Sådan vil EU-Kommissionen få os til at rejse ud i Europa igen – med mundbind

OVERBLIK: Hvis sommerferien skal reddes, bliver EU-landene nødt til at åbne op i takt, lyder meldingen fra EU-Kommissionen, der kommer med sit bud på, hvad der kan gøres for igen at få grænser, transport og turistindustri op at køre efter corona.

EU-kommissær Didier Reynders viser, hvordan mange europæere kan komme til at se ud, hvis de vil rejse ud i Europa til sommer.
EU-kommissær Didier Reynders viser, hvordan mange europæere kan komme til at se ud, hvis de vil rejse ud i Europa til sommer.Foto: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Hvem tør tage på ferie, hvis det ikke er til at forudse, om man bliver stoppet ved grænsen, kommer frem til et sted, hvor alle restauranter, barer og turistattraktioner er lukkede, eller hvor man risikerer fjorten dages karantæne, når man kommer hjem igen?

Mens Europa lige så langsomt er ved at åbne sig oven på coronakrisen, kommer EU-Kommissionen nu på banen med sit bud på, hvordan det kan ske på en måde, som undgår det kaos, der fulgte, da Europa lukkede ned i marts, og som samtidig tager højde for, at smittefaren lurer derude.

”Vi ved, hvor meget de europæiske borgere glæder sig til sommer og til at rejse. Deres kæmpe ofre over de seneste måneder vil gøre en forsigtig og gradvis åbning mulig – for nu. Men genåbning og turisme er ikke risikofrit, så længe virussen cirkulerer mellem os,” siger EU’s sundhedskommissær, Stella Kyriakides.

I sit udspil forsøger Kommissionen at afbalancere sikkerhed og hensynet til turistindustrien i det, Kommissionen allerede nu indrømmer bliver en ”svær sommersæson”, hvor fly- og togselskaber melder om nedgang på 80-85 procent i aktivitet, og hoteller har under 50 procents belægning.

Det skal ske gennem koordinerede grænseåbninger, interaktive kort over, hvordan smittetrykket ser ud i forskellige lande, skitser til sikker åbning af restauranter, turistattraktioner og retningslinjer for sundhedsforhold i fly, tog med mere.

Det næste spørgsmål er så, om medlemslandene vil lytte til Kommissionens råd. Det er nemlig i høj grad rent nationale beslutninger, EU-kommissærerne forsøger at påvirke her.

Her skitserer vi hovedpunkterne:

Åbn grænserne lige så stille: Målet er at komme af med kontrollerne inden for det grænseløse Schengen-område. Det kan starte mellem områder, hvor smittetrykket er cirka det samme, og hvor der er nogenlunde de samme forholdsregler i brug for at forhindre smitte i at brede sig. Det er muligt at lave aftaler mellem lande, hvis det gøres på en måde, der ikke diskriminerer.

Det vil sige, at man åbner samtidig med alle lande med samme smittetryk og med alle borgerne i de to lande. Det vil sige, at hvis Danmark laver en aftale med Tyskland, så skal den gælde alle dem, der bor i de to lande. Ikke kun dem med danske eller tyske pas. Og hvis andre lande har det samme smittetryk og tager de samme forholdsregler, så skal man også åbne for dem.

Desuden vil Kommissionen samle informationer om smittetryk, restriktioner med mere ude på destinationerne, så rejsende kan være så opdaterede som muligt på forholdene på landjorden.

Rejs på en sikker måde: Kommissionen kommer med en række anbefalinger, der skal gøre det mere sikkert at komme fra A til B. For eksempel færre passagerer på fly, busser, tog og færger samt adgang til håndsprit, hyppig rengøring, bedre ventilation, luftfiltre med mere samt fokus på det, en EU-ansat betegnede som ”respiratorisk etikette”: Læs: Nys i dit ærme. Desuden skal transportselskaberne have en plan for, hvad de gør, hvis en passager bliver syg eller får symptomer på rejsen.

Modsat rådene i Danmark kommer der en meget klar anbefaling om at bruge mundbind eller anden beskyttelse foran næse og mund i transportknudepunkter og på transportmidler, hvor der ikke kan holdes afstand. Det samme gælder for transportpersonalet.

Sæt kriterier for genåbning af turistsektoren: Når landene overvejer, om de skal åbne mere for feriegæster, er der flere ting, de bør have i baghovedet. Er der tilstrækkelig kapacitet i sundhedssektoren, hvis der pludselig kommer flere smittede? Er der robust smitteovervågning og testkapacitet til stede og mulighed for kontaktsporing? Er der gode kommunikationslinjer både på nationalt plan og til de øvrige lande, hvis noget pludselig ændrer sig?

For selve turistbranchen ønsker Kommissionen blandt andet, at restauranter, hoteller og turistattraktioner har en handlingsplan parat, hvis de oplever smittetilfælde. De skal også sørge for mulighed for at opretholde fysisk afstand, for eksempel via bookingsystemer ved poolen, i restauranten eller ved træningsfaciliteter for at undgå for store forsamlinger. Store events som koncerter bør udsættes. Der skal ekstra fokus på rengøring og ventilation. Desuden bør der være information til gæsterne, så de ved, hvad der møder dem.

Styrk tilliden til turistindustrien: Hvis europæerne skal have kreditkortet op af lommen og turde booke en rejse, skal de også kunne stole på, at de ikke mister deres penge igen. I øjeblikket holder blandt andet flyselskaber i en række lande de rejsendes penge tilbage ved kun at udstede tilgodebevis eller såkaldte vouchers. Kommissionen deler bekymringen for, hvad krisen koster turistbranchen, men opfordrer til at gøre det mere attraktivt at modtage en voucher. Den gør dog samtidig klart, at den ikke har tænkt sig at slække på de EU-regler, der garanterer, at man kan få sine penge tilbage, hvis man ønsker det, og den understreger, at den har det dusin lande i kikkerten, hvor den slags adfærd er blevet tolereret under coronakrisen.

Brug en app: Kommissionen håber på, at brug af smittesporings-apps er noget af det, der kan hjælpe rejsende med at komme afsted igen. Det kræver dog, at de apps, som de enkelte EU-lande lige nu bakser med at få klar, kan tale sammen, også på tværs af grænser, sådan at turister kan advares, hvis de muligvis har fået en ubuden gæst med hjem i kufferten. Det kræver også, at de europæiske borgere stoler nok på deres datasikkerhed til, at de gider at downloade dem. Derfor understreger Kommissionen, at de skal være frivillige og sikre, at der ikke sker deling af personoplysninger, og at de skal være tidsbegrænsede.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00