K-kandidat til EU-Parlament: Forslag om grænsepatrulje er en god start

Af Pernille Weiss
Konservativ spidskandidat til Europa-Parlamentet

Jeg mener, at vi især skal blive bedre til at tænke vores nærområdeaktiviteter sammen med erhvervs- og klimaindsatser.

Pernille Weiss
Konservativ spidskandidat til Europa-Parlamentet

Det er kernekonservative værdier at være menneskelig, ansvarlig og konsekvent. Menneskelig over for dem, der virkelig har brug for hjælp og beskyttelse.

Ansvarlig i omgang med virkelighedens faktiske udfordringer, der kræver evidensbaserede og bæredygtige løsninger. Konsekvent i valget af og modet til at gennemføre netop de løsninger, der virker – på kort og på længere sigt.

Derfor byder jeg EU-kommissionsformand Junckers forslag om en 10.000 mand stor EU-grænsepatrulje til grænseagenturet Frontex velkommen.

Konservativ EU-udlændingepolitik går på to ben: Tilstedeværelse af et effektivt Frontex og værdiskabende hjælp til nærområderne.

Pernille Weiss
Konservativ spidskandidat til Europa-Parlamentet

Behov for ny asylpolitik
Lige nu går der ingen fremmede på vore danske motorveje. Men i det sydlige Europa er presset fra migranter helt anderledes konkret. Der er behov for løsninger, der balancerer hjælp til reelle flygtninge og hensynet til sammenhængskraften i Danmark og EU.

Vi skal være gode værter, vi skal passe godt på det, vi har at byde fremmede og nye medborgere – og det gør vi ved at passe bedre på os selv. Det behov har været akut i et par år efterhånden, og vi kan ikke blive ved med at lukke øjnene.

Derfor er Juncker-forslaget om en grænsepatrulje godt.

Patruljen skal være fuldtallig i 2020, men jeg så det gerne gå endnu stærkere, ligesom jeg ser forslaget som en del af en helhed, som også handler om en ny asylpolitik, hvor vi hjælper mere og bedre i nærområderne, hvor incitamenterne til at migrere eller årsager til flugt opstår.

Flygtningepres i Sydeuropa spreder sig nordpå
Årsagerne til, at jeg gerne ser patruljen og andre immigrationsregulerende tiltag i EU fremskyndet, er, at situationen i Spanien nu er ved at være overspændt.

Her er man udfordret af migranter, der presses ind til EU ad søvejen ved hjælp af grådige menneskesmuglere.

Når de så finder ud at, at de ikke accepteres som asylansøgere og ej heller som indvandrere, ja så forsvinder de ud af myndighedernes øjesyn og gemmer sig som illegale borgere.

Mange på vej længere op i Europa, hvor de håber på arbejde, velfærd og sikkerhed fra det, de er rejst væk fra.

Såre menneskeligt og logisk. Men aldeles uholdbart for dem og ikke mindst for Europa, som selvfølgelig skal og kan være gode værter, men kun, hvis der er ordnede, aftalte og retfærdige systemer, som bakkes op af europæerne – og som vi i Danmark som et lille land kan se os selv i.

Europæere føler sig svigtet
Mange europæere føler sig nemlig svigtet af kontrakten mellem dem og politikerne om forventninger og garanti for beskyttelse, sikkerhed og respekt for, at EU er et fællesskab, hvor vi passer godt på hinandens lande, den fælles kulturarv og grundlæggende demokratiske principper.

Fordi mange borgere oplever sig svigtet, ser vi giftig populisme og farlige versioner af nationalismen brede sig med høj risiko for at ødelægge vilkårene for, at det europæiske fællesskab kan fungere i en verden, hvor EU skal stå tydeligt og selvstændigt på egne ben.

Antallet af flygtninge vil vokse markant i fremtiden
Vi ser allerede dimensionerne af behovet for at kunne passe bedre på EU. I 2015 indvandrede 2,7 millioner mennesker til EU-landene. Det følgende år var antallet af personer i EU, som har statsborgerskab i lande uden for EU, oppe på over 20 millioner.

Ser vi frem i tiden, vil befolkningstilvæksten i Afrika og klimaforandringer øge tilstrømningen af migranter med retning mod Europa. I 2050 er der 1,3 milliarder flere afrikanere – det er immervæk et antal, som vil påvirke Europa, uanset om vi vil eller ej.

Så vi kan ligeså godt ville det – og på en måde, vi kan leve med. Og det kræver en ny asylpolitik.

Danmark er et stabilt land – og sådan skal det fortsætte. Men billedet er et noget andet i den omkringliggende verden.

The Economist måler hvert år, hvordan demokratiet har det på verdensplan. De vurderer, at demokratiet har fået slag. De kalder den nyeste udvikling for den værste tilbagegang i årevis.

Sammen med religiøs fundamentalisme og klimaforandringer er konklusionen entydig: Mange flere vil søge til Europa fremover.

Hjælp til selvhjælp i nærområder
Derfor skal vi – ud over at have en stærk og tydelig grænse omkring EU – hjælpe flere og hjælpe bedre i nærområderne.

Jeg mener, at vi især skal blive bedre til at tænke vores nærområdeaktiviteter sammen med erhvervs- og klimaindsatser. Høj arbejdsløshed og klimakatastrofer er en farlig kombination, når de rammer i politisk ustabile lande.

Rigtig nærområdehjælp er hjælp til selvhjælp – for alle parter. Her kan danske virksomheder skabe værdi for familier i Afrika, for dansk erhvervsliv og danske skatteindtægter.

Konservativ EU-udlændingepolitik går på to ben: Tilstedeværelse af et effektivt Frontex og værdiskabende hjælp til nærområderne.

Det er det mest retfærdige og den eneste langsigtede løsning, hvis vi skal passe på Danmark og Europa. Og det skal vi. For vores egen skyld – og for fremtidens skyld.