Debat

Tænketank: EU-budget punkterer visionen om et stærkt forsvar

DEBAT: Kommissionsformand Ursula von der Leyen har lovet at frigøre EU fra USA ved at styrke Unionens geopolitiske rolle. Men budgetforhandlingerne tyder på, at pengene ikke vil række, skriver Malthe Ancher-Jensen, projektmedarbejder i Tænketanken Europa.

En meningsmåling fra Voxmeter viser, at 65 procent af danskerne ønsker en fælles forsvars- og udenrigspolitik i EU, så Unionen bliver mere frigjort af USA, skriver Malthe Ancher-Jensen.
En meningsmåling fra Voxmeter viser, at 65 procent af danskerne ønsker en fælles forsvars- og udenrigspolitik i EU, så Unionen bliver mere frigjort af USA, skriver Malthe Ancher-Jensen.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Flora Juul Holst
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Malthe Ancher-Jensen
Projektmedarbejder, Tænketanken Europa

Sparekniven var hvæsset, da EU's stats- og regeringschefer for nylig mødtes i Bruxelles for at forhandle om EU's budget for 2021-2027. Udgangspunktet var Kommissionens udspil fra oktober 2019 på 1,11 procent af EU-landenes BNI, svarende til omkring 1.134 milliarder euro.

Alle vidste dog, at budgettet skulle reduceres, inden der kunne findes et kompromis. Spørgsmålet var, hvem der ville føre kniven – og hvad der skulle skæres fra? Kniven blev ført, men der kom ingen aftale.

Både de lande, som ønsker et mindre budget – herunder Danmark – og de lande, som ønsker et større budget, forlod uforløste mødet. Til gengæld fik man en tydelig indikation af, hvilke områder der vil blive ramt, når budgettet reduceres. 

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Tyndt forsvarsbudget i støbeskeen
Et af dem er sikkerhed og forsvar. Her havde Kommissionen lagt op til at bruge 24,3 milliarder euro over de næste syv år. Det er næsten en fordobling i forhold til nu. I det kompromisforslag, som rådsformand Charles Michel havde udarbejdet inden mødet, var posten til sikkerhed og forsvar barberet ned til 14,3 milliarder euro.

Og under mødet cirkulerede et såkaldt teknisk papir, hvor posten var reduceret yderligere til 12,8 milliarder euro – altså næsten en halvering af Kommissionens oprindelige forslag. Det er under to milliarder euro om året, som ikke alene skal dække større EU-tilstedeværelse i verden, men også essentielle interne områder som nuklear sikkerhed, bekæmpelse af cyberkriminalitet og den militære fond.

En styrkelse af sikkerheds- og forsvarsområdet er fuldstændig central for, om EU i højere grad kan agere som en samlet geopolitisk aktør.

Malthe Ancher-Jensen
Projektmedarbejder, Tænketanken Europa

Hvor mange penge, der ender med at blive afsat til sikkerhed og forsvar, er fortsat usikkert, men i den gruppe af budgethøge, som Danmark tilhører sammen med Holland, Sverige og Østrig, er holdningen, at budgettet stadigvæk er for stort.

Det er en alvorlig torn i øjet på Kommissionen og ikke mindst kommissionsformand Ursula von der Leyen, at sikkerhed og forsvar ser ud til at blive beskåret så betydeligt. Da hun trådte til, var det nemlig med løftet om at udvikle en geopolitisk Kommission, som skulle gøre EU i stand til at spille en større rolle i verden. 

Det lå faktisk også i stats- og regeringschefernes strategiske agenda for 2019-2024, at EU skulle tage større ansvar på sikkerheds- og forsvarsområdet ved at øge investeringer i forsvar, udvikle militært isenkram og øge det operationelle beredskab.

Flertal vil gøre EU mere fri af USA
Den geopolitiske ambition udspringer ikke kun af lyst, men også af nødvendighed: I USA har præsident Trump sået tvivl om amerikanernes engagement i Nato, forholdet til Rusland og præsident Putin er historisk dårligt, og i EU's nærområder lurer fortsat en migrations- og flygtningeudfordring, som vi alle er blevet mindet om de seneste dage (skulle nogen have glemt den).

Læs også

En styrkelse af sikkerheds- og forsvarsområdet er fuldstændig central for, om EU i højere grad kan agere som en samlet geopolitisk aktør. Noget tyder på, at mange danskere også mener, at EU skal styrke sin position globalt og ikke kun forlade sig på at være under amerikansk beskyttelse, når det gælder egentlig militær hard power.

I hvert fald svarer 65 procent af danskerne i en nylig meningsmåling foretaget af Voxmeter for Tænketanken Europa, at de er enige i, at Danmark og de øvrige EU-lande er nødt til at "udvikle en fælles forsvars- og udenrigspolitik, der kan gøre medlemslandene mere uafhængige af USA."

Kun 16 procent er uenige, mens 19 procent svarer "ved ikke." Der er altså et bemærkelsesværdigt stort flertal, som efterspørger større uafhængighed af USA. 

Ambitioner matcher ikke midlerne
Samme måling viser, at lige så mange danskere – 65 procent – vil stemme for, at Danmark deltager aktivt i EU's forsvarssamarbejde. En måling sidste år viste, at halvdelen af danskerne helt eller delvist støtter, at Danmark bør gå med i en egentlig EU-hær. 

En sådan hær er dog ikke på tegnebrættet, men er tidligere blevet opfattet som en decideret bøhmand, der i stor stil kunne afskrække danskerne fra at deltage i et styrket forsvars- og sikkerhedssamarbejde i EU. Måske er det ikke sådan længere.

Flere iagttagere har påpeget, at EU's ageren i det globale magtspil får en stadig større betydning for det europæiske samarbejde. I det lys virker det naturligt, at Kommissionen påtager sig en mere geopolitisk rolle og styrker det forsvars- og sikkerhedspolitiske område.

Budgetforhandlingerne kan dog ende med at stække de geopolitiske ambitioner, før de overhovedet har fået luft under vingerne. Det vil næppe bidrage til større uafhængighed fra USA, sådan som mange danskere ønsker.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ursula von der Leyen

Formand, EU-Kommissionen, fhv. forsvarsminister, Tyskland (CDU)
KA i folkesundhedsvidenskab (2001), cand.med. (Mediziniche Hochschule, Hannover, 1991)

Vladimir Putin

Præsident, Rusland
jurist (Sankt Petersborgs Statsuniversitet)

0:000:00