Strid om national medfinansiering splitter EU
Per Bang Thomsen
JournalistHvis der skal bygges skihopbakker på Bornholm, skal bornholmerne også selv være med til at finansiere det. Det vil sætte en vis grænse for vanviddet, hvis der kommer national medfinansiering.
Anne E. Jensen (V)
Europaparlamentariker og medlem af budgetudvalget
Om landdistriktsprogrammet:
Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Det skal være attraktivt at bo, arbejde og drive erhverv i alle dele af Danmark. Landdistrikterne skal derfor udvikle sig, så de ikke taber pusten i det globale kapløb.
Ambitionen er at forbedre levevilkårene ved at styrke de sociale, økonomiske og miljømæssige betingelser for livet på landet. Det sker ved at støtte projekter, som kan give nye arbejdspladser i landdistrikterne og hjælpe erhvervsudviklingen i gang i fødevarebranchen. Der skal samtidig satses på at passe på naturen og miljøet og på at forbedre befolkningens levevilkår.
Det nuværende landdistriktsprogram er gældende i perioden 2007-2013. Der er afsat i alt ca. 7,6 milliarder kr. for hele perioden, heraf kommer ca. 4,3 milliarder kroner kr. fra EU, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).Skal den danske stat spæde til med ekstra penge, hvis det fremover bliver muligt at overføre 15 procent af den direkte landbrugsstøtte til landdistriktsprogrammet, som Kommissionen har foreslået?
Ja, selvfølgelig, mener europaparlamentarikerne, som nu varmer op til strid med EU-præsident Herman von Rompuy og en række medlemslande - heriblandt Danmark og fødevareminister Mette Gjerskov (S).
Som det er i dag, skal de enkelte medlemsstater altid spæde til, når de bruger penge fra EU’s landdistriktsprogram til at søsætte projekter. Men ifølge de seneste meldinger fra Bruxelles - heriblandt fra præsidenten selv - skal dette medfinansieringskrav stryges, hvis det bliver muligt at overføre penge mellem søjle 1 og søjle 2.
EU
