Hummelgaard: Hvor er Enhedslistens alternativ til fælles flygtninge-løsning?

DEBAT: For kritikere af EU's flygtningeaftale med Tyrkiet er det langt nemmere at pege på problemerne end at pege på alternativerne, skriver Peter Hummelgaard Thomsen (S).

Af Peter Hummelgaard Thomsen (S)
Medlem af Folketinget og EU-ordfører

Det er ikke en underdrivelse at sige, at migrations- og flygtningekrisen er en af EU's absolut største udfordringer.

For de enkelte medlemslande at håndtere i praksis. Og for fællesskabet som helhed, der er dybt splittet i spørgsmålet.

Alle er enige om, at der skal gøres noget. Alle vil have EU til at handle – også vi i Socialdemokratiet.

Aftale ødelægger menneskesmuglernes forretning
Men det eneste EU-landene reelt har kunnet blive enige om, er aftalen med Tyrkiet, der både bremser den ukontrollerede tilstrømning af flygtninge og migranter, samtidig med at flere hjælpes hvor de er.

Dansk Folkeparti vil lukke hermetisk af. Enhedslisten vil hjælpe flere både mere og bedre. Men de er imod den eneste politik, som vi reelt har kunnet enes om.

Formålet med Tyrkiet-aftalen, som EU indgik med Tyrkiet for et par år siden, var at bremse asyltrafikken over det Ægæiske Hav. Det sker konkret ved, at flygtninge, der ankommer til Grækenland, bliver sendt retur til Tyrkiet.

Det giver alt andet lige et mindre incitament for flygtningene til at tage bådturen over havet med livet som indsats. Det redder menneskeliv.

Og tallene viser i dag, at aftalen har virket.

Antallet af migranter ad den østlige Middelhavsrute til EU faldt fra 182.227 i 2016 til 41.720 i 2017.

Antallet af omkomne til søs blev nedbragt betydeligt til 62 omkomne i 2017 sammenlignet med 434 i 2016.

Aftalen har altså været med til at ødelægge menneskesmuglernes forretningsmodel. Og samtidig begrænset store menneskelige tragedier, hvor både er kæntrede, og mennesker har mistet livet.

Hjælpen øges til nærområdet
En anden, men lige så vigtig del af Tyrkiet-aftalen, er den bistand, som EU med aftalen giver for at sikre hjælp til de mange flygtninge, der opholder sig i Tyrkiet.

Nikolaj Villumsen (EL) påstår, at vi hermed blindt giver penge til Erdogan.

Men faktum er, at de tre milliarder euro, der blev givet i bistand de to foregående år, har sikret skolegang til hundredtusinder af flygtningebørn, lægehjælp til flygtninge i de provinser, der huser flest flygtninge, og pleje til gravide kvinder - ligesom en lang integrationsprojekter inden for uddannelse, sprogundervisning og arbejdsformidling er blevet sat i søen.

For bare at nævne en lille del af de resultater, som aftalen har sikret.

Der opholder sig lige nu 3,5 millioner syriske flygtninge i Tyrkiet.

Det ville være uansvarligt og inhumant ikke at bidrage til at hjælpe de mange mennesker, sådan som Villumsen foreslår. Og det kan også undre, at Villumsen kritiserer støtten, når Enhedslisten utallige gange har opfordret til, at hjælpen til nærområderne øges.

Hvis vi ikke må samarbejde med Tyrkiet om hjælp til flygtninge, hvordan skal det så ske? Og er der nogen lande i nærområder, man så overhovedet kan arbejde sammen med?

Hvad er alternativet?
Jeg erkender blankt, at aftalen ikke perfekt.

Det er ikke uden dilemmaer, at vi på den ene side har brug for at samarbejde med Tyrkiet om håndteringen af den mest alvorlige og omfattende flygtningekrise siden Anden Verdenskrig, samtidig med at Erdogans Tyrkiet udvikler sig i en stadig mere autokratisk og udemokratisk retning.

Vi skal selvfølgelig hele tiden være opmærksomme på den konkrete implementering. Og vi skal selvfølgelig følge tæt, at Tyrkiet lever op til sit ansvar i at sikre ordentlige vilkår for alle med behov for international beskyttelse.

Men den nuværende aftale har skabt resultater: Færre druknede i det Ægæiske Hav og mere støtte til flygtninge i nærområderne.

Derfor er Tyrkiet-aftalen også et fremragende eksempel på, at alle ønsker en fælles EU-politik, der kan løse alle problemer. Men det vi reelt kan blive enige om landene imellem, er man imod.

Jeg savner derfor, at Enhedslisten og andre kritikere af Tyrkiet-aftalen tager ansvar og selv medvirker til at finde løsninger, frem for bare at kritisere.

For hvad mener disse partier, at vi skal gøre i stedet? Hvad er alternativerne? Det mangler vi igen-igen at få svar på.

Forrige artikel Alternativet: Uden udvikling overlever EU ikke Alternativet: Uden udvikling overlever EU ikke Næste artikel Thulesen Dahl: Jo mere I snakker om Europas Forenede Stater, jo værre går det Thulesen Dahl: Jo mere I snakker om Europas Forenede Stater, jo værre går det
Ugens Europa-podcast: Bliver Johnsons første EU-topmøde også hans sidste?

Ugens Europa-podcast: Bliver Johnsons første EU-topmøde også hans sidste?

PARLAMENTET: Hvorfor har EU’s ledere givet den britiske premierminister en ny Brexit-aftale, og har aftalen en snebolds chance i helvede for at blive godkendt i Underhuset? Podcasten rapporterer direkte fra topmødet i Bruxelles, hvor dramaet om Storbritanniens exit igen nåede nye højder.