXIT: Den italienske premierminister Giuseppe Conte har meddelt sin afgang kort tid før, at han ville blive stillet over for et mistillidsvotum i det italienske parlament.

Foto: Andreas Solaro/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Den italienske regeringskrise har taget en ny drejning efter, at landet premierminister Giuseppe Conte har trukket sig fra sin post.

Det skriver Politico.eu.

Afskeden sker samme dag, som det italienske parlament efter planen skulle stemme om et mistillidsvotum til Giuseppe Conte.

En afstemning, som der er blevet indkaldt af indenrigsminister Matteo Salvini, der selv var med til at gøre Conte til premierminister i juni 2018.

Siden dengang er samarbejdet mellem Matteo Salvinis højrenationalistiske parti Lega og regeringspartneren, den venstrepopulistiske Femstjernebevægelse, gået i hårdknude, hvilket nu er med til at koste Giuseppe Contes afgang. Den italienske premierminister, som er upolitisk og dermed ikke tilhører et af partierne, har tidligere meldt sig klar til at gå af grundet samarbejdsvanskelighederne.

Det er nu op til den italienske præsident Sergio Mattarella at beslutte, hvad der skal ske fremadrettet.

Matteo Salvini og Lega har krævet et nyvalg, mens Femstjernebevægelsen ifølge Politico har drøftelser med centrumvenstre-partiet Demokratipartiet om at danne en ny regering.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00