Schaldemose til Løkke: Sig nej til et skævt EU og mindre demokrati

Af Christel Schaldemose (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Til næste år er der valg til Europa-Parlamentet. Her kan du som altid stemme på et af de danske navne, du kender. Fra et parti, du kender.

Men forestil dig, at du også skal sætte en stemme på en udenlandsk kandidat. Det kunne være en kristendemokrat fra Luxembourg. Eller en kandidat fra Landbrugspartiet i Litauen. Eller hvad med en republikaner fra Frankrig?

Tanken er tættere på virkeligheden, end man kunne håbe.

Transnationale valglister styrker en føderal tankegang og mindsker de danske vælgeres indflydelse. De vil gavne de store lande. De vil gøre Europa-Parlamentet til et hus af A- og B-medlemmer.

Christel Schaldemose (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Transnationale valglister – nej tak
For i denne uge stemte et af Europa-Parlamentets udvalg for, at der skal indføres transnationale valglister til valget til Europa-Parlamentet næste år. Og efter alt at dømme vil flertallet i Europa-Parlamentet også støtte ideen. Det afgøres ved afstemning i Strasbourg om små to uger.

Det skal være nu, mener flertallet. For med Brexit står 73 sæder i Europa-Parlamentet pludselig tomme. Men i stedet for at spare de penge, vil flertallet udbygge den føderale karakter af EU.

Her er mit sjældne råd til Lars Løkke: Lyt til Morten Løkkegaard (V). Min kollega i Europa-Parlamentet har nemlig meldt ud, at Venstre melder pas på transnationale lister.

Christel Schaldemose (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Tanken er, at vi til valget får to stemmelister. Én til at vælge de medlemmer, der repræsenterer Danmark. Og én liste med medlemmer, der repræsenterer Europa. Det er jeg imod.

For det første, fordi jeg mener, at vi skal spare de pladser væk, når nu EU bliver mindre. Brexit skaber et økonomisk hul i budgettet, og der skal findes penge nogle steder. Brexit betyder, at EU skrumper fra 510 til 445 millioner mennesker. Og så giver det ikke mening at bruge pengene på forholdsvist flere medlemmer af Parlamentet. Vi får hårdt brug for de penge til andre formål.

For det andet, og nok så væsentligt, er jeg imod hele grundtanken bag de transnationale lister. Vi har jo allerede i vores nuværende system indtænkt både det europæiske og det nationale. Vi vælges af vores lands borgere, men i Parlamentet sidder vi i grupper efter politisk anskuelse. Ikke efter land.

Løkke, lyt til Løkkegaard
Den nye tanke er især fremført af Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. Mange medlemslande er tøvende. Ja, vel nærmest imod. Men vurderingen, jeg hører fra flere steder, er, at Macron og Merkel vil presse ualmindeligt hårdt på for idéen i Ministerrådet. Så hårdt, at det åbenbart vurderes at blive svært at modstå.

Her er mit sjældne råd til Lars Løkke: Lyt til Morten Løkkegaard (V).

Min kollega i Europa-Parlamentet har nemlig meldt ud, at Venstre melder pas på transnationale lister.

Lars Løkke må selvfølgelig også gerne lytte til mig: Kæmp imod. Stå imod forslaget.

De transnationale lister er ikke demokratiske, selvom det netop er det, som tilhængerne slår på. De er alt andet end demokratiske. De styrker en føderal tankegang og mindsker de danske vælgeres indflydelse. De vil gavne de store lande. De vil gøre Europa-Parlamentet til et hus af A- og B-medlemmer, og de vil helt fundamentalt ændre den gode balance, der i dag findes mellem det nationale og overnationale i EU.

Det gavner ikke demokratiet i EU, at der kommer til at være længere fra borgeren til parlamentarikeren. I forvejen hører vi næsten dagligt, at vi er for langt væk fra der, hvor tingene sker.

Det vil især være folk fra de store lande, der vil være kendte nok til at kunne opnå valg på de transnationale lister. Det styrker de store lande, der allerede i dagens system er godt repræsenteret og har megen magt.

Og internt i Europa-Parlamentet vil der komme en ubalance. De fine og indflydelsesrige bliver dem fra de transnationale lister, og dermed vil det minimere chancen for indflydelse fra medlemmer fra mindre lande.

Det fine ved Europa-Parlamentet i dag er, at du sagtens kan sidde med en vigtig lovgivning, selvom du kommer fra et mindre land eller sidder i en lille politisk gruppe. Det vil unægtelig blive sværere, hvis vi får A- og B-medlemmer. Ærgerligt og forkert, synes jeg.

EU skal ikke være føderalt
EU er ikke og skal ikke være et føderalt system. Men det vil være i den retning, man trækker Europa-Parlamentet, hvis det her bliver virkelighed. For det giver ikke øget legitimitet til Parlamentet, og det øger ikke opbakningen til EU. I hvert fald ikke i de lande, der allerede i dag er bekymrede for den udvikling.

Det bliver ikke mere demokratisk af, at en borger i Danmark skal vælge en politiker fra for eksempel Frankrig til at repræsentere sig, når det samtidig udhuler indflydelsen fra europaparlamentarikerne fra ens eget land.

Det er Ministerrådet, der skal træffe den endelige beslutning. Og i denne sag kræver det enstemmighed i Rådet, før det bliver til noget.

Jeg vil derfor opfordre statsministeren til at sige nej. Hans stemme betyder faktisk noget i denne sag. Den kan være afgørende.

Hvis statsministeren oprigtig er optaget af, at borgerne i Danmark skal blive ved med at støtte det europæiske samarbejde, så er det her et afgørende sted, han med fordel kan slå i bordet.

EU-samarbejdet får mindre og ikke mere legitimitet ved at indføre transnationale valglister til næste års valg til Europa-Parlamentet.