Så meget koster en plads i Parlamentet

Nogle partier vil bruge mere, fordi de har en stor chance for at få et mandat og ikke sidder i Europa-Parlamentet i dag. Men hvor meget partierne ender med at bruge kommer også helt til at afhænge af, hvornår folketingsvalget kommer. Er folketingsvalget ikke afholdt inden, vil partierne bruge flere ressourcer på Europa-Parlamentsvalget.

Karina Kosiara-Pedersen
Lektor og leder af Center for Valg og Partier ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet

Det er langt fra gratis at kunne skrive MEP på sit visitkort. Det afslører partiernes regnskaber over det seneste Europa-Parlamentsvalg i 2009. Heraf fremgår det, at et dansk mandat til Europa-Parlamentet i gennemsnit koster 1,7 millioner kroner. Det er noget højere end de 789.000 kroner, der blev brugt i kampagnemidler per mandat ved folketingsvalget i 2011.

Og selvom beløbet til EU-valgkampen ventes at stige i 2014, bliver der samlet set brugt markant færre penge end de 138,2 millioner kroner, partierne brugte i den seneste folketingsvalgkamp.

"Europa-Parlamentsvalget er en sekundær valgkamp for partierne. Så det er ikke overraskende, at et mandat koster mere til Europa-Parlamentet, mens partiernes valgkampe samlet set er markant større til Folketingsvalget," siger Karina Kosiara-Pedersen, lektor og leder af Center for Valg og Partier ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.  

Færre kandidater
Venstre brugte flest penge ved valget i 2009: 6,9 millioner kroner på at få valgt sine tre europaparlamentarikere. Socialdemokraterne brugte næstflest penge med 3,5 millioner kroner til sin kampagne. Sammenlagt brugte de ni opstillede partiers hovedorganisationer mere end 22,2 millioner kroner i valgkampen.

Foruden partiernes officielle udgift til valgkampen kommer et ukendt beløb, som lokalafdelingerne i partiet og kandidaterne selv har spyttet i valgkassen.

"Valget til Europa-Parlamentet er lidt anderledes end folketingsvalget, fordi der er langt færre kandidater, og de har hele landet som sin valgkreds. Det mindre antal giver vælgerne mulighed for at lære deres kandidater bedre at kende i løbet af valgkampen. Men det store fokus på spidskandidaterne betyder også, at partierne i højere grad koordinerer valgkampen centralt," siger Karina Kosiara-Pedersen.

Lokale penge
Venstres kampagnechef Claus Horsted fortæller, at partiets 10 EU-lokalafdelinger ved sidste valg hver fik 100.000 kroner fra partiets EU-valgbudget. Dertil stiller landsorganisationen valgkampsværktøj som skabelon til valgplakat og hjemmeside til rådighed. Og så arrangeres et valgkampskursus for medlemmer og politikerne. Men derudover skal lokalafdelingerne selv finde penge til sine kandidater.

Resten af Venstres penge gik nemlig til spidskandidaten, Jens Rohde, hans kampagnebustur rundt i landet og annoncering på tryk og på internettet, som partiet fik lavet hos et reklamebureau.

"Set i det lys får pengene hurtigt ben at gå på," siger Claus Horsted.

Mere simple budskaber
Ved Europa-Parlamentsvalget blev der brugt flest penge på klassisk valgkampagne med annoncer i tryksager. Men ved det seneste folketingsvalg brugte Venstre flere annoncepenge på internet end print.