Debat

Schaldemose: EU har ikke et demokratisk underskud

DEBAT: EU's påståede demokratiske underskud er en udbredt myte, mener Christel Schaldemose (S). Kritikerne bør i stedet rette deres kritik mod de demokratisk valgte nationale regeringer, for det er her, der skal tages fat, hvis der skal ske ændringer i EU.

Christel Schaldemose (S).
Christel Schaldemose (S).Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christel Schaldemose (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Jeg bliver så træt, når jeg igen og igen skal høre fra EU-modstanderne, at EU ikke er demokratisk. Ja, nærmest diktatorisk. Og det er desværre en myte, der har bredt sig.

Når jeg holder oplæg for besøgsgrupper her i Europa-Parlamentet, kommer der næsten altid spørgsmål om EU’s påståede demokratiske underskud. Men EU har ikke et demokratisk underskud.

Det er tydeligt for enhver, at EU ikke er og ikke ligner det samme demokratiske system, vi har i Danmark. Gudskelov, vil jeg sige. For var EU et sammenligneligt demokrati, så var EU en føderation eller i hvert fald tættere på en egentlig statsdannelse. Og det ønsker jeg slet ikke, at EU skal være.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Lad os lige tage et hurtigt blik på EU og dets institutioner:

I Europa-Parlamentet sidder 751 folkevalgte medlemmer.

Hvis man skal tale om demokratisk problem i EU, så er det ikke EU-samarbejdets indretning, der er forhindringen. Det er de nationale regeringer.

Christel Schaldemose (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

I Ministerrådet er de 28 medlemslande repræsenteret af de regeringer, der er valgt af folket i de enkelte lande.

I Europa-Kommissionen sidder 28 kommissærer, der er udpeget af de førnævnte folkevalgte regeringer. Og yderligere godkendt af de førstnævnte 751 folkevalgte medlemmer.

Hele vejen rundt sidder der folkevalgte, der træffer beslutningerne. Ja, der er masser af embedsmænd, der hjælper til i forberedelsen. Og ja, der er masser af elementer af repræsentativt demokrati. Men det er altså ikke udemokratisk.

EU er hverken perfekt, smukt eller hurtigt
Hvad er det egentlig, de, der ønsker et andet demokratisk system i EU, efterspørger? Flere folkeafstemninger er Folkebevægelsen mod EU’s svar. Men der er intet i EU-systemet, der forhindrer det danske Folketing i at afholde flere folkeafstemninger. Der er bare ikke flertal for det. Men jeg går ikke ud fra, at nogen mener, at Folketinget er udemokratisk? Eller har et demokratisk underskud?

Jeg vil da gerne medgive, at EU ikke er noget nemt system at finde rundt i. Hvor finder man lovforslagene? Hvad stemmes der om? Hvad betyder resultaterne af afstemningerne? Men at det kan være vanskeligt, må ikke forveksles med, at det er udemokratisk.

Når 500 millioner mennesker skal samarbejde i et system som EU, så er det ikke altid lige nemt at finde rundt i. Men her står både Europa-Parlamentet, informationskontorene, Folketingets EU-oplysning og mange andre klar til at hjælpe borgere, der har brug for en hånd til at finde rundt.

EU er i sig selv heller ikke hverken perfekt, smukt eller hurtigt. Og der er bestemt rum for at forbedre EU-samarbejdet. For eksempel kunne Ministerrådet åbne op og blive lige så gennemsigtigt som Europa-Parlamentet. Enhver med adgang til internettet kan følge møderne i Parlamentet direkte. De tolkes endda til alle EU’s officielle sprog. I hele Parlamentets arbejde er der stort set ikke et dokument, der ikke er offentligt tilgængeligt.

Men i Ministerrådet er intet åbent. Vi ved end ikke, hvad den danske regering stemmer og siger til møderne. Men det kan den danske regering blot fortælle og offentliggøre, hvis de vil. Det er ikke EU, der forhindrer dem i at gøre det.

Nationale regeringer er forhindringen
Hvis man skal tale om demokratisk problem i EU, så er det ikke EU-samarbejdets indretning, der er forhindringen. Det er de nationale regeringer, og de er mig bekendt demokratisk valgte. De kan ændre dette, hvis de vil. Og det bør de efter min mening gøre.

Det ville klæde EU-modstanderne at rette kritikken det rigtige sted hen. Ja, det ville nærmest klæde EU-modstanderne at fokusere deres kræfter på det nationale, for det er her, der skal tages fat, hvis der skal ske ændringer i EU.

Derfor burde Folkebevægelsen mod EU ikke stille op til Europa-Parlamentsvalget, men stille op til folketingsvalget. Her kan de arbejde for mere åbenhed i Ministerrådet. Her kan de arbejde for flere folkeafstemninger. Og her kan de arbejde for at melde Danmark ud af EU, hvis det er det, de ønsker. Det er i hvert fald Folketinget, der har magten til at gøre noget ved det.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christel Schaldemose

MEP (S)
cand.mag. i historie (SDU 2002)

0:000:00