S: Junckers 10.000 grænsevagter nytter ikke noget

DEBAT: Så længe EU ikke gennemfører en grundlæggende omlægning af asylsystemet, kan EU-kommissionsformand Jean-Claude Junckers løfte om 10.000 grænsevagter hverken gøre fra eller til, skriver Peter Hummelgaard (S), der ser frem til en ny formand for Kommissionen.

Af Peter Hummelgaard (S)
EU-ordfører

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg aldrig har været nogen stor fan af Jean-Claude Juncker. Faktisk mener jeg, det var en skandale, at han i sin tid blev udnævnt til formand for EU-Kommissionen.

Juncker var stats- og finansminister i Luxembourg i en tid, hvor landet fungerede som skattely ved at lave hemmelige aftaler med store virksomheder – den såkaldte Luxembourg-finte. At stille ham i spidsen for EU i en tid, hvor skattesnyd er en af de største trusler mod vores velfærdssamfund, lyder mest af alt som en dårlig joke.

Efter at have hørt Junckers tale om Unionens tilstand har jeg desværre ikke fået ændret den opfattelse. Juncker undgik en række vigtige emner – og når han endelig talte om de vigtige, så var det for tyndt og for ukonkret.

Når den største nyhed i medierne dagen derpå er, at Kommissionen vil have os til at stoppe med at stille urene frem og tilbage mellem sommertid og vintertid, så siger det noget om ambitionsniveauet. 

Hvad skal 10.000 nye grænsevagter lave?
Lad mig alligevel starte i det positive hjørne. Det virker, som om Juncker og Kommissionen nu er ved at få øjnene op for, at der skal styr på EU’s ydre grænser. Kommissionen lover 10.000 ekstra grænsevagter frem mod 2020.

Men spørgsmålet er, hvad de 10.000 grænsevagter egentlig skal lave. For så længe vi ikke tager skridtet fuldt ud og gennemfører en grundlæggende omlægning af den måde, vores asylsystem fungerer på, så kan 10.000, 20.000 eller 30.000 grænsevagter jo ikke gøre så meget andet end at tage imod de asylansøgere, der kommer.

Derfor burde Juncker have brugt anledningen til at stille sig i spidsen for, at der oprettes fælles modtagecentre uden for EU. Kun på den måde kan vi for alvor få vendt udviklingen og få kontrol med vores grænser og med tilstrømningen til Europa.

EU må levere svar på lønmodtagernes bekymringer
Men mit største problem i Junckers tale var alt det, han ikke talte om. Ikke mindst den usikkerhed, der i kølvandet på finanskrisen er eksploderet blandt lønmodtagerne i mange europæiske lande.

Især blandt dem med kort uddannelse og usikre job, som føler sig presset af arbejdskraftens frie bevægelighed og globaliserings konstante ræs mod bunden.

Her fejler Juncker fuldstændig. Det blev til en enkelt sætning om, at vi ikke må ignorere lønmodtagernes bekymringer. Men ingen løfter, ingen konkrete planer, ikke engang nogle dybere overvejelser over, hvad der er årsagen til bekymringerne.

Efter Brexit var der ellers bred konsensus om, at EU måtte tage ved lære. Der var endda konkrete modeller på bordet. Eksempelvis i forhold til at give landene nogle redskaber til at bekæmpe velfærdsturisme. Men nu er det tilsyneladende alt sammen lagt på hylden. Det er et kæmpe problem for EU.

Det er fint, at EU har Erasmus-programmer, så unge studerende kan komme på spændende udviklingsprogrammer i de europæiske storbyer. Men hvis ikke EU evner at forstå og levere løsninger på almindelige menneskers bekymringer, så bliver Brexit ikke sidste eksempel på, at borgerne vender EU-projektet ryggen. Uanset hvor mange grafer og regneark Juncker kan fremlægge, som viser, at det indre marked giver et plus på bruttonationalproduktet.

Juncker forsømte også at bruge tiåret for finanskrisen til at reflektere over den krisepolitik, EU har ført. En politik, som har været en gennemført katastrofe. Ikke kun for de borgere, der er blevet ramt af EU’s hårde sparekrav, men i høj grad også for EU’s image som garant for vækst og arbejdspladser. Men her nøjedes Juncker med frejdigt at erklære, at vi nu har lagt krisen bag os. Ikke et ord om de 19 millioner EU-borgere, der stadig er arbejdsløse.

Nye kræfter må i front for EU
Jeg er stadig af den klare overbevisning, at EU er vores bedste redskab til at løse en række af de væsentlige problemer, vi står overfor. Men det kræver altså politikere, som er villige til at fokusere på de rigtige spørgsmål og levere de rigtige løsninger. Det mener jeg ikke, at Juncker har været.

For mig at se er der derfor ingen tvivl om, at målet for socialdemokraterne i Europa må være at stille med en stærk kandidat, når der til næste år skal vælges ny kommissionsformand. En kandidat, som kan sætte en ny dagsorden med fokus på tryghed og retfærdighed for de europæiske lønmodtagere.

Det var en fejl, at Juncker overhovedet blev kommissionsformand. Efter fem år med ham i spidsen så trænger vi virkelig til at få nogle nye kræfter i front.

Forrige artikel Oceana til EU-Kommissionen: Stop overfiskeri i Østersøen Oceana til EU-Kommissionen: Stop overfiskeri i Østersøen Næste artikel Bendt Bendtsen: Protektionisme kalder på europæisk sammenhold Bendt Bendtsen: Protektionisme kalder på europæisk sammenhold
Sommerens målinger: Om EU og offentlige plejehjem

Sommerens målinger: Om EU og offentlige plejehjem

MÅLINGER: Altinget samler de vigtigste målinger, der har været bragt i løbet af sommerferien. Danskerne foretrækker et EU, der går forrest i klimakampen, og tilliden til offentlige plejehjem halter.