Svækket Merkel kan bremse europæisk reformtog

ANALYSE: Et splittet tysk parlament og svære koalitionsforhandlinger forude gør det usandsynligt, at en ny tysk regering vil være de første til at melde sig under fanerne til at reformere EU.

Foto: /ritzau/AP/Matthias Schrader
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Efter at have regeret i 12 år i relativ fred og fordragelighed står Tysklands kansler Angela Merkel efter søndagens vælgerafklapsning over for en fjerde kanslerperiode, der tegner til at blive betydeligt mere turbulent, end hun er vant til.

Med udsigten til en hidtil uset regeringskoalition mellem Merkels konservative CDU/CSU-konstellation, de liberale i FDP og De Grønne skal kansleren til at omstille sig til livet med umage sengepartnere, som er rutine i dansk kontekst, men ikke i tysk. Og med en tilbagegang for CDU/CSU på 8,5 procentpoint siden sidste valg bliver det uden samme mulighed for at koste rundt med sine koalitionsmakkere, som hun har gjort indtil nu.

Det giver udsigt til en langstrakt forhandling om et regeringsgrundlag, måske helt til efter jul, hvor blandt andet EU-linjen tegner til at blive et af de emner, der kommer til at trække tænder ud.

EU ikke på dagsordenen
Fra at have været et nærmest fraværende tema i valgkampen vil de fire partiers forskellige tilgange til særligt forestående reformer af eurosamarbejdet nu komme til at stå helt klart.

Det mest sandsynlige udkomme af den diskussion bliver, at Tyskland kommer til at slå bremserne i i forhold til de store planer, som EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og den franske præsident, Emmanuel Macron, har om at få sat et reformtog på sporet inden for den nærmeste fremtid.

Det kan også betyde, at den franske præsident, Emmanuel Macron, bliver nødt til at skrive om i manus til den store EU-tale, han skal levere på Sorbonne-universitetet i Paris tirsdag. Macrons planer om at kunne levere udkastet til det, der skulle blive til en fransk-tysk pagt om en EU-linje, må han i hvert fald parkere for indeværende.

Det bliver heller ikke Merkel, der kommer til at tale højest ved et EU-topmøde i Tallinn senere på ugen, som starter med en middag torsdag aften, hvor der er lagt op til den helt store diskussion om, hvor EU skal hen, og hvor håbet fra nogle var, at man kunne få sat processen på skinner.

 

Betændt flygtningepolitik
Spørgsmålet om flygtningepolitik – både i EU-regi og på hjemmebane - bliver heller ikke nemt for de kommende makkere i lyset af, at særligt Merkels bayerske søsterparti, CSU, er stærkt presset af det indvandringsfjendske AfD. Allerede på valgaftenen kundgjorte CSU, at flanken mod højre skal lukkes af, hvilket vil stå i stærk kontrast med politikken hos ikke mindst De Grønne.

AfD’s spektakulære valgsejr, der med 12,6 procent af stemmerne slog alle prognoser, vil i sig selv give en ny dimension til den tyske europapolitik i og med at et vokalt anti-EU-parti med deres adgangsbillet til Forbundsdagen nu får adgang til landets fineste talerstol, hvorfra de kan lufte deres utilfredshed.

Om de kommer til at bruge deres nyerhvervede plads i Forbundsdagen og rollen som tredjestørste parti til andet end at råbe fra, er dog mere tvivlsomt. De er på forhånd dømt uden for det gode selskab af de øvrige partier.

Og partiet er selv truet på de indre linjer af stor uenighed om deres politiske ståsted, hvilket allerede mandag morgen blev klart, da nu eks-leder Frauke Petry udvandrede fra en pressekonference med beskeden om, at hun ikke har tænkt sig at sidde sammen med de øvrige AfD’ere, hvilket tydeligvis kom bag på alle – ikke mindst hendes nu forhenværende partikolleger.

 

SPD i opposition
Hos socialdemokraterne i SPD skal granatchokket over kun at have trukket 20 procent af vælgerne til sig lige fordøjes. Leder Martin Schulz’ afvisning af at gå i koalitionsforhandlinger med Merkel skal få socialdemokraterne ud fra Merkels skygge og give dem mulighed for at bruge rollen i opposition til at overbevise vælgerne om, at der en forskel på de to partier.

Der er mange i Bruxelles, der ville foretrække en fortsættelse af storkoalitionen, fordi den overvejende enighed om europapolitikken har været en garant for stabilitet, som ikke længere kan forventes med de mere volatile vinde, der ser ud til at komme til at blæse omkring en såkaldt Jamaica-koalition med FDP og De Grønne.

Derfor er der også nogle, der håber, at det bliver så svært for Merkel af bygge bro mellem dem, at hun må tage hatten i hånden og bede Schulz om at tage en runde mere. Selv om det bare er ønsketænkning, er der ingen, der tør udelukke, at bliver sådan, det ender.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00