Rumænsk EU-politiker: Danske tanker skal inddrages i genopretningsplan

Af Dragos Pîslaru (Renew)
Rumænsk medlem af Europa-Parlamentet og ordfører for den europæiske genopretnings- og resiliensfacilitet under corona-genopretningsplanen

Som hos mange andre EU-borgere gav det mig håb, da EU’s genopretningsplan blev fremlagt af Kommissionen før sommerferien.

Det vigtigste element i planen er den såkaldte genopretnings- og resiliensfacilitet, hvorigennem størstedelen af genopretningsmidlerne bliver kanaliseret, og som skubber på for vigtige reformer og investeringer i medlemslandene.

Vi har haft lange diskussioner om beløbets størrelse og om fordelingen mellem lån og tilskud, men har endnu til gode at diskutere i dybden, hvad det politiske indhold skal være, og hvordan genopretningsplanen skal udformes.

Rundtur startede i Danmark
Det er her, Europa-Parlamentet indtager en nøglerolle.

Men hvis man som Parlamentets pennefører på genopretnings- og resiliensfaciliteten vil have succes med at udforme et instrument, der skal kunne finansiere reformer og sikre investeringer til fordel for EU-borgerne, er man nødt til som det første at lytte til selvsamme borgere.

Læren af min samtale med danske organisationer er, at de danske borgere gerne ser et fremtidsrettet instrument, som ikke kun fokuserer på at lappe de huller, som pandemien har efterladt, men som har indbygget en vision for et bedre Europa.

Dragos Pîslaru (Renew)
Rumænsk medlem af Europa-Parlamentet og ordfører for den europæiske genopretnings- og resiliensfacilitet under corona-genopretningsplanen

Jeg besluttede derfor at tage kontakt til organisationer og interessenter i EU-landene, for at få deres input til, hvordan Europa-Parlamentets holdning til det nye økonomiske værktøj skal se ud.

Og det var en fornøjelse og en ære at kunne begynde min samtalerække i Danmark, hvor jeg havde en livlig og givende diskussion om genopretningsinstrumentet med en række danske organisationer, som gav mig konkrete indspark til mit arbejde og bidrog med refleksioner og forslag for fremtiden.

Den danske model imponerer
Danske arbejdsgiverorganisationer forklarede mig, hvordan pandemien har påvirket deres brancher, og de styrkede mig i min overbevisning om, at der er brug for en effektiv overvågning af, hvordan faciliteten udmøntes, så vi kan udnytte den unikke mulighed for at gøre Europa til frontløber.

Den danske tradition for samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere gjorde stort indtryk på mig.

De danske fagforeninger havde det samme fremtidsrettede udsyn som arbejdsgiverne med fokus på investeringer i jobskabelse og bekæmpelse af ulighed.

Jeg blev positivt overrasket over, at de danske fagforeninger ser på automatisering og robotteknologi som muligheder, hvilket viser, at de allerede tager højde for, hvordan den digitale omstilling påvirker arbejdsmarkedet.

Det er et perspektiv, jeg vil tage med mig i mit videre arbejde.

Gode nyheder for forskning og landbrug
Jeg bed også mærke i, at danske universiteter er bekymrede over de foreslåede nedskæringer i forsknings- og innovationsprogrammer som Horizon Europe.

Jeg kunne bekræfte, at jeg allerede har taget initiativ til at styrke forsknings- og innovationsprojekter under genopretningspakken.

Den danske fødevaresektor kunne fortælle mig om Danmarks bidrag til EU-budgettet og udtrykte samtidig bekymring for de konsekvenser, pandemien har for det indre marked.

Det er min overbevisning, at faciliteten i Parlamentets udformning skaber gode muligheder for at investere i landbrugsteknologi og den digitale udvikling i landbruget.

Det er mit store ønske, at programmet kan være med til at stable en stærk europæisk værdikæde på benene inden for landbrugsteknologi.

Grøn omstilling prioriteres
Klimaudfordringen er naturligvis af altafgørende betydning. Der var generel enighed om, at Danmark er fast besluttet på at opnå de klimamål, der også indgår i Parlamentets forhandlingsoplæg.

Vi skal nu finde frem til, hvordan vi bedst opfylder målene, og jeg foreslog derfor, at der i første omgang opstilles et mål for hver medlemsstat om, at 30 procent af de midler, som landene modtager under genopretnings- og resiliensfaciliteten skal gå til grønne reformer og investeringer.

Læren af min samtale med danske organisationer er, at de danske borgere gerne ser et fremtidsrettet instrument, som ikke kun fokuserer på at lappe de huller, som pandemien har efterladt, men som har indbygget en vision for et bedre Europa.

De vigtige og konkrete indspark tager jeg med mig til Europa-Parlamentet, hvor genopretningshjælpen nu skal konkretiseres, så den fungerer for de borgere og det erhvervsliv, som har brug for hjælpen.