S: Terror øger behov for samarbejde

Af Ole Christensen (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Nogle gange rammer livet lige i solar plexus. Det var tilfældet for mig tirsdag 22. marts.

Selvmordsbombere sprængte sig selv i stykker i lufthavnen i Bruxelles og på metrostationen Maalbeek, som hver dag bringer tusindvis af EU-ansatte til og fra arbejde. Truslerne kom tæt på. Jeg er normalt i lufthavnen flere gange om ugen, når jeg rejser til og fra Bruxelles for at passe mit arbejde i Europa-Parlamentet. Jeg har også gået i de samme gader i den samme bydel, som terroristerne har gået i. Det er skræmmende.

Kort tid efter terrorangrebene beskrev det belgiske politi dem som ”det scenario, de frygtede”. Myndighederne vidste, at noget var i gærde. Alligevel kunne de ikke standse de skruppelløse selvmordsbombere, og 31 mennesker måtte lade livet, mens hundreder blev sårede. Desværre har Europa inden for de seneste år oplevet flere af den slags angreb. Vi bor ikke længere i en sikker bastion i en usikker verden. De omkringliggende områders uroligheder er tværtimod rykket ind i vores dagligstuer, og alt tyder på, at det er svært at forhindre nye angreb.

Ingen lette løsninger
Det har fået politikere til at råbe vagt i gevær og bebude, at de ikke længere vil finde sig i terroren. Løsningen er ifølge nogle af dem, at vi lukker vores grænser og slår hårdt ned mod islamiseringen af vores samfund. Det lyder enkelt. Desværre er det ofte sådan med løsninger, der synes lige inden for rækkevidde, at de også er lidt for gode til at være sande.

For det første kan vi ikke lukke vores grænser hermetisk, hvor fristende det end måtte lyde. Vi lever i et åbent samfund, hvor vi nyder godt af, at både varer, personer, tjenester og kapital kan færdes på tværs af grænser. Dét må vi ikke sætte over styr, fordi en flok banditter viser hadets grimme ansigt. Vi har også stadig et ansvar for at modtage nogle af de mennesker, der er på flugt fra den selvsamme terrorgruppe, som angriber Europa – selvom antallet skal holde sig på et niveau, hvor vi kan følge med.

Vi lever i et åbent samfund, hvor vi nyder godt af, at både varer, personer, tjenester og kapital kan færdes på tværs af grænser. Dét må vi ikke sætte over styr, fordi en flok banditter viser hadets grimme ansigt.

Ole Christensen (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

For det andet er det ikke så ligetil at forhindre, at unge mennesker bliver radikaliseret. I bedste fald er det en proces, der tager adskillige år, og for mange af de mest hårdkogte islamister, som lige nu er til fare for os, er skaden sket, og den bliver svær at rette op på. Det er nemt at sige, at vi ikke vil finde os i, at islamisterne bomber os, men det er langt sværere at få dem til at stoppe. Det kræver en langvarig indsats for både at få integreret de helt unge i vores samfund, samtidig med at vi finder frem til alle dem, som allerede er blevet radikaliserede, og som skal stoppes.

Til sidst er det urealistisk at tro, at vi danskere alene kan forhindre, at nye terrorangreb går ud over os. Selvom vi skulle have succes med officielt at lukke vores grænser, og selvom vi fik alle muslimer til at skrive under på, at de ikke er radikaliserede, kan vi ikke føle os sikre.

Samarbejde er vejen frem 
Den bedste måde at forhindre nye angreb på er tværtimod ved et fortsat samarbejde - både med hinanden og med vores europæiske naboer.

Ved at samarbejde internt mellem skoler, politi og andre, der møder de unge, kan vi måske forhindre, at det går så galt igen. Og ved at samarbejde med de andre europæiske lande kan vi forhindre, at terroristerne har frit lejde til at krydse de europæiske grænser.

Det nytter ikke noget, at vi beskylder grækerne for ikke at stoppe terrorister fra at betræde Europas jord under dække af at være flygtninge. Grækerne har et ansvar, men vi har så sandelig også et ansvar for at hjælpe dem med at tage det ansvar på sig.

I mørke tider må vi stå sammen – både i Danmark og i Europa. Vi må kæmpe for, at vi fortsat kan leve frie liv, og at vores samfund ikke bliver præget af frygt og lukkethed.