Schaldemose: Lad briterne tage deres pladser med ud af EU

Af Christel Schaldemose (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Når talen falder på valg, så tænker vi i Danmark mest på det kommende kommunalvalg og det næste folketingsvalg. Alligevel er forberedelserne til næste valg til Europa-Parlamentet gået i gang.

Forud for valget skal Ministerrådet tage stilling til Europa-Parlamentets sammensætning. Noget er bestemt af traktaten, men fordelingen af mandater per land skal altid godkendes forud for hvert valg. Således også denne gang.

Kampen om mandaterne mellem landene er forståeligt nok altid stor. Hver stemme tæller, og så er der prestige i at have mange medlemmer. Men det nye er, at Storbritannien forlader EU-fællesskabet. Desværre. Briterne har i dag 73 sæder i Europa-Parlamentet, og Brexit åbner derfor op for at diskutere landenes antal mandater på en ny måde.

Sædefordeling er som sønderjysk kagebord
Lissabontraktaten siger, at Europa-Parlamentet har 750 sæder plus formandens. Så skal et land have flere medlemmer i dag, så er der et land, der må afgive. For maksimum er 751. Alle lande er garanteret seks medlemmer uanset landets størrelse. Og ingen kan få mere end 96 medlemmer. Uanset størrelse. Men med 73 sæder der pludselig står tomme, kan man kræve flere sæder uden konsekvens for andre medlemslande.

I Europa-Parlamentet er vi ved at lave vores anbefaling af fordelingen af de eftertragtede pladser. Det er næsten som et sønderjysk kagebord. Det frister svage sjæle.

Nogle kalder transnationale valglister et udtryk for mere demokrati. Føderalisterne får julelys i øjnene. Jeg synes, det er en elendig idé.

Christel Schaldemose (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Alle vil gerne have flere mandater til sit land. Og selvom der tegner sig en enighed om, at der skal vælges en matematisk metode til fordeling af pladserne, så ved enhver, der har siddet med den slags, at afhængig af metode så kan udfaldet blive meget forskelligt. Derfor er der en intens kamp i gang, og ingen er bange for at blive set skævt til, fordi man går en ekstra tur til kagebordet.

Transnationale valglister
Men oven i de sædvanlige ”vores land er underrepræsenteret”-kampe, har den franske præsident Macron og kommissionsformand Juncker bidraget til en ny vinkel på debatten. De har begge udtrykt interesse i, at der ud af de frigjorte britiske sæder kan tages en andel, der kan bruges af medlemmer valgt på transnationale valglister.

Det vil sige, at de vil etablere en stor europæisk valgkreds for en udvalgt skare. Hvis det sker, vil en del af Europa-Parlamentet således sammensættes af folk, der ikke er knyttet til ét land, men valgt af alle borgere i hele Europa.

Nogle kalder transnationale valglister et udtryk for mere demokrati. Føderalisterne får julelys i øjnene. Jeg synes, det er en elendig idé.

Større distance til vælgerne
Jeg er grundlæggende imod ideen, fordi det bringer os medlemmer af Europa-Parlamentet endnu længere væk fra vores vælgere, end vi allerede er beskyldt for at være.

Det er sin sag kun at være 13 medlemmer til at dække Danmark. Men skulle op mod 73 sæder i Europa-Parlamentet besættes af folk, der har hele EU som sin valgkreds, vil distancen blive endnu større. Det har intet med repræsentativt demokrati at gøre.

Læg hertil at Europa-Parlamentet straks ville få et A- og et B-hold af medlemmer: De, der er ”valgt” i hele EU, ville straks blive mere værd end os, der ”kun” er valgt i ét land.

Hele EU’s lidt besynderlige og kringlede opbygning baserer sig på, at vi grundlæggende mener, at EU består af medlemsstater, der har et forpligtende samarbejde. Ved at gøre en del af lovgiverne til nogle, der ikke er valgt i et medlemsland indfører man en føderation ad bagvejen. Det ønsker jeg ikke.

Væk med briternes stole
Til gængæld er det vigtigt at få diskuteret, hvordan vi får flere europæere til at stemme til Europa-Parlamentsvalget og i øvrigt sikre os, hvordan vi styrker gennemsigtigheden i den demokratiske beslutningsproces i hele EU. Det er tiltrængt. Men det vil transnationale lister til EP ikke sikre. Tværtimod.

Lad briterne tage de 73 stole med helt ud af EU. Så har de dem, hvis de skulle komme til at fortryde. Når EU bliver 65 millioner indbyggere færre, så skal Europa-Parlamentet også være mindre.