S til Kari: Social dumping bekæmpes via samarbejde – ikke ultimative krav

Af Ole Christensen (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Hvad er forskellen på Folkebevægelsen mod EU og Socialdemokratiet?

De fleste læsere her kan sikkert komme med mange forskelle, men hvis man vil finde én meget afgørende forskel, så er det bare at læse Rina Ronja Karis debatindlæg her på Altinget 20. februar.

Rina Ronja Kari siger, at hun savner handling fra Socialdemokratiet i kampen mod social dumping. Vi snakker for meget og gør for lidt, må man forstå.

”De har jo lige præcis været med til at vedtage alle de EU-tiltag, som har gjort tingene værre, og vi har stadig til gode at se dem bare én gang stille et ultimativt krav, der for alvor gør op med problemerne,” skriver hun.

Jeg vil aldrig nogensinde stille ultimative krav. Sådan mener jeg ikke, at man skal føre politik. Socialdemokratiet er et ansvarligt og pragmatisk parti, der altid går efter samarbejde, og kompromiser er afgørende for at kunne skabe noget som helst.

Socialdemokratiet er et ansvarligt og pragmatisk parti, der altid går efter samarbejde, og kompromiser er afgørende for at kunne skabe noget som helst. 

Ole Christensen

Vi skal samarbejde for at finde løsninger
Jeg er ikke uenig med Rina Ronja Kari i, at kampen mod social dumping er vigtig. Det er en kamp, jeg har kæmpet i mere end ti år, og jeg ved, at det ikke bare er noget, man ændrer fra den ene dag til den anden.

For nogle af de konservative og liberale kræfter her i Europa-Parlamentet er det et tegn på sund konkurrence og på markedskræfternes ageren, når lønninger bliver mindre og arbejdsvilkår bliver forringet.

Folkebevægelsen mod EU er jo en lidt sjov størrelse, og uanset hvilke fornuftige tiltag, der bliver lavet for at imødegå social dumping, vil Folkebevægelsen og Rina Ronja Kari stadig ud af EU.

Dertil kommer, at det jo ikke er os fra Danmark, der alene bestemmer, hvordan EU skal se ud. Det er et samarbejde mellem 28 suveræne lande, der nogle gange har andre prioriteter end os fra Danmark. Det er jo derfor, det hedder det europæiske samarbejde. Vi skal samarbejde for at finde løsningerne.

Det er noget af et politisk kludetæppe, og hvis alle kom med deres ultimative krav, så kunne vi pænt sidde med armene over kors og stålsatte øjne uden at flytte os nogen som helst steder.

Rina Ronja Karis bidrag til kampen mod social dumping er et ultimativt krav om, at ingen EU-traktat bliver godkendt uden en social protokol, skriver hun i sit indlæg.

Socialdemokratiet handler
Sådan en vil jeg da egentlig også gerne have. Men mig bekendt er vi ikke i gang med at lave en ny traktat, og mens Rina Ronja Kari sidder og venter på det, ja så gør jeg i den grad mit for at bekæmpe social dumping.

Lige nu er vi for eksempel ved at ændre lovgivningen i den hårdt prøvede vejtransportbranche. Her skal der laves nye regler, som sikrer, at udenlandske lastbilchauffører ikke kan leve en kummerlig nomadetilværelse, og udspekulerede vognmænd ikke kan dumpe lønningerne.

Hvis ikke det er handling, så ved jeg ikke, hvad det er. Rina Ronja Kari er selvfølgelig velkommen til at sidde med armene over kors og vente på en ny traktat. Det løser bare ikke noget som helst. Det er forskellen på Folkebevægelsen mod EU og Socialdemokratiet.