SF: EU’s venstrefløj skal i fællesskab bremse social dumping

DEBAT: I fælles front skal venstrefløjen i Europa presse på for en bedre regulering og lovgivning i EU, så virksomheders udnyttelse af billig arbejdskraft fra Østeuropa kan stoppes, skriver MEP’er Kira Marie Peter-Hansen (SF).  

Af Kira Marie Peter-Hansen (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Når vi i Danmark taler om den frie bevægelighed, bliver det ofte en enten-eller-diskussion: Det er enten den frie bevægelighed eller vores særlige danske arbejdsmarkedsmodel. Det synes jeg er en forsimplet og ærgerlig tilgang.

Det er næsten for indlysende at sige, at vi har brug for den frie bevægelighed - det har vi. Ikke kun fordi den styrker vores økonomi, men også fordi den giver os mulighed for at leve det liv, vi ønsker, hvor vi kan studere, arbejde og bo, hvor vi vil.

Den frie bevægelighed er et gode, så længe den er på de europæiske arbejderes præmisser. Jeg er, ligesom de fleste andre danske politikere, bekymret for de udfordringer, den frie bevægelighed i dag skaber. På tværs af sektorer og brancher ser vi social dumping, unfair konkurrence for de ordentlige virksomheder og en generel forværring af danske og europæiske løn- og arbejdsvilkår.

Virksomheders strukturelle udnyttelse skal bremses
Det skal der selvfølgelig slås ned på, og vi skal stramme garnet så hårdt som muligt for de skruppelløse virksomheder, der gør alt for at udnytte reglerne. Men vi skal samtidig passe på med at forveksle virksomhedernes strukturelle udnyttelse af arbejdskraft fra eksempelvis Østeuropa med, at Danmark generelt er truet af østeuropæisk arbejdskraft.

For mig at se er den frie bevægelighed i sig selv ikke en trussel. Det er ikke den polske håndværker, der tager til Danmark i håbet om et bedre liv, der er problemet. Problemet kommer fra de virksomheder, der systematisk udnytter menneskers desperation til at dumpe løn- og arbejdsvilkår, til skade for alle europæiske arbejdere.

Spørgsmålet skal derfor ikke være, om man er for eller imod den frie bevægelighed, men hvordan vi skaber ordentlig regulering og lovgivning, så alle lever og arbejder under ordentlige forhold. Det er vores største opgave at hæve den helt store europæiske barre.

Ligesom herhjemme i Danmark har vi politiske fløje, virksomheder og interesseorganisationer i Bruxelles, der kæmper for virksomhedernes ret til frit at vælge og vrage i forhold til arbejdskraft, -rettigheder og –miljø. På den anden side står vi på den mere progressive fløj og forsøger at påvirke europæisk politik i retningen af et Europa, der er på arbejdernes side, og hvor alle har en løn, de kan leve af.

Hvis vi kun ser den frie bevægelighed gennem den nationale linse, er der derfor en fare for, at vi giver markedet frit spil, mens vi landene imellem kaster mudder på hinanden.

Den europæiske venstrefløj må stå sammen
Hvis vi kun tager hensyn til danske, lettiske og franske nationale interesser, når der skal diskuteres europæisk politik, mister vi chancen for i fællesskab at løfte de europæiske borgeres rettigheder. Dermed ikke sagt, at vi skal opgive vores respektive arbejdsmarkedsmodeller.

For det skal vi slet ikke. Forsvaret for de gode modeller må bare ikke føre til handlingslammelse og et svigt af de allermest udsatte arbejdere. På europæisk plan er vi nødt til at stå sammen på venstrefløjen i hele Europa og ikke tage de nationale briller på, hver gang der snakkes om arbejdsmarkedspolitik.

Vi skal kæmpe for, at alle virksomheder er deres samfundsansvar bevidst, og vi skal stå sammen imod dem, der udbytter europæiske arbejdere og udnytter vores systemer. Ved at fokusere på grænseoverskridende solidaritet arbejderne imellem har vi mulighed for at skabe politik, som betyder noget for rigtig mange mennesker.

Skabe mere ligestilling, ordentligt løn- og arbejdsvilkår og generelt et arbejdsliv, der er værd at leve.

Forrige artikel DA til Niels Fuglsang: Der er ikke behov for et opgør med den fri bevægelighed DA til Niels Fuglsang: Der er ikke behov for et opgør med den fri bevægelighed Næste artikel Stine Bosse: Derfor bliver 2020'erne det vigtigste årti siden Anden Verdenskrig Stine Bosse: Derfor bliver 2020'erne det vigtigste årti siden Anden Verdenskrig
Tysklands stålsatte rose: Cirklen er sluttet for kvinden i toppen af Europa

Tysklands stålsatte rose: Cirklen er sluttet for kvinden i toppen af Europa

PORTRÆT: Hun har været studerende under falsk navn i London, californisk husmor, læge, dressurrytter og mangeårig minister med knuste kanslerdrømme. Ursula von der Leyen - kvinden bag Europas genopretningsplan - vokser med kriser. Den evne har hun haft brug for i sit første år som en EU-chef plaget af pandemiens isolation.