Rygterne om euroens død er stærkt overdrevne!

EU-Debatten: Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv og folketingskandidat for Socialdemokraterne, argumenterer i EU-Debattens andet indlæg om euroen for, at euroen har bestået sin sværeste test og har udsigt til at blive styrket.

I løbet af de næste par år vil euroen blive styrket, når den store og kernesunde polske økonomi med et hjemmemarked på 40 millioner forbrugere også efter al forventning træder ind i euro-samarbejdet i 2013 eller 2014.

Bo Sandberg
Skattepolitisk chef i Dansk Erhverv og folketingskandidat for Socialdemokraterne
Fakta
EU-Debatten på Altinget | EU
Startskuddet til forårets debatrække på Altinget | EU har lydt. Professorer, politikere, lobbyister og andre centrale aktører debatterer aktuelle emner. EU-debatten bliver en fast del af tirsdags-nyhedsbrevet. Hvert emne løber over tre uger og debatteres af tre aktører, hvorefter et nyt emne og panel tager over.

Af Bo Sandberg,
Skattepolitisk chef i Dansk Erhverv og folketingskandidat for Socialdemokraterne 

Euroen har ikke kunnet forhindre uro på finansmarkederne under finanskrisen. Alligevel havde tingene givetvis set endnu værre ud uden euroen som fælles, solidarisk sikkerhedsnet. Både for de lande, der er hårdest ramt af gældskrisen - og også for europæisk økonomi som helhed.

Det er i første omgang især Grækenland, Portugal og Irland, der har økonomiske problemer. Den tidligere så højtspringende keltiske tiger er blevet en forpjusket baggårdskat.

Faren ikke drevet over endnu
Men kombinerer vi de økonomiske nøgletal med landets størrelse, er det også en historisk alvorlig situation, der tårner sig op for Spanien - og dermed for hele euro-området og resten af EU.

Betyder det så, at gældskrisen i Sydeuropa og Irland ville have set bedre ud, hvis der stadig var drachmer, lire, pesetas og pund i omløb? Næppe. Foreløbig har den fælles europæiske valuta modstået presset på valutamarkederne, fordi euroen er en solidarisk forsikringsordning mellem de deltagende lande. Hver især ville euro-landene have været lette ofre for spekulative angreb, som vi eksempelvis så det med Sverige i begyndelsen af 1990'erne.

Misforståelse om euro vs. dollar
At euroen i løbet af 2010 faldt med ca. 9 procent overfor dollaren er en del af løsningen og ikke en del af problemet. Det har aldrig været meningen, at euroen skal have en bestemt, fast valutakurs overfor dollaren. Eurofaldet i 2009-10 skal i øvrigt også ses på baggrund af en langstrakt periode på otte år 2002-2008, hvor euroen i alt steg med næsten 80 procent overfor dollaren.

Man må have is i maven - og det, som man valutamæssigt kan forudse igen her i 2011, er, at der vil komme situationer med akut pres på de mest gældsplagede eurolande. I de perioder vil euroen falde i forhold til dollaren. Men det kan snildt ende med, at denne udvikling i årets løb modsvares af den generelle underliggende tendens til, at dollarkursen på en mere sivende måde bevæger sig nedad. Både fordi USA's strukturelle økonomiske problemer overstiger de tilsvarende europæiske, når EU-landene bedømmes som en helhed. Men også fordi USA's kongres er temmelig handlingslammet efter midtvejsvalget i november.

En evt. faldende euro er i øvrigt en god nyhed for Danmark, hvis valuta er bundet op på euroen og derfor vil opleve et fald i den effektive valutakurs til gavn for eksport og konkurrenceevne.

Nye vitaminer på vej til euro-samarbejdet
Under de værst tænkelige betingelser har euroen indtil videre bestået sin sværeste test. Og ved nytår trådte så den lille, men stærke estiske økonomi også - tilmed helt frivilligt - ind i euro-familien, der således nu består af 17 lande. Særligt på arbejdsmarkedet har Estland dog betydelige problemer, men det skyldes ikke tilnærmelsesprocessen til euroen, tværtimod. For det estiske arbejdsmarked har efter krisen klaret sig (lidt) bedre end de to andre ret sammenlignelige baltiske lande, Letland og Litauen. Fælles for disse tre økonomier er, at de havde en gigantisk boligboble, som brast nærmest samme dag som finanskrisen satte ind, men det er altså hverken EU's eller euroens skyld.

I løbet af de næste par år vil euroen blive styrket, når den store og kernesunde polske økonomi med et hjemmemarked på 40 millioner forbrugere også efter al forventning træder ind i euro-samarbejdet i 2013 eller 2014. Det er et land, der ikke blot (som Estland) har en betydelig positiv signalværdi, men også en realøkonomisk betydning.

Groggy bokser, der har holdt sig på benene
I et metafor-univers ser jeg euroen som en bokser i en hård sværvægtsdyst, hvor man har måttet tage en masse tæsk omkring 4., 5. og 6. omgang og måske en enkelt gang har været nede til tælling. Men man står stadig på benene og modstanderens slag mister runde for runde kraft, mens euroen bliver stærkere og stærkere og ender med at vinde en klar point-sejr efter 15 runder ...

Gevinsten ved selvbinding
Nu vi er ved metaforerne, så kan euroen også hente støtte helt tilbage i den græske mytologi: Krigshelten Odysseus vidste, at han kun ville komme helskindet hjem til sin elskede Penelope ved at lade sig binde til masten på sit skib og dermed modstå fristelsen fra sirenernes sang. Gevinsten ved selvbinding kendes også i hverdagen fra et så udbredt fænomen som ægteskabet.

I euroen binder et lands politikere sig selv på det isolerede felt, der hedder penge- og valutakurspolitik for at skaffe landet fordele på nogle andre områder, først og fremmest den deraf følgende lavere rente og et større reelt finanspolitisk råderum. Det er det, som nogle fra tid til anden kalder en spændetrøje. Men der gælder efter min mening det paradoksale, at især de små lande opnår større indflydelse på egen situation ved at give afkald på sin formelle penge- og valutakurspolitiske suverænitet.

Delors betalte dyre lærepenge
Det skyldes, at Euroen som reservevaluta har et sådant omfang, at euro-landene i fællesskab opnår en massiv modstandskraft overfor spekulative angreb og dermed undgår hver for sig at blive jaget rundt i manegen. Mere overordnet tog EU med euroen et vigtigt skridt for at bekæmpe den generelle tendens til at EU's institutioner siden den visionære etablering af Kul- og Stålunionen i 1951 har haltet uhjælpeligt efter den faktiske økonomiske integration.

Den forhenværende kommissionsformand, Delors var helt tilbage i begyndelsen af 1980'erne fransk finansminister. Dengang måtte han erkende, at et fransk forsøg på at føre selvstændig ekspansiv finanspolitik endte med at få negativ effekt på beskæftigelsen, fordi det gik ud over betalingsbalancen, hvorefter der blev spekuleret mod francen og man måtte hæve renten for at forsvare valutakursen. Her er det virkelig på sin plads at tale om spændetrøje!

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00