Syv nye EU-sager mod Danmark

DOKUMENTATION: EU-Kommissionen åbnede i maj syv nye sager mod Danmark for ikke at være ajour med EU-lovgivningen. Det bringer antallet af løftede pegefingre fra Bruxelles af varierende alvorsgrad op på 21 for årets første fem måneder.

De nye sager kan gå hele vejen til EU-Domstolen.
De nye sager kan gå hele vejen til EU-Domstolen.Foto: Colourbox
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Det går ikke så godt med at holde sig inden for EU-reglerne i 2016. Det viser den månedlige opgørelse fra EU-Kommissionen over såkaldte traktatkrænkelsessager, hvor Danmark i maj har fået tilsendt syv nye såkaldte åbningsskrivelser, der er første skridt mod en sag ved EU-Domstolen.

Kommissionen mistænker, at Danmark er på kant med nye EU-regler om boliglån, elektromagnetisme, kontrol med sprængstoffer, marint udstyr, miljøansvar, kollektiv investering og et direktiv om vandmålere.

Det bringer antallet af løftede pegefingre fra Kommissionen op til 21 i år alene. Heraf er de 18 åbningsskrivelser, mens tre er såkaldte begrundede udtalelser, som er trin to, hvor næste trin er, at sagen ender for EU-Domstolen.

EU-Kommissionen har dog allerede lukket fem af åbningsskrivelserne ned igen. Herunder tre sager om læggekartofler, en om afprøvning af plantearter og en om midlertidig udelukkelse af bloddonorer, hvor Danmark altså alligevel befandt sig inden for EU-rammerne.

Arbejder på det
Den ene af de begrundede udtalelser handler om, at Danmark ikke lever op til det energieffektivitetsdirektiv, som var et flagskib for den danske regering under Danmarks EU-formandskab i 2012.

Det andet berører håndtering af affald fra udvindingsindustrien, hvor regeringen nu har lovet at rette op på en række mangler i det danske system, som blandt andet indebærer, at 16 affaldsanlæg ikke er blevet godkendt i overensstemmelse med de nye regler.

Det tredje gælder regler, der skal minimere risici for større uheld med farlige stoffer, hvor tre nye bekendtgørelser gennemført i april i år ifølge Miljø- og Fødevareministeriet burde gøre, at Danmark nu lever op til EU-kravene.

Allerede med udgangen af februar måned kunne Altinget konstatere, at Kommissionen havde åbnet lige så mange sager mod Danmark, som i de sidste seks måneder af 2015 til sammen.

I alt tog EU-Kommissionen 25 juridiske skridt mod Danmark i 2015.

Dokumentation

Sådan kører en traktatbrudssag

Hvis et land vurderes at være på kant med EU-lovgivningen, sættes en tretrinsraket i gang.

Først kommer der en åbningsskrivelse. I den forklarer EU-Kommissionen, hvorfor den mener, at et land ikke overholder EU-reglerne. Det kan også være, at et land enten ikke har nået at få implementeret nye EU-regler i tide eller har glemt at informere EU-Kommissionen om, at den har gjort det. Herefter får landet mulighed for enten at rette ind eller at komme med en besvarelse, hvor det forklares, hvorfor landet selv mener, at det handler i overensstemmelse med EU-retten. Hvis der stadig er uklarheder, kan EU-Kommissionen sende en supplerende åbningsskrivelse og bede om mere information.

Er problemet ikke løst, kommer henstilling nummer to: Den begrundede udtalelse. Her forklarer EU-Kommissionen, hvorfor den – på trods af medlemslandets forklaringer – stadig mener, at landet er på retlige afveje. Derefter har landet to måneder til at svare.

Er Kommissionen stadig ikke tilfreds, sendes sagen videre til EU-Domstolen. Derefter er det op til dommerne i Luxembourg at tage stilling til, om det er medlemslandet eller EU-Kommissionen, der har fat i den lange ende af traktaterne.

Dømmes et land ved EU-Domstolen, kan der falde bøder, der skal betales, til landet retter ind.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00