Kommentar af 
Stine Bosse

Stine Bosse: Medierne overså Junckers vigtigste budskab

KOMMENTAR: Man kan lide formen eller lade være. Man kan lide manden eller lade være. Men man kan ikke komme udenom, at relevansen af det sagte er opadgående. Jeg taler naturligvis om Jean-Claude Junckers State of the union-tale den 13. september, skriver Stine Bosse.

Man kan lide Jean-Claude Juncker eller lade være. Men man kan ikke komme udenom, at relevansen af det sagte er opadgående, skriver Stine Bosse.
Man kan lide Jean-Claude Juncker eller lade være. Men man kan ikke komme udenom, at relevansen af det sagte er opadgående, skriver Stine Bosse.Foto: AP/Virginia Mayo
Stine Bosse
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For bare et par år siden var der næppe mange, der anede, Jean-Claude Junckers State of the union-tale blev holdt. Det er det positive ved udviklingen. Europas relevans for os er blevet tydeligere og også danskerne er blevet mere interesserede i at opnå viden om, hvordan EU egentlig fungerer. Et emne, der længe har været hengemt.

Hvad var så årets vigtigste budskab? Hvad var det, der måske ikke fik overskrifter i medierne, men som egentlig er det helt afgørende og væsentlige? Det var naturligvis afsnittet om værdier. For hvad er Den Europæiske Union egentlig, hvis ikke den grundlæggende lim, der i virkeligheden holder os sammen i Europa? Unionen blev skabt på ruinerne af to verdenskrige, hvor ikke bare bygninger og menneskeskæbner lå i ruiner i Europa, det gjorde det etiske kompas også.

De grusomheder, der fandt sted i bestræbelserne på at opnå racerenhed, satte store spørgsmål ved, hvem vi europæere var. De spørgsmål er evigt gyldige og kan stilles i dag og i fremtiden – præcis som dengang. Derfor er de grundlæggende værdier ikke til salg, og de skal naturligvis respekteres af alle medlemsstater. 

Det handler om respekt for frihed, demokrati, og retssamfund. ”Nå ja”, tænker de fleste måske, ”det har vi jo”, men lige nu krænkes disse værdier i nogle medlemsstater. Jeg tænker naturligvis på Polen og Ungarn, som har indskrænket ytrings- og pressefriheden. For Polens vedkommende også pillet ved magtens tredeling og dermed en af grundpillerne i et sandt demokrati. Det er kommissionen nødt til at reagere på. Og det er netop, hvad den har gjort. Med trussel om at fratage disse lande deres stemmeret. 

De grusomheder, der fandt sted i bestræbelserne på at opnå racerenhed, satte store spørgsmål ved, hvem vi europæere var.

Stine Bosse

Og det er naturligvis vigtigt, at vi som borgere bakker dette op gennem vores nationale politikere. De er som bekendt vores vej til indflydelse på, hvad kommissionen fortager sig. 

Foruden værdier talte Juncker om sikkerhed i flere dimensioner. Også her med borgerne i centrum, endda så meget, at han mødte kritik for ikke at se de store muligheder i digitalisering for effektivitet og for virksomheder. For undertegnede både relevant og befriende, at han tog borgernes personlige sikkerhed og frihed i forsvar. 

Hans omtale af den ydre sikkerhed handlede både om militært tættere samarbejde og fortsat fokus på migrantpresset i særligt Sydeuropa. Ja, det er aftaget, og EU kan fejre betydelige succes på området, men problemet er ikke løst. Det er midlertidigt dæmpet. Dette er Juncker pinligt bevidst om og kalder derfor igen på de fælles kræfter, der skal til for langsigtet og bæredygtigt at lette situationen. Det handler om at sikre de ydre grænser. Det skal ske gennem en fælles indsats, aftaler om hjemsendelser, store investeringer i afrikanske lande, og fælles håndtering af de, der er asylansøgere. 

Et helt nyt område, som fik ganske mange ord med på vejen, var den mulige sociale søjle. Nogen kan lide dette og andre ikke. Men uomtvisteligt er det, at uden en eller anden fælles vision på dette område, eller gensidig forståelse, vil arbejdskraftens frie bevægelighed blive udfordret. Der mangler slet og ret værktøjer og mekanismer, der kan afbalancere de "spændinger", der kan opstå som konsekvens af den frie bevægelighed. Dét kan nok afføde en og anden spændende politisk debat!

Heldigvis og naturligvis talte Juncker ikke meget om Storbritannien, som tilsyneladende fortsætter den selvmorderiske debat med sig selv inde i det konservative parti, om hvem der bestemmer hvad. Good luck. Vi må videre. Store udfordringer venter på fælles læsninger.

Det ville være skønt, hvis både medier og politikere fra alle kanter følte sig forpligtet til at endevende formandens tale, og komme med ris og ros. Det er ærgerligt, at vi stadig må se langt efter politikere, der hjælper os borgere med den røde tråd i forhold til dansk politik. Men måske ikke så mærkeligt, når det stadig er sådan, at faldet i antallet af asylansøgere i Danmark af vore politikere tilskrives en lokal grænsekontrol, medens faldet i den totale tilstrømning nærmest ikke omtales. Hverken af regering eller opposition. Der skal meget til, før EU roses.

Til slut et lille hip til kommissionen. Der er et stykke vej til det gode pressearbejde. Talen findes for eksempel end ikke på dansk i sin fulde form. Og iscenesættelsen af taleren mangler for alvor. Ikke at Juncker kandiderer til at blive en eller anden kransekagefigur for EU, men man kunne let og elegant med enkle greb anvende sociale medier til at folkeliggøre budskaberne og invitere alle femhundredemillioner til at engagere sig. Det ville både klæde sagen og personerne involveret.

-------

Stine Bosse har siden 2015 været formand for Europabevægelsen. Hun har siden 1999 bestridt adskillige bestyrelsesposter, blandt andet som bestyrelsesformand for BØRNEfonden og som bestyrelsesmedlem i tyske Allianz. Klummen er alene et udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stine Bosse

EP-spidskandidat, Moderaterne, Formand, PlanBørnefonden, Bestyrelsesmedlem i Allianz, Assistancebolaget og DNB
cand.jur. (Københavns Uni. 1987)

0:000:00