Stort interview med Vestager: ”Når nogle synes, at det kun kan være på deres måde, så kommer vi ingen vegne”

NY EU-TOP: Som digital næstformand i den nye Kommission har Margrethe Vestager brug for at samle landenes kræfter, hvis Europa skal kunne konkurrere med USA og Kina. Derfor finder hun det ærgerligt, når Danmark og andre medlemslande bremser EU’s udvidelse og truer det fælles budget.

BRUXELLES: Selv om Danmarks kommissær hastigt er ved at forvandle sig til en af den digitale fremtids vigtigste internationale ledere, så er hun på ingen måde på vej til at forsvinde ud på globale slagmarker i cyberspace.

I disse dage, hvor Europa-Parlamentet netop har godkendt Ursula von der Leyens kommissærhold og løftet Margrethe Vestager op til en position som ledende næstformand, er danskeren mest optaget af dialog.

”I alt, hvad jeg gør, skal jeg snakke med folk og forsøge at finde løsninger, der kan trække folk hen til bordet i stedet for at gøre det modsatte,” siger hun.

Der kan være mange grunde til, at Vestagers mantra er 'samling'. Her på tærsklen til et magtfuldt job som EU-Kommissionens øverste spilfordeler for teknologisk udvikling og kontrol er hun bevidst om, at ikke mindst amerikanske giganter som Google, Apple og Facebook ruster sig til nye konflikter med den berygtede tax lady fra Bruxelles.

De sammenstød skal nok komme. Men det er vigtigt for hende at understrege, at de ikke er et mål i sig selv. Vestagers vigtigste opgave bliver ikke at uddele bøder til amerikanerne, russerne eller kineserne – men at samle Europas kræfter, så vi kan konkurrere med verdens andre økonomiske stormagter uden at sælge ud.

”Det vigtige for mig er, at vi ser på teknologier som redskaber til at indløse nogle af de ambitioner, vi har haft, som vi ikke er lykkedes med indtil nu,” siger hun.

Dansk position skaber en ny risiko
Hvis Den Europæiske Union skal kunne fastholde en vigtig position i fremtidens verden, så er der brug for målbevidst økonomisk, industriel og teknologisk udvikling, men ikke kun det. Margrethe Vestager understreger, at grundlaget for den udvikling bliver sammenhold og fælles ambitioner for de 27 medlemslande efter Storbritanniens exit fra Unionen.

Derfor bekymrer det den danske kommissær, at regeringen i hendes eget land netop nu anlægger en mere skeptisk holdning til EU’s udvikling, end Danmark tidligere har udvist.

”Det er virkelig, virkelig ærgerligt,” siger Vestager om, at statsminister Mette Frederiksen (S) sammen med lederne fra Frankrig og Holland har slået bremsen i for videre udvidelse med balkanlandene Albanien og Nordmakedonien.

”Det her er jo Europa! Det er vores område. Derfor er der også en sikkerhedspolitisk note at notere sig. I vores eget nærområde åbner vi selvfølgelig for en risiko for meget større indflydelse fra Kina, fra Rusland og fra mellemøstlige spillere. Og det synes jeg ikke er i vores interesse,” advarer hun.

Negativt signal til lande på Balkan
Vestager minder om, at EU-Kommissionen i årevis har arbejdet for at forberede de to lande. Alle EU’s institutioner og det store flertal af medlemslande var således klar til at begynde forhandlinger om den næste udvidelse, da Frankrig under et topmøde i oktober sagde nej støttet af Danmark og Holland.

”Nordmakedonien har gjort ting, som hvis vi havde gjort dem i Danmark, så kan jeg slet ikke komme i tanker om, hvor frustrerede og vrede vi ville være, hvis vi så fik et nej. De har ændret deres navn. De har ændret deres grundlov, fordi den ikke understøttede de ting, de ville skulle i gang med. Og så får de et nej alligevel! Ikke til at blive medlem, men til at begynde forhandlingerne om, hvad der skal til af forandringer,” siger hun.

Er det et negativt signal, medlemslande som Danmark og Frankrig sender, når de blokerer for det her?

”Ja, det synes jeg bestemt, det er. Optagelsesforhandlinger kan vare 5-10-15 år, indtil et egentligt medlemskab kan blive til noget. Det, der sker med optagelsesforhandlinger, det er jo, at man forandrer sig som land. Man får nogle helt grundlæggende ting på plads i forhold til retsstaten, i forhold til korruption. Ting, jeg tror, alle mennesker ville sætte pris på, hvis de var demokratisk orienterede. Så jeg synes, det er virkelig ærgerligt.”

Kritik af EU’s budget rammer ved siden af
Statsminister Mette Frederiksen er ikke alene skeptisk over for videre udvidelse. Hun har også udtalt, at det er helt "gak", når Kommissionen mener, man skal bruge flere penge på EU’s næste langsigtede rammebudget for 2021-2027. Er det hjælpsomt, at en europæisk leder kalder jeres forslag "gak"?

”Jeg kunne meget godt lide den måde, som budgetkommissær Günther Oettinger reagerede på. Han sagde sådan lidt tørt tysk, at han ikke synes, det er en måde, man taler sammen på mellem venner.”

”Vores forslag til det næste syvårsbudget bygger på det, som stats- og regeringscheferne har bedt om. Det er jo ikke ting, som vi har siddet og mestertænkt her i Berlaymont-bygningen. Det er de vigtigste prioriteter. Jeg skal arbejde med en af dem: at vi bruger vores digitale redskaber rigtigt, og at vi er klar til at gøre det. Hele omstillingen til at være et klimaneutralt kontinent i 2050. Og så at have en økonomi, hvor alle føler sig set og inkluderet.”

”Det er også ting, jeg kan se spille en hovedrolle ved valg i hvert eneste europæisk land. Tænk bare på, hvor højt på dagsordenen omstillingen til klimaneutralitet var i valgkampen derhjemme.”

Danmark har jo faktisk også lige stemt nej til EU’s årsbudget for 2020. Er du overrasket over det?

”Jeg er ikke overrasket over, at der er en hård linje i forhold til, hvad man skal bruge af penge. Sådan var det også i de regeringer, jeg var en del af. Det, der overrasker mig, er, at der ikke er en større interesse i at understøtte det nye, der sker i øjeblikket. For det er ting, som én til én også er i dansk interesse.”

”Det er mere forskning, mere udvikling, mere innovation. Det er at sørge for, at ikke kun unge, men alle, der er i gang med uddannelse, kan rejse og for eksempel få en læreplads eller et studieophold i et andet land. Det er kyst- og grænsevagt. Bare for at give tre eksempler på helt centrale prioriteter, der er med til at modernisere vores fællesskab.”

Det digitale marked mangler konkurrence
Forhandlingerne om fremtidens fælles pengekasse frem til og med 2027 – det første syvårige rammebudget uden briterne – bliver en af de første store udfordringer for Ursula von der Leyens nye EU-Kommission, der tiltræder 1. december.

Men der bliver mange andre, og de har et langt større politisk og samfundsreformerende perspektiv. En af dem er den grønne omstilling og kampen mod klimaforandringer, som den hollandske næstformand, Frans Timmermans, har fået ansvar for.

En anden stor udfordring er den, der er blevet Margrethe Vestagers område som ledende næstformand: den digitale omstilling, der både skal regulere teknologiens indflydelse på vores samfund og sætte Europa i stand til at konkurrere globalt.

”Hvis ikke vi skubber på for at genskabe konkurrencen, så vil beslutningerne i sig selv slet ikke have tilstrækkelig effekt,” siger Vestager, der også stadig beholder titlen som konkurrencekommissær.

I dine første fem år som kommissær har du udskrevet milliardstore bøder til techgiganter som Google og Apple, men hjælper det? Får det dem til at ændre opførsel?

”Bøden straffer ulovlig adfærd i fortiden. Det andet element er: Nu holder du op, og du må ikke gøre noget, der har den samme effekt. Det tredje element er: Hvordan får vi konkurrencen til at komme tilbage?”

”De digitale markeder er anderledes end vores gamle verden. Fordi når først, du ejer et marked – som Google nærmest ejer markedet for at søge på internettet i Europa – så sætter du jo faktisk dine egne regler. Nu ved vi fra ikke en, ikke to, men fra tre Google-sager, at deres egne regler ikke giver fair konkurrence. Derfor skubber vi selvfølgelig mere, end vi har gjort før, og vi følger meget med i, om det virker.”

Massiv statsstøtte på visse områder
Vi kan jo ikke leve af bare at udskrive bøder til alle de andre landes techgiganter. Hvordan gør vi Europa til en digital frontløber, der kan konkurrere med USA og Kina?

”Ser man på de sociale medier, så må man sige, at der ikke rigtig er nogen europæiske virksomheder, der er på vej frem. Til gengæld står Europa virkelig stærkt, når man ser på de teknologier, der bliver udviklet i hele værdikæden mellem forskellige virksomheder. Vi er gode til at lave og bruge teknologi, som hjælper virksomheder i deres produktion. Der har vi et meget stort potentiale.”

”Vi har masser af skattefinansieret data, som man også kan få noget virkelig godt ud af. Kunsten er selvfølgelig at finde ud af, hvordan det bliver relevant – især for Europas små og mellemstore virksomheder, som er de allerfleste. For det kan være med til at give os konkurrenceevne.”

Der kunne jo også være nogen, der synes, at man skulle give mere statsstøtte til europæiske virksomheder, for at de kunne konkurrere mere med for eksempel kineserne?

”Det kan sagtens være. Der er faktisk nogle eksempler, hvor det ville give mening. For eksempel har vi skabt et meget stort projekt, som udvikler mikro-elektronik, hvor der faktisk bliver givet massiv statsstøtte. Fem lande er med, 40 virksomheder. Statsstøtten kan forsvares, fordi der simpelthen er en markedsfejl her. Vi kan ikke se det blive skabt af markedet i sig selv.”

Giver din nye position som digital næstformand dig nye muligheder for regulering af de store techvirksomheder?

”Det giver mulighed for at foreslå regulering i samarbejde med de kommissærer, som hører til den opgave. Men det vigtige for mig er, at når vi tænker på, om vi er klar til den digitale tidsalder, så tænker vi på, om vi er klar til at bruge teknologien som et redskab. Teknologien i sig selv giver os jo ikke et bedre liv.”

”Vi skal bruge teknologien til at sige: Vi har den ambition, at vores sundhedsvæsen bliver bedre, at vi måske kan finde nye helbredelsesmetoder. Til at bekæmpe luftforurening og kødannelse, fordi vi kan styre trafikken på en anden måde. Når offentlige ydelser kan blive digitalt understøttet, så er det jo for at give en bedre service.”

Forsvar mod teknologiens mørke sider
Margrethe Vestagers nye job handler både om kontrol, regulering og udvikling af nye digitale industrier i Europa. Men det handler også om at beskytte demokratiet og borgernes rettigheder. For den nye teknologi har sine mørke sider.

”I en datadrevet økonomi er der en risiko for vores uafhængighed. Det er det, der bliver sat på spil,” siger hun.

”Vi efterlader så mange data om os selv, at den profil, der kan tegnes af hver enkelt, kan være meget præcis. Og det er jo en profil, der typisk er til salg. Det vil sige, at ikke kun marketingsfolk og virksomheder kan købe det – det kan politikere også. Det kan dem, der kæmper imod politikere også. Og det kan udenlandske kræfter, som kæmper imod vores demokratiske systemer, også”.

”Risikoen for, at vi bliver manipuleret er meget større, end den var i den gamle verden. Dengang var det svært at lave den helt præcise profil og rette budskaber lige præcis mod dig: Synspunkter, som du vil sætte pris på. Ting, som vil skræmme dig, og som vil presse dig i en bestemt retning. Det er den demokratiske grundtrussel, der findes her.”

Det er mildest talt en ordentlig mundfuld af fremtiden, som Danmarks vel nok mest indflydelsesrige internationale chef gør klar til at tage sammen med Ursula von der Leyen.

Selv er Margrethe Vestager ikke i tvivl om, hvad der bliver den vigtigste grundlæggende udfordring de næste fem år i Bruxelles:

”Det bliver at få medlemslandene til at arbejde sammen. For når vi arbejder sammen, så kan alting ske. Så kan Europa virkelig trænge igennem. Når nogle synes, at det kun kan være på deres måde – eller andre siger, at de slet ikke vil være med – så kommer vi ingen vegne.”

Hør hele samtalen med den danske EU-kommissær i Altingets EU-podcast Parlamentet - du kan finde den her.

,

Forrige artikel Uenige parlamentarikere: Er EU’s nye chefer grønne nok? Uenige parlamentarikere: Er EU’s nye chefer grønne nok? Næste artikel Ny EU-chef går imod dansk mærkesag: EU-budgettet skal vokse Ny EU-chef går imod dansk mærkesag: EU-budgettet skal vokse
Ugens Europa-podcast: Budgetbissen Mette Frederiksen på de bonede gulve

Ugens Europa-podcast: Budgetbissen Mette Frederiksen på de bonede gulve

PARLAMENTET#83: Statsministeren ”svinger godt” med Trump, sagde hun under denne uges NATO-topmøde. I næste uge bliver det så EU's tur til at holde topmøde, og der kaster Frederiksen sig igen ind i den hårde budgetdebat. Hør Danmarks nye EU-ambassadør fortælle om en dagsorden fyldt med penge, klima og fremtidssnak.