Rohde: Danmark sætter Danmark skakmat i SU-sag

Af Jens Rohde (R)
Medlem af Europa-Parlamentet

Så er der igen gang i beskydningen af EU, når det gælder Danmarks muligheder for inddrivelse af SU-lån fra borgere i andre lande.

Kommissionen har imidlertid ikke gjort andet end at beskrive rækkevidden af eksisterende direktiver. Den danske regering og DF beskylder altid Kommission og Domstolen for at fortolke direktiver for dynamisk, men det er åbenbart også for dårligt, når det ikke sker.

Der er ikke hjemmel til at bruge regeringens ønskede direktiv om forbrugerkredit til inddrivelse. Det er selvfølgelig lidt træls, sagt på jysk, men i den forbindelse skal man huske, at lige netop Danmark historisk set altid har været meget tilbageholdende med vide rammer for sådanne direktiver på grund af retssikkerhedsmæssige aspekter.

Husker I afstemningen i 2015?
Den anden mulighed kunne jo så have været at bruge den såkaldte betalingspåkravsforordning, som er et inkassoværktøj, hvor man via civilretten i Danmark kan pålægge et andet lands myndighed at udøve danske retsafgørelser i det pågældende land. Men den forordning er Danmark kun delvist en del af, fordi vi har et retligt forbehold.

Betalingspåkravsforordningen var en af de 22 retsakter, som danskerne sagde nej til ved folkeafstemningen i 2015. Argumentet dengang fra modstanderne var ikke til at tage fejl af:

Konklusionen burde være rimelig klar: Det er Danmark, som sætter Danmark skakmat i spørgsmål om SU-inddrivelse. Ikke EU.

Jens Rohde (R)
Medlem af Europa-Parlamentet

"Vi skal sandelig ikke have en retsinstans i et andet land som for eksempel Rumænien til at forlange af danske myndigheder, at de kommer efter danskerne."

Kan I huske det?

Det er netop denne reservation, vi rammes vi af i dag, når vi ikke kan pålægge andre lande at udføre inkassosager på deres egne borgere trods civilretlig kendelse fra Danmark.

Konklusionen er klar
Den del af inkassoforordningen, vi faktisk er en del af, nemlig skatteopkrævning, kan jo så give anledning til en dansk overvejelse om, hvorvidt man kan gøre SU-lån til en del af skatteloven.

Det rummer så nogle vanskeligheder: Dels er der jo tale om lån, og kan man "låne" af skat? Dels vil det formentlig udfordre de restriktioner, vi har, for at udlændinge kan få SU i Danmark.

Endelig er der så dem, som mener, at man blot skal have lov at lade danskerne være SU-berettiget. For det første vil det formentlig betyde færre udenlandske studerende, og for det andet skal især Venstre og Konservative lige huske på, at partierne selv i 2004 åbnede hele denne her spilleplade ved – ganske fornuftigt – at tillade, at man tager sin SU med til udlandet.

Konklusionen burde være rimelig klar: Det er Danmark, som sætter Danmark skakmat i dette spørgsmål. Ikke EU.