Selina Juul om madspild: Nu skal vi tage fat, dér hvor det gør ondt

DEBAT: Danmark er foregangsland i kampen mod madspild. Og vi har da også leveret flotte resultater, men nu er det på tide at sætte fokus på problemets rod: overproduktion, skriver Selina Juul.

Af Selina Juul
Stifter og bestyrelsesformand i Stop Spild Af Mad, medlem af Champions 12.3

Cirkulær økonomi og madspild er i fokus i New York. Jeg er netop hjemvendt fra Guds eget land, USA, hvor jeg talte på et stort arrangement i New York i forbindelse med FN’s generalforsamling. Det er glædeligt at opleve, at Danmarks kamp mod madspild er på alles læber.

EU-kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed Vytenis Andriukaitis, den globale CEO af Kellogg Company Steven Cahillane, CEO af Tesco-kæden Dave Lewis, administrerende direktør af The Consumer Goods Forum Peter Freedman samt undertegnende har dét til fælles, at vi er de globale ambassadører for FN’s bæredygtighedsmål om madspild, Champions 12.3.

På en high level Champions 12.3-event i New York i forbindelse med FN’s generalforsamling forleden præsenterede vi hver især vores landes og organisationers fremskridt i kampen mod madspild samt diskuterede, hvordan FN og EU implementerer målingen af madspild og fødevaretab med henblik på at halvere madspild og fødevaretab inden 2030, som er netop det FN’s bæredygtighedsmål 12.3, som vi er ambassadører for.

Hvad kan måles, kan også mindskes
På arrangementet i New York drøftede vi blandt andet en fælles standardiseret global målemetode, Food Loss & Waste Protocol Measuring Standard, som jeg er en af bidragsyderne til. For hvad kan måles, kan også mindskes.

Og det er vigtigt, at alle lande har en fælles målestandard. Allerede fra det kommende år agter EU at opfordre alle lande til at påbegynde at måle madspild med henblik på halvering af madspild i 2030. Tesco samt mange andre aktører er allerede i fuld gang.

Men der er stadig lang vej endnu, for selvom der er vilje fra de store aktører, er der stadig et stykke til, at alle begynder at bruge fælles målestandarder inden for fødevaretab og madspild. Internationalt er der også udfordringer med afrapportering, da mange aktører fortsat ikke har lyst til at offentliggøre deres tal for, hvor meget de egentlig smider ud.

Danmark er på alles læber
Danmarks kamp mod madspild er på alles læber og fik global anerkendelse i New York. Fra fødevareindustriens nye partnerskab “Danmark mod Madspild”, Miljø- og Fødevareministeriets kommende tænketank for forebyggelse af madspild og fødevaretab, Udenrigsministeriets P4G Copenhagen Summit 2018, dygtige købmænd, der sælger datovarer til nedsatte priser, til apps mod madspild, mindre forpakninger til singler og enlige, styk-rabatter i stedet for mængderabatter og skolekampagner mod madspild samt engagerede politikere og forbrugere. 

I New York bliver Danmark anerkendt blandt de lande, som går forrest i kampen mod madspild. Danmark er også fremhævet i den nyeste årlige Champions 12.3-rapport, som blev lanceret i New York, og flere gode danske initiativer er nævnt.

Der er med andre ord stort internationalt fokus på Danmarks indsats – og det forpligter. Selvom de nyeste tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at danske forbrugere på seks år har reduceret madspild med 14.000 tons, har vi fortsat et stort arbejde foran os. Vi skal ikke hvile på laurbærrene. Hele værdikæden fra jord til bord har fortsat et stort ansvar for at mindske Danmarks årlige madspild, som løber op i 700.000 tons.

Bekæmp overproduktion
Og når der tales om madspild og cirkulær økonomi, er det mindst lige så vigtigt at kigge på selve forebyggelsen. Hvor sympatisk det end er, når en producent donerer fem paller småkager til det lokale asylcenter, så gør det intet ved problemets rod: overproduktion.

Massiv forebyggelse er vejen frem, hvis verden skal indfri FN’s bæredygtighedsmål - og herunder især delmål 12.3: At halvere al madspild og fødevaretab i hele værdikæden fra jord til bord inden år 2030.

Vi skal også begynde at kigge dér, hvor det gør lidt ondt - nemlig overproduktionen, og ikke blot behandle symptomerne.

Forrige artikel Morten Helveg: Støjberg, Orban og de usolidariske højreradikale har vundet Morten Helveg: Støjberg, Orban og de usolidariske højreradikale har vundet Næste artikel DF: Der er gået overbudspolitik i plastikproblemer DF: Der er gået overbudspolitik i plastikproblemer
  • Anmeld

    Mads Hagen

    Fordeling...

    Der er stadig 1-1½ milliard mennesker der lever i fødevareusikkerhed (dvs. lever på sultegrænsen eller ikke kan være sikre på at de har mad nok i næste uge elle næste måned). Sålænge det er tilfældet, kan man vel ikke tale om overproduktion.

  • Anmeld

    Lisbeth Sørensen

    Ingen interessere sig for Danmark, stop storhedsvanvidet!

    Dansk madspild interesse, drejer sig mestendels om industriens interesser herom.

    Hvorledes de kan tjene flere penge på mindre madspild, og mindre gensalg af nær gamle varer. Drop alt det ævl om at vi er forgang her.

    DK er foregangsland my arse..

    Vores genbrugssystem er stadig mestendels ligegyldig. Plastik mv. genbruges ikke ordentligt. Hvis man skulle se et foregangsland, må man naturligvis tage ud i den tredje verden, og leve iblandt såkaldte "primitive stammer- som kaldt af borgerlige og socialdemokrater..

  • Anmeld

    W G

    Globalt er der både overproduktion, samt elendig fordeling

    ca 1,5 milliard mennesker lever på sultegrænsen, mens det globale madspild og fødevaretab kan ifølge FN brødføde hele 3 milliarder mennesker. Så det er også spørgsmål om fordeling.

    Og vrøvl, Lisbeth Sørensen: alle interesserer sig for Danmark, drop janteloven! Jeg har skraldet i over 15 år. I dag, i forhold til 15 år siden, er der langt mindre at skralde, da detailkæderne bliver efterhånden bedre til at mindske madspild. Naturligvis kan Danmark gøre det endnu bedre, ingen tvivl om det. Når Danmark får taletid i New York, er det altså ret godt.

  • Anmeld

    Lisbeth Sørensen

    Skralder W G

    Din uvidenhed er "kongelig"..

    DK er nok verdens største madspilder som forurener per capita, når medregnes vores industri, salg af fødevarer .

    Og vores dyr i industrialisering , som nok også er verdens største pr. capita.

    Du lyder som en "radikal-alternativet" besserwisser der ikke følger med tiden, man lever i 70'erne stadigvæk? Og altså ikke ser det samlet nationale spilde..

  • Anmeld

    Lisbeth Sørensen

    175 kg madspild pr. Dansker årligt.

    Læste jeg i en Dansk blå avis i dag. Og den underdriver naturligvis..Som alle blå medier når det kommer til plutokratiets forbrydelser..

  • Anmeld

    W G

    Lisbeth Sørensen

    "DK er nok verdens største madspilder som forurener per capita, når medregnes vores industri, salg af fødevarer"

    Du er direkte pinling. Stop venligst med at sprede Fake News og hold dig venligst til facts:

    Estimat af det totale madspild (inkl. industri, detailhandel/engros, restauranter, kantiner og storkøkkener samt husholdninger) per indbygger om året:
    Holland – 579 kilo
    Belgien – 399 kilo
    Cypern – 334 kilo
    Estonien – 264 kilo
    Irland – 250 kilo
    England – 238 kilo
    Polen – 235 kilo
    Sverige – 227 kilo
    Østrig – 225 kilo
    Luxembourg – 207 kilo
    Finland – 193 kilo
    Ungarn – 184 kilo
    Spanien – 176 kilo
    Litauen – 171 kilo
    Italien – 149 kilo
    Frankrig – 144 kilo
    Portugal – 132 kilo
    Tyskland – 126 kilo
    Danmark – 118 kilo
    Slovakiet – 109 kilo
    Rumænien – 105 kilo
    Letland – 94 kilo
    Slovenien – 89 kilo
    Bulgarien – 87 kilo
    Tjekkiet – 71 kilo
    Malta – 62 kilo
    Grækenland – 44 kilo
    kilde: rapporten “Food waste: causes, impacts and proposals” fra Barilla Center for Food & Nutrition – tal fra 2012

  • Anmeld

    Lisbeth Sørensen

    WG

    først få nu jeres emission skandale i volkswagen under kontrol, derefter red verden. Jeg siger altid, "først rydde op hjemme ,så ude"...

    Der er et utal af undersøgelser her. Og DK er verdensmester i at give et godt grønt udtryk til udlandet, om det er så bygget på falske præmisser er af mindre betydelse.
    Der er utallige undersøgelser herom.

    Du kan komme med ud at skralde i morgen?. Ved et sted hvor der ligger ca. 200 poser fine kartofler i dag, hvis interesseret? Jeg tog selv 5 poser. Får det aldrig spist. Også fyldt med fine potteplanter af den dyre slags. Normal pris 80 kr. stykket. Fejler intet. Tog 3 stk. Har ikke plads til flere.

  • Anmeld

    WG

    Lisbeth Sørensen

    Lisbeth Sørensen. Hvorfor antager du at jeg arbejder i Volkswagen? For det gør jeg ikke. Men jeg er begyndt at tvivle på om hvorvidt du har husket at tage din medicin i dag, Lisbeth Sørensen. For dine kommentarer her hører bestemt i den sjove afdeling, jeg morer mig gevaldigt med at læse dine påstande her. Bliv endeligt ved, du er rigtigt underholdende og du er så langt fra virkeligheden, som man kan komme. Du er ufrivillig morsom. Tak for god underholdning.