Sådan gik valget i Sverige

VALG: Søndagens valg i Sverige betyder, at regeringsmagten skifter. Den siddende svenske statsminister, Fredrik Reinfeldt (M), går af, og Socialdemokraternas Stefan Löfven ser ud til at blive Sveriges næste statsminister. Se valgresultatet her.  

Socialdemokraternas Stefan Löfven bliver efter alt at dømme Sveriges næste statsminister efter valget søndag. 
Socialdemokraternas Stefan Löfven bliver efter alt at dømme Sveriges næste statsminister efter valget søndag. Foto: Anders Löwdin
Anne Justesen

Efter søndagens riksdagsvalg i Sverige tipper regeringsmagten, og Socialdemokraternas Stefan Löfven bliver efter alt at dømme Sveriges næste statsminister. 

Moderaterna med den afgående statsminister, Fredrik Reinfeldt, i spidsen opnåede 23,2 procent af stemmerne, hvilket er en tilbagegang på 6,7 procentpoint. Partiet mister dermed regeringsmagten, og partiformand Reinfeldt meddelte på valgnatten, at han trækker sig som både regeringsleder og partiformand. Han har været svensk statsminister siden 2006.

Socialdemokraterna, som er landets største parti, fik 31,2 procent af stemmerne. Det er et marginalt bedre valgresultat end i 2010, hvor partiet kun opnåede 30,9 procent af stemmerne.

Valgets store vinder ser ud til at blive det omdiskuterede parti Sverigedemokraterna, der med en fremgang på 7,2 procentpoint, nu er Sveriges tredjestørste parti. 

Spærregrænsen i Sverige er på fire procent, og der er i alt 349 mandater i Riksdagen. Stemmeprocenten var ved valget 83,3 procent. 


Se valgresultatet her


 

Kilde: Valmyndigheten

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00