SF: EU's ledere sidder ikke på hænderne under coronakrisen

DEBAT: EU afbøder effekterne af coronaudbruddet, selvom sundhedspolitik er en kompetence, der ligger i medlemslandene, skriver Kira Marie Peter-Hansen (SF).

Af Kira Marie Peter-Hansen (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet 

Under coronaudbruddet har jeg hørt utroligt mange sige, at EU ikke har bidraget med noget.

At den krise, som vi lige nu befinder os i, har vist, at lande klarer sig bedre ved at gå enegang, og at al den solidaritet, som man troede, at EU var bygget på, lige så stille er blevet undermineret af landenes egne interesser.

Imens tror mange, at EU's ledere bare har siddet med hagen i håndfladen og funderet over, hvordan man skulle gribe tingene an.

Men det er simpelthen ikke rigtigt.

Cirka 950 millioner kroner er på vej til coronaforskning og vaccineudvikling. Den Europæiske Centralbank har lanceret en hjælpepakke på svimlende 5,6 trillioner kroner.

Der er blevet oprettet et indkøbsfællesskab, så vi i EU køber sundhedsudstyr sammen og undgår at presse prisen op.

Reglerne for at sende sikkerhedsudstyr ud af EU – og selv putte med medicin og udstyr uden at hjælpe andre – er blevet skærpede.

Millioner af masker er blevet delt på tværs af EU-lande. 275 milliarder kroner fra strukturfondene er blevet frigivet, så de kan bruges i coronakampen. Reglerne for statsstøtte er blevet lempet. Og meget, meget mere.

Nyt låneprogram hjælper ramte lande
Der er med andre ord blevet gjort rigtig meget for at afbøde effekterne af coronaudbruddet på EU-niveau. Og det er, på trods af at sundhedspolitik er en kompetence, der ligger i medlemslandene og ikke hos EU.

Så sent som torsdag kom EU-Kommissionen med endnu et stort forslag:

Et låneprogram på cirka 750 milliarder kroner, der især skal hjælpe nogle af EU's hårdest ramte medlemslande med at holde hånden under økonomien ved at undgå, at flere mister deres arbejde.

Helt specifikt skal pengene gå til nationale ordninger, hvor virksomheder kan sende deres medarbejdere på nedsat tid eller hjem, når der ikke er brug for dem, i stedet for at fyre dem, når pengekassen er helt i bund.

En del af den normale arbejdstid, hvor medarbejderne nu er sendt hjem, betaler staten. På den måde undgår virksomhederne at fyre en medarbejder, selvom der er mindre arbejde, staten får færre arbejdsløse at skulle tage sig af, og den enkelte kan beholde sin løn og sit arbejde. Det er sindssygt vigtigt.

Hovedrysten begraver gode EU-tiltag
Allerede de første to uger af coronakrisen mistede en million europæere deres job, og hvis vi skal forsøge at forhindre endnu en global finansiel krise, er beskæftigelsen et af de væsentligste steder at sætte ind.

Det er det, fordi det sikrer, at medarbejdere beholder deres arbejde og levegrundlag, og vi derfor kan undgå, at mange mennesker ender i fattigdom.

Men det betyder også, at folk stadig har deres købekraft, og at vi derfor kan holde hjulene i gang i hele Europa. Kommissionens initiativ giver altså god mening både socialt og økonomisk.

Vi skal selvfølgelig sikre, at pengene faktisk kommer arbejdstagerne til gode – blandt andet ved at sørge for, at der stilles ordentlige kriterier til de nationale ordninger, der modtager støtten ude i EU-landene.

Men når det er sagt, tror jeg på, at denne støtte kan gøre en kæmpe forskel for især de lande, hvor coronakrisen har ramt allerhårdest.

Jeg siger ikke, at EU har handlet 100 procent perfekt i løbet af coronakrisen – og er der i øvrigt nogen lande eller ledere, der har det?

Men jeg synes til gengæld, at det er ærgerligt, at vi skal begrave ellers gode EU-tiltag i kritik og hovedrysten over, at intet bliver gjort, når nu det ikke er sandheden.

Forrige artikel Tænketank: EU advarede forgæves medlemslande om coronavirus Tænketank: EU advarede forgæves medlemslande om coronavirus Næste artikel Pernille Weiss: Jeg er som dansker flov over regeringen og Mette Frederiksen Pernille Weiss: Jeg er som dansker flov over regeringen og Mette Frederiksen
Ny a la carte-model for europæisk asylpolitik får hug fra flere sider

Ny a la carte-model for europæisk asylpolitik får hug fra flere sider

MIGRATIONSPAGT: EU-Kommissionen slagter kontroversiel idé om tvungen omfordeling af flygtninge, men indfører princippet igen ad bagdøren, lyder noget af kritikken af nyt EU-udspil til asylpolitik, mens andre mener, at fokus på grænsekontrol og hurtige udvisninger risikerer at underminere flygtninges retssikkerhed.