Sådan vil Europa-Parlamentet forandre EU-valg

EP-VALG: Europa-Parlamentet vil ændre den europæiske valglov med en række forslag, der skal gøre valgproceduren mere ens på tværs af EU-landene. 16-års valgret og kønslig ligestilling på stemmesedlerne er blandt forslagene.

BRUXELLES: Spidskandidater på europæisk plan, 16-års valgretsalder og de europæiske partiers logoer på stemmesedlerne. Det er nogle af anbefalingerne til, hvordan valg til Europa-Parlamentet skal se ud i fremtiden.

Det er Europa-Parlamentet selv, der er kommet med forslagene til, hvor valgproceduren skal ændres. Formålet er, at valgene, der bliver afholdt hvert femte år, skal være mere europæiske og mindre nationale.

"Europa-Parlamentsvalget er stadig meget nationalt. Vi håber at øge borgernes interesse for at deltage i denne vigtige del af den europæiske beslutningsproces," sagde forslagsstiller Danuta Hübner, europaparlamentariker i den kristendemokratiske gruppe.

Udspillet blev stemt igennem med bred opbakning særligt fra de to største grupper, S&D (socialdemokrater) og EPP (konservative og kristendemokrater), samt den liberale gruppe ALDE.

Europa-Parlamentet har ret til at fremsætte forslag til ændring af den europæiske valglov. Men der er lange udsigter til, at forslagene bliver til virkelighed. I så fald skal de godkendes enstemmigt i Ministerrådet og derefter også accepteres i de enkelte EU-lande.

Du kan se nogle af forslagene fra Europa-Parlamentet her:

Valgretsalder på 16 år
Europaparlamentarikerne ser gerne, at valgretsalderen harmoniseres Europa over, så den er ens i alle landene. Østrig har som det eneste land i EU sat valgretsalderen ned til 16 år. Europa-Parlamentet foreslår alle andre EU-lande, at de også sætter valgretsalderen ned til 16 år.

Kønsbalance på stemmesedlerne
For at få flere kvinder til at deltage i den politiske beslutningsproces og blive opstillet til Europa-Parlamentet, opfordrer parlamentarikerne EU-landene til at tage flere tiltag i retning af ligestilling, blandt at ved at fokusere på “kønsafbalancerede” valglister.

Nogle europaparlamentarikere ser gerne, at stemmesedlerne til valget indrettes således, at der skiftevis står en mand og en kvinde på kandidatlisten. Men det forslag blev stemt ned af et snævert flertal i Europa-Parlamentet.

EU-borgere uden for EU skal kunne stemme
Det skal være muligt for alle EU-borgere, selv dem, der bor eller arbejder uden for EU, at stemme til europaparlamentsvalget. Det skal kunne ske ved at brevstemme, stemme elektronisk eller ved at møde op på ambassaderne, foreslår europaparlamentarikerne.

Partinavne og logoer skal på stemmesedlen
For at øge synligheden for de europæiske partier og politiske grupper foreslår Europa-Parlamentet, at deres navne og logoer skal trykkes på stemmesedlerne sammen med de nationale partiers navne.

Spærregrænse
I større lande som Tyskland og Spanien skal der indføres spærregrænser på tre til fem procent. Spærregrænsen skal sikre, at Europa-Parlamentet ikke bliver for “fragmenteret” med mange enkeltmedlemmer fra små partier.

Europæiske spidskandidater
Ved sidste valg til Europa-Parlamentet i 2014 udnævnte de politiske grupper for første gang hver sin spidskandidat på europæisk plan. Spidskandidaterne fra de forskellige partier gik til valg på at blive udnævnt til formand for EU-Kommissionen, selvom denne tidligere har været fundet af stats- og regeringscheferne. Jean-Claude Juncker, som var spidskandidat for EPP-gruppen, der blev den største gruppe i 2014, er nu Kommissionsformand.

Nu opfordrer Europa-Parlamentet til, at denne ordning gøres permanent, så der ved hvert valg til Europa-Parlamentet skal findes spidskandidater til posten som Kommissionsformand.

12 ugers frist for opstilling
Vælgere i hele Unionen skal have de samme muligheder for at forberede sig og tage stilling forud for valget, mener Europa-Parlamentet. Derfor foreslår det, at kandidatlister til Europa-Parlamentet skal ligge færdig senest 12 uger før valgdagen.

Forrige artikel EU-revisor: Stadig for mange fejl i brug af EU-midler EU-revisor: Stadig for mange fejl i brug af EU-midler Næste artikel EU sætter turbo på våbenlovgivning efter Paris-terror EU sætter turbo på våbenlovgivning efter Paris-terror
Vestager: Vi står i en situation uden fortilfælde

Vestager: Vi står i en situation uden fortilfælde

INTERVIEW: Den menneskelige og økonomiske krise, som Europa befinder sig i lige nu, rammer så bredt og vilkårligt, at gamle dages holdninger til, hvad der kan gøres for at hjælpe lande i nød, må lægges til side, mener Danmarks EU-kommissær, Margrethe Vestager.