Anmeldelse af 

Søren Søndergaard: Ny Lykke Friis-bog giver overblik og smittende håb

ANMELDELSE: Lykke Friis disker op med mange gode og velfortalte historier i sin nye bog 'Håbets Europa i 89 billeder', skriver Søren Søndergaard.

Lykke Friis' nye bog 'Europa i 89 billeder' er centreret omkring Murens fald, dens optakt og konsekvenser for Europa i dag.
Lykke Friis' nye bog 'Europa i 89 billeder' er centreret omkring Murens fald, dens optakt og konsekvenser for Europa i dag.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Af Søren Søndergaard,
MF (EL) og forhenværende MEP, Folkebevægelsen mod EU

9. november 1989 faldt den mur, som i årtier havde delt Øst- og Vesttyskland, og som var blevet selve symbolet på det delte Europa efter Anden Verdenskrig.

Som de fleste andre havde jeg ikke nogen anelse om, at det ville ske lige præcis på det tidspunkt. Men at de stalinistiske regimer i Østeuropa på et tidspunkt ville bryde sammen, kom ikke just som nogen overraskelse.

Fakta
Lykke Friis

Født 27. oktober 1969 i Lyngby-Taarbæk.

Korrespondent i Tyskland for Berlingske.

Forhenværende prorektor for uddannelse, Københavns Universitet samt minister og folketingsmedlem (V).

For mig startede den erkendelse helt tilbage i 1968, hvor jeg som en lille knægt hørte Frank Oswald berette i radioen om tjekkernes forsøg på at skabe en ”socialisme med et menneskeligt ansigt”, som brutalt blev slået ned 21. august af invaderende kampvogne fra Sovjetunionen og andre Warszawapagt-lande. For hvordan kan et system, som må bruge kampvogne mod civilbefolkningen, have en fremtid?

Modstanden lurede under overfladen
Tilliden blev ikke ligefrem øget, da jeg første gang oplevede et østeuropæisk regime på nært hold. Sammen med to klassekammerater – jeg tror, det var i påsken 1974 – kørte vi en tur til det sydlige Østtyskland (DDR) for at besøge en gren af den enes familie. Det gav ikke alene oplevelsen af et kontrolsamfund, men også af den frygt, som det indgød i almindelige borgere. For eksempel forærede faren i familien os en række socialistiske bøger, men rev siden med sit navn ud og bad os om ikke at fortælle, hvem der havde givet os dem, når vi blev tjekket ved udrejsen til Danmark.

Er det ikke bare snak fra fortiden? Tænk efter! Tænk på de aktuelle massemobiliseringer i Hong Kong. Eller tænk på den klimabevægelse, som dagligt forandrer det politiske landskab – både ude i verden og i Danmark. 

Søren Søndergaard

Og så alligevel lurede modstanden lige under overfladen. Vi havde skaffet billetter til en landskamp mellem Sovjetunionen og DDR i Leipzig. Jeg glemmer aldrig, hvordan stadionspeakeren flere gange måtte understrege, at der var tale om en ”venskabskamp” i et forsøg på at stoppe østtyske tilskuere i at kaste sædepuder ned i hovederne på et større kontingent tilstedeværende russiske soldater. Disse endte med at marchere ud i samlet flok et kvarter før tid, mens DDR vandt kampen med 1-0 til stor jubel for de østtyske tilskuere.

Da jeg efterfølgende fik arbejde på B&W-skibsværftet, deltog jeg i en række udvekslingsture til store metalarbejdspladser i DDR, Polen og Tjekkoslovakiet, som Fællesklubben arrangerede. Ud over at komme tættere på kollegaer og almindelige mennesker fra de lande og høre nyt ”bag facaden”, så blev det også skalkeskjul for indsmugling af fornødenheder til oppositionelle kræfter, for eksempel Petr Uhl fra Charta 77 i Tjekkoslovakiet og Solidaritet-fagforeningen i Polen. At opleve deres mod – trods konstante chikanerier, fyringer og fængslinger – fastholdt min overbevisning om, at der ville komme en dag.

Godt overblik
I 1989 kom den så. Og det er dét, den nye bog af Lykke Friis handler om. 'Håbets Europa i 89 billeder' hedder den og fortæller i ord og billeder om de begivenheder, som ikke bare fik muren og de østeuropæiske regimer til at falde, men som også endelig afsluttede den kolde krig i et delt Europa, som havde eksisteret siden Anden Verdenskrigs afslutning i 1945.

Bogen er opdelt i tre hoveddele: først en del, som opridser baggrunden for begivenhederne. En anden del, som slår ned på forskellige datoer i perioden – fra 20. januar 1989 til 23. december 1990. Og en tredje del, som forsøger at samle op, hvad der er sket med Europa siden da. Derudover indeholder bogen også en interessant gennemgang af, hvad der efterfølgende er sket med nogle af de nævnte aktører i perioden. 

Overordnet giver bogen et godt overblik over begivenhederne. En mere grundlæggende analyse af de bagvedliggende årsager og af de politiske motiver er ikke bogens stærkeste side, men det forsøger den heller ikke at give sig ud for. Og som anmelder skal man som bekendt aldrig anmelde den bog, en forfatter burde have skrevet, men den bog, som forfatteren faktisk har skrevet.

Og her står de konkrete nedslag i begivenheder i perioden virkelig som bogens højdepunkter: Hvad enten vi møder den 20-årige Chris Gueffroy, som bare gerne vil studere i udlandet, men som ender med at blive den sidste flygtning, som nedskydes ved muren af regimets grænsevagter, eller når vi er med til den 670 kilometer lange menneskekæde fra Estland i nord over Letland og til Litauen i syd, hvor ”den syngende revolution” manifesterer de baltiske befolkningers ønske om uafhængighed fra Sovjetunionen.

Eller når 70.000 østtyskere i Leipzig demonstrerer på byens ringvej og kun med nød og næppe undgår at blive udsat for en massakre. Eller når Tjekkoslovakiets socialistiske reformleder fra 1968, Alexander Dubcek, taler til 300.000 mennesker sammen med borgerrettighedsforkæmperen Vaclav Havel, samtidig med at det regerende politbureau beslutter at træde tilbage og markerer ”fløjsrevolutionens” sejr. Eller når … Det er mange gode og velfortalte historier, som Lykke Friis disker op med.

Det smittende håb i en mobiliseret befolkning
Og efter min mening er det også i disse historier, at man kan finde den optimisme i forhold til fremtiden, som det måske er sværere at udlede af bogens afsnit om Europas udvikling siden 1989. For hvad enten man selv oplevede revolutionsårene eller først er kommet til senere, så er det vanskeligt ikke at blive smittet af det håb og den revolutionære forandringskraft, der ligger i en mobiliseret befolkning, som sætter kampen mod uret og dårligdomme på dagsordenen. Intet behøves at være, som det plejer! Historiens gang kan ændres!

Er det ikke bare snak fra fortiden? Tænk efter! Tænk på de aktuelle massemobiliseringer i Hong Kong. Eller tænk på den klimabevægelse, som dagligt forandrer det politiske landskab – både ude i verden og i Danmark. Da året begyndte, var det i Danmark kun Enhedslisten og Alternativet, som støttede den nødvendige målsætning om en 70 procents reduktion af drivhusgasser inden 2030. I dag – mindre end et år efter – har det opbakning fra alle partier (undtagen Nye Borgerlige). Og det alene takket være et massivt folkeligt pres, blandt andet udtrykt i klimastrejker, demonstrationer og andre aktioner.

Er alt så på den grønne gren? Naturligvis ikke! Lige så lidt som udviklingen efter 1989 har levet op til de forhåbninger, som mange af de involverede havde, lige så lidt kan tilslutningen til en målsætning i sig selv løse alle problemer. Men diskussionen er flyttet. Nu handler det ikke om at sætte målet, men om hvordan målet skal nås.

Det kræver bestemt også fortsat mobilisering og forandring, men det er en anden historie!

Lykke Friis: 'Håbets Europa i 89 billeder', 272 sider, Gads Forlag.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lykke Friis

Direktør, Tænketanken Europa, præsident, Kræftens Bekæmpelse, formand, Det Europæiske Råd for Udenrigsrelationer (ECFR)
master i europæiske studier (London. 1992), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1993), ph.d. (Københavns Uni. 1997)

Søren Bo Søndergaard

MF (EL), fhv. MEP, Folkebevægelsen mod EU
HF (Gentofte Statsskole 1974), svejser og skibsbygger (Lærlingeskolen på B&W Skibsværft 1975)

0:000:00