Debat

Tænketank: Et ja sikrer os retten til selv at bestemme

DEBAT: Med en tilvalgsordning får vi ret, men ikke pligt, til at deltage i EU’s retlige samarbejde. Danmarks reelle suverænitet bliver større ved at ja, skriver Per Lachmann, seniorrådgiver i Tænketanken Europa.

Danmarks reelle suverænitet bliver større ved at ja ved folkeafstemningen 3. december, skriver Per Lachmann, seniorrådgiver i Tænketanken Europa.
Danmarks reelle suverænitet bliver større ved at ja ved folkeafstemningen 3. december, skriver Per Lachmann, seniorrådgiver i Tænketanken Europa.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Per Lachmann
Seniorrådgiver i Tænketanken Europa

Ved at handle i fællesskab sammen med de andre EU-lande kan vi medvirke til at styrke landenes evne til at løse problemerne og dermed sammen styrke vores reelle suverænitet.

Per Lachmann
Seniorrådgiver i Tænketanken Europa

Det afgørende argument for et ja 3. december er, at tilvalgsordningen øger Danmarks handlefrihed over for EU’s retssamarbejde. 

Fakta
Danskerne skal stemme om retsforbeholdet 3. december.

Altinget benytter anledningen og spørger et debatpanel: Hvad er henholdsvis fordelene og ulemperne ved at stemme "ja" eller "nej" til en tilvalgsordning? 

Er Danmark nødvendigvis udelukket fra Europol, hvis vi beholder retsforbeholdet? Og hvad med de 22 andre retsakter, vi også stemmer om? Giver det mening, at det netop er disse akter, vi skal tiltræde med et "ja"? Og hvad kommer det til at betyde for Danmark, hvis vi ikke tiltræder dem?

Du kan også deltage i debatten. Send dit indlæg til [email protected].

Ud fra grundlovens formelle juridiske suverænitetsbegreb afgiver vi ganske vist fuld suverænitet, men når man taler om suverænitet, så skal man også bruge sin sunde fornuft.

De 27 andre EU-lande har for længst besluttet at udøve deres suverænitet i fællesskab. Kun Danmark står udenfor. Danmarks situation svarer til en fodboldspiller, der ikke vil være med på et fodboldhold, fordi han så mister sin suveræne ret til at spille, ganske som han vil. I stedet kan han stå på en bane ved siden af og spille med sig selv. Han bevarer sin suverænitet, men han har ikke så meget glæde af den.

Vi bestemmer selv med et ja 
Stemmer vi nej, vil det fortsat være EU, der afgør, om vi må være med i det retlige samarbejde, mens vi ved tilvalgsordningen selv bestemmer. Ved parallelaftaler har vi ingen indflydelse på vedtagelsen af de regler, vi skal overholde.

Ved tilvalgsordningen kan vi aktivt bruge vores medbestemmelse til at deltage i forhandlingerne og afstemningerne, når reglerne skal vedtages. Hvad gør os mest suveræne?

Nej-siden lægger afgørende vægt på, at vi kan opsige parallelaftaler. Men er det værd at ofre al vores indflydelse for at bevare retten til at træde ud, hvis denne ret næppe nogensinde bliver aktuel? Vi kan måske i teoriens verden melde os ud, men i virkelighedens verden har vi brug for at være med i for eksempel Europol og Schengen-samarbejdet.

Hvad er sigtet med samarbejdet?
Ud fra et suverænitetssynspunkt har ja-partierne fravalgt de mest indgribende retsområder. Den del af EU’s retssamarbejde, som angår asyl- og indvandring, vil for eksempel ikke kunne tilvælges uden nye folkeafstemninger, ligesom Danmarks forpligtelser i forhold til Schengen-samarbejdet reelt heller ikke påvirkes af et ja eller nej. Faktisk vil overgangen til tilvalgsordningen give os fuld medbestemmelse på Schengen-reglerne uden at ændre vores bestående forpligtelser. Så her får vi faktisk klart mere reel suverænitet.

Det, vi reelt skal tage stilling til, er det europæiske retssamarbejde om grænseroverskridende civil-, straffe- og politimæssige spørgsmål. Dette samarbejde skal løse nogle af de problemer, som opstår fordi mennesker og virksomheder i stadigt stigende omfang lever og handler med hinanden over grænserne. Derved undermineres medlemsstaternes nationale suveræniteter. Forbrydere undslipper over grænserne, internethandel gør den nationale forbrugerbeskyttelse usikker osv.

Samarbejdet er begrænset til disse grænseoverskridende problemer. Kernen er den gensidige anerkendelse af retsafgørelser, mens der alene er meget begrænset hjemmel til lovharmonisering. Meningen er at styrke autoriteten af de nationale retsafgørelser. Vi skal derimod ikke have en fælles straffelov eller en fælles familieretslovgivning eller konkurslovgivning. Hvert land bevarer sin egen lovgivning, tradition med videre. Det er udtrykkeligt fastlagt i Lissabon-traktaten, at EU-samarbejdet skal acceptere dette.

Europol erstatter ikke dansk politi 
Det danske politi erstattes således ikke med en fælles europæisk politienhed. Det europæiske politi-samarbejde Europol handler i stedet om, hvordan vi sikrer, at de forskellige landes politimyndigheder sikres de bedste redskaber til at samarbejde og efterforske kriminalitet på tværs af grænserne i Europa.

Virkeligheden bliver stadig mere international og udhuler dermed den nationale suverænitet. Ved at handle i fællesskab sammen med de andre EU-lande kan vi medvirke til at styrke landenes evne til at løse problemerne og dermed sammen styrke vores reelle suverænitet.

Og med en tilvalgsordning, hvor vi ikke - som de andre EU-lande - er tvunget med i al EU-lovgivning, men kan vælge selv, har vi fået et tilbud, som giver os langt mere i form af reel suverænitet og handlefrihed, end vi mister i form af formel suverænitetsafgivelse.

Skal vi selv bestemme, bør vi derfor stemme ja.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00