Debat

Regionrådsmedlem: Lad os suspendere budgetloven for miljøets skyld

DEBAT: Danmark bør følge resten af Europa og suspendere budgetloven uden bagkant, så vi kan komme ud af den økonomiske krise og i gang med den grønne omstilling, skriver Tormod Olsen (EL). 

Hvorfor kan vi ikke komme i gang med den grønne omstilling, hvis pengene er der, og vi tilsyneladende kan bruge så meget, vi vil på at give hjemsendte folk løn, spørger Tormod Olsen. 
Hvorfor kan vi ikke komme i gang med den grønne omstilling, hvis pengene er der, og vi tilsyneladende kan bruge så meget, vi vil på at give hjemsendte folk løn, spørger Tormod Olsen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Tormod Olsen (EL)
Medlem af Regionsrådet i Region Hovedstaden 

Flere gode kræfter helt fra Enhedslisten over fagbevægelsen til KL og borgerlige borgmestre har i mere end to år kæmpet for ændringer af budgetloven.

Revisionen af budgetloven skulle ifølge dens vedtagelse have været i foråret 2019, men blev udskudt til foråret 2020 og på grund af covid-19 udskudt til efteråret.

Det skaber selvfølgelig frustrationer hos os, der har øje for budgetlovens skadelige virkninger, men samtidigt har udskydelserne skabt håb for forandring.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Budgetlovens lillesøster
I mellemtiden har budgetloven fået en lillesøster – velfærdsloven. Jeg mener ikke, de to love kan ses adskilt, da velfærdsloven ligesom budgetloven andrager de overordnede økonomiske rammer for styringen af landet.

Det kan man måske også se ved, at behandlingen af velfærdsloven og revisionen af budgetloven har fulgt hinanden i lovprogrammet og også blev parallelforskudt på grund af corona. Det er også interessant, at det aldrig er kommet frem, hvilken lov der har forrang for den anden i tilfælde af konflikt.

En ændring af selve budgetloven ville selvfølgelig være at foretrække, men måske sværere at få igennem hos de høje herrer i EU.

Tormod Olsen
Medlem af Regionsrådet i Region Hovedstaden for Enhedslisten

Det vil sige, hvad sker der i en situation, hvor det demografiske træk kræver mere vækst i de offentlige finanser, end budgetloven tillader. Og måske det mest interessante spørgsmål: Er velfærdsloven overhovedet noget værd, hvis ikke den har forrang?

Dog mener jeg ikke, at et løft af dækningen af det demografiske træk rummer den største mulighed i velfærdsloven. Alle ved, at det demografiske træk ikke er tilstrækkeligt til at dække væksten i det offentlige. De fleste ved også, at forventningspresset fra en dataorienteret og ”kø-avers” middelklasse aldrig vil kunne indhentes gennem effektiviseringer. Men den diskussion lader vi ligge.

Det største potentiale i velfærdsloven er muligheden for flerårige budgetter. Som flere har fremført i kritikken af budgetloven, er den stramme ramme med datolinje og straf et stort problem i forvaltningen af landet.

Budgetloven rummer en mulighed for, at indenrigsministeren kan undlade at straffe overskridelser. En formulering i velfærdsloven om, at denne undladelse træder i kræft under bestemte betingelser, der sikrer et flerårigt sigte, ville kunne løse problemet.

En ændring af selve budgetloven ville selvfølgelig være at foretrække, men måske sværere at få igennem hos de høje herrer i EU.

EU har suspenderet budgetloven
Apropos EU er der en virkelige spændende udvikling i gang. Resten af EU har nemlig suspenderet budgetloven på grund af den ekstraordinære covid-19-situation.

Det havde man også mulighed for i Danmark, men i stedet for at bruge §6 stk.2 om ekstraordinære situationer, så brugte finansministeren §12, hvor enkelte udgifter kan udelades.

Det stiller i princippet regeringen i en problematisk situation, hvis der skal sættes ekstraordinært gang i økonomien over lang tid - for hvor lang tid kan man give covid-19 skylden?

Og for den offentlige sektor vender budgetlovens anlægsloft allerede tilbage i 2021, og det er uklart, om regeringen med budgetloven i hånden vil diktere nedskæringer i det offentlige på grund af faldet i BNP og den kommende krise.

I resten af Europa binder budgetloven ikke, og med den nyligt vedtagne hjælpepakke har en genindførsel lange udsigter i mine øjne.

De sydeuropæiske lande har længe ligget på kanten af budgetlovens regler for gæld. Nu skal der optages lån i stor skala, og der skal bruges langt flere penge, end hvad budgetlovens umiddelbare husholdningsøkonomiske principper tilsiger.

Det bliver spændende, om regeringen vil stå fast på en stram budgetlov, nu hvor Merkel har skiftet kurs, og det er svært at se, hvorfor Danmark, der står uden for euroen, skal videreføre en stram finanspolitik, mens stats/EU-støtten vælter ind i andre samfund.

Læs også

Under udfærdigelsens af dette indlæg har regeringen fremlagt sin finanslov, som netop er bundet op på budgetlovens underskudsgrænser. Jeg ser det i højere grad som spin, som skal begrænse ønsker fra støttepartierne end som en løsning på ovenstående dilemmaer.

For det første er ”krigskassen” reserverede midler, som ikke nødvendigvis skal bruges. På den andet side kan jeg ikke forestille mig, at regeringen ikke vil bruge mere, hvis eksempelvis sundhedsvæsenet er ved at bryde sammen i en anden smittebølge.

Kort sagt sendes budgetloven en gang mere i manegen i et desperat forsøg på at indramme en ustyrlig budgetproces. 

Hvad nu med klimaet?
Danmark har indtil videre brugt et stort milliardbeløb på hjælpepakker. Hvor kom de penge fra, tænker mange borgere sikkert, efter at de har hørt dramatiske reportager fra de blodige forhandlinger om 1-3 milliarder ved de årlige finanslovsforhandlinger.

Budgetlovens bindinger på samfundets egentlige resurser og råderum er med coronaen pist væk, selvom det kan bemærkes, at Danmark egentlig har mulighed for låneoptag for cirka 550 milliarder kroner, før vi overhovedet er i konflikt med budgetlovens lånegrænser.

Nu må borgerne – og vel særligt de unge – spørge sig selv, om vi ikke på samme måde kunne bruge penge på klimaet. Hvorfor kan vi ikke komme i gang med den grønne omstilling, hvis pengene er der, og vi tilsyneladende kan bruge så meget, vi vil på at give hjemsendte folk løn?

De mange undskyldninger om, at der ikke er penge, viste sig at afhænge af vigtigheden, og hvis man synes, klimaet er vigtigt og livsnødvendigt, må et nyt krav om lige så store milliardinvestering være på bedding. Kampen mellem budgetloven og klimaet er blevet understreget på det kraftigste.

Da Løkke udskød revisionen i 2018, havde han måske forudset konflikten med de stigende velfærdsudgifter, men selvfølgelig ikke med covid-19.

Nu står Danmark alene tilbage med budgetloven, en ny europæisk virkelighed og en ung generation, som ser klimakrisen lige så truende og nærværende, som den ældre generation ser covid-19.

Jeg håber, regeringen vil bruge de muligheder, der er opstået i mellemtiden. At man løser problemerne med flerårige budgetter i velfærdsloven og følger resten af Europa og suspenderer budgetloven uden bagkant, så vi for alvor kan komme i gang med den grønne omstilling og ud af den økonomiske krise.

Men det bliver jo nok mere sandsynligt til en udskydelse mere, så spinnet omkring finansloven kan fortsætte.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00