Kommentar af 
Stine Bosse

Stine Bosse: Hammeren skal falde over for Ungarn

DEBAT: Ungarn er på en demokratisk deroute, og landet kan ikke længere betegnes som et demokrati. En klar retsstatsmekanisme skal sikre, at det kan mærkes på pengepungen, skriver Stine Bosse.

Ungarn er siden 2005 gået fra at være et konsolideret demokrati til slet ikke at kunne betegnes som et demokrati i dag, skriver Stine Bosse.
Ungarn er siden 2005 gået fra at være et konsolideret demokrati til slet ikke at kunne betegnes som et demokrati i dag, skriver Stine Bosse.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Stine Bosse
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

* Indlægget er rettet. Se i bunden.

Af Stine Bosse
Formand, Europabevægelsen

For nylig kunne vi læse et indlæg i Altinget fra en talsmand for den ungarske regering ved navn Zoltán Kovács. Talsmanden beklager sig over, at forskellige kritiske stemmer råber højt om den tiltagende forværring af retstilstanden i flere europæiske lande. 

Han beder os om at komme med fakta om forværringen af retstilstanden i Ungarn. Som jurist og formand for Europabevægelsen tager jeg imod opfordringen.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Vi bakker fuldt ud op om vores udenrigsminister, når han siger, at Ungarn og Polen risikerer at underminere fundamentet for hele EU, og vi kan forsikre om, at hans og vores anklager mod Ungarn og Polen har hold i virkeligheden.

Fra konsolideret demokrati til hybridregime
Lad os starte med at dykke ned i data fra Freedom House. Det er verdens måske mest respekterede institut for overvågning af demokrati.

Jeg hilser det velkomment, at repræsentanten fra den ungarske regering på hele den ungarske regerings vegne imødekommer, at der skal være systematik og klare kriterier, så et land, der skrider væk fra retsstatsprincipperne, vil kunne mærke det på pengepungen.

Stine Bosse
Formand, Europabevægelsen

Freedom House laver hvert år en særskilt rapport under overskriften "Nations in transit", hvor man måler på den demokratiske tilstand i 29 tidligere kommunistlande i det centrale Europa og nordøstlige Asien. Alle lande undersøges naturligvis ensartet, og sådan har det været siden 1995.

Landene får en score mellem 1 og 7 i syv forskellige kategorier, der kan siges at være relevante for vestlige liberale demokratiske standarder: national regeringsførelse, "local governance", valgprocessen, mængden af korruption, mediefriheden, domstolenes uafhængighed og civilsamfundets uafhængighed. 

Ungarns fald i score er det mest stejle fald, man har målt, mens rapporten har eksisteret.

Ungarn blev medlem af EU i 2004. I 2005 var Ungarn en af undersøgelsens demokratiske frontløbere. Fra 2005 har det forladt undersøgelsens gruppe af demokratier. Ungarn er således gået fra at være et "konsolideret demokrati" til et "semi-konsolideret demokrati" og er til sidst landet i kategorien "hybridregime".

Langvarigt tilbagetog
Denne første rapport er knyttet op til liberalt demokrati i mere bred forstand. Lad os tage fat i den næste rapport. Hvis vi ser på World Justice Project, der måler mere isoleret på retstilstanden (målt på faktorer såsom korruption og kontrol med magten) i verden, og ser på den nyeste rapport fra 2020, er konklusionen også klar. 

Det ses tydeligt, at Ungarn kontinuerligt har været på tilbagetog siden 2015, hvorfra der kan aflæses data. I gruppen "Region EU, EFTA og Nordamerika" indtager Ungarn en bundplacering, når vi måler på retstilstanden. Danmark ligger i øvrigt som hele verdens topscorer, når det gælder retstilstand.

Begge rapporter, altså både den fra Freedom House og den fra World Justice Project, afslører i øvrigt en stærkt forværret situation i Polen. 

Ungarn kan ikke længere kaldes et demokrati efter almindelige liberale vestlige standarder. Den ungarske præsident Victor Orbán bruger også termen "illiberalt demokrati", som er hans eftertragtede tilstand for Ungarn.

Orbán handler per dekret
Og hvordan forholder det sig så med Ungarns respekt for retstilstanden, når det gælder forsvarlig håndtering af EU-midler? Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kunne berette, at hvis man ser på antallet af irregulære aktiviteter med EU-midler og tager et gennemsnit fra 2015 til 2019, ja så topper Ungarn listen. 2019 var ingen undtagelse.

Læg dertil, at Danmark Radio 4. april kunne berette, at Ungarn per borger modtog flest penge fra EU's første corona-hjælpepakke på 37 milliarder kroner. Hver ungarsk borger modtog 4.330 kroner.

Corona-krisen har med al tydelighed vist helt aktuelt, at retstilstanden sejler i Ungarn.

Ungarn vedtog i coronakrisens begyndende fase en nødlov, der gav Orbán ret til at regere per dekret. Nødloven var totalt uden opbakning fra sundhedseksperter, selvom Orbán brugte coronakrisen som argument for nødloven.

Loven er nu erstattet af "status med sundhedsmæssig/medicinsk krise," der stadig giver Orbán dramatiske beføjelser. Denne nye juridiske situation kan parlamentet ikke ophæve, og det er i sig selv ganske horribelt og fremmed for enhver retsstat.

Klar retsstatsmekanisme på vej
Jeg vil nu faktisk gerne imødekomme repræsentanten fra den ungarske regering. I sagens natur skal alle EU-lande behandles ensartet og objektivt efter kriterier, der er så klare som muligt. 

Problemet er, at vi hidtil har forladt os på artikel 7-procedurer, som i sidste ende kan føre til en fratagelse af et EU-lands stemmeret i ministerrådet og økonomiske sanktioner.

Det støtter jeg. Problemet er blot, at disse procedurer sander til og fører til skyttegravskrige uden endelige afgørelser, måske fordi EU-Kommissionen ved, at Ungarn og Polen vil nedlægge veto i sidste ende, når hammeren skal falde.

Derfor hilser jeg det velkomment, at Kommissionen lige nu er på trapperne med den første retstilstandsrapport, der skal måle mængden af korruption, mediefriheden og magtadskillelsen i medlemslandene. Der vil vi kunne få syn for sagn. Igen. 

Sådan en rapport bør knyttes op til en klar retsstatsmekanisme. Det er også de takter, vi hører fra EU-Kommissionen. EU's stats- og regeringschefer blev netop enige om, at der skal være en klar retsstatsmekanisme forbundet med udbetaling af midler fra genopretningspakken og næste EU-budget. 

Jeg hilser det velkomment, at repræsentanten fra den ungarske regering på hele den ungarske regerings vegne imødekommer, at der skal være systematik og klare kriterier, så et land, der skrider væk fra retsstatsprincipperne, vil kunne mærke det på pengepungen, vil jeg tilføje. Det er Europabevægelsens klare ønske.

* I en tidligere version af dette indlæg fremgik det, at det ungarnske parlament blev "sat ud af kraft" på grund af Orbáns nødlov. Det er imidlertid ikke korrekt. Orbán havde med nødloven mulighed for at hjemsende parlamentet, men han gjorde det ikke. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stine Bosse

Spidskandidat til Europa-Parlamentet (M), formand, PlanBørnefonden, bestyrelsesmedlem i Allianz, Assistancebolaget og DNB
cand.jur. (Københavns Uni. 1987)

0:000:00