Tænketank: Arrestordre sikrer danske udleveringsaftaler

Af Sarah Vormsby
Projektmedarbejder i Tænketanken EUROPA

Med knap 5 uger til folkeafstemningen 3. december, har nej-siden og ja-siden mobiliseret deres respektive argumenter. 

Et af de tilbagevendende argumenter fra nej-siden er den europæiske arrestordre, som regulerer procedurerne for udlevering af kriminelle mellem medlemslandene.

Ifølge nej-siden truer arrestordren retssikkerheden i Danmark, fordi danskere risikerer at blive udleveret til udlandet for bagatelforbrydelser. De anbefaler derfor at stemme nej for at undgå den europæiske arrestordre. Senest kunne man høre Morten Messerschmidt bruge ganske meget krudt på arrestordren ved Dansk Folkepartis nyligt afholdte årsmøde. 

Arrestordren er ikke omfattet af retsforbeholdet
Her må man imidlertid huske på to ting: For det første at Danmark allerede er med i en europæiske arrestordre, og for det andet at de danske politimyndigheder sætter meget stor pris på samarbejdet.

Danmark er med, da arrestordren er ikke omfattet af retsforbeholdet. 

Proceduren for at få kriminelle udleveret til Danmark er blevet både hurtigere, billigere og mere effektiv med gennemførelsen af arrestordren.

Sarah Vormsby
Projektmedarbejder i Tænketanken EUROPA

Den blev nemlig vedtaget i 2002 – flere år før Lissabontraktaten gjorde hele EU’s retspolitik overstatslig, og da der ikke er nogen aktuelle planer i EU om at revidere arrestordren, forbliver den mellemstatslig.

Derfor er den europæiske arrestordre faktisk slet ikke en del af de 22 retsakter, som danskerne skal stemme om til den aktuelle folkeafstemning.

Med tilvalgsordningen vil Folketinget derimod skulle tage stilling til, om Danmark fortsat skal være med i arrestordren, når reglerne før eller siden revideres, hvilket automatisk vil løfte samarbejdet op på overstatsligt niveau. 

Et kig på nej-sidens argumenter
Her kan man hævde, at et flertal i Folketinget efter alt at dømme vil vælge at lade Danmark forblive i arrestordren, men det er der faktisk også rigtig gode grunde til.

Et nærmere kig på reglerne for arrestordren viser nemlig, at billedet er mere nuanceret, end de skræmmeeksempler, som igen og igen fremføres som argument for at stemme nej til tilvalgsordningen. Det viser et nyt notat, hvor Tænketanken EUROPA har undersøgt brugen af arrestorden i Danmark og andre EU-lande.

Lad os tage nogle af kritikernes hovedargumenter:

”Arrestordren bruges til bagatelforbrydelser”

Da reglerne for arrestordren ikke forpligter medlemslandene til at undersøge proportionaliteten af en forbrydelse før de udsteder en arrestordre, kan den i teorien bruges ved småforseelser. 

Et eksempel er sagen om et tyveri af en gris i Litauen i 2008. I 2011 ændrede Litauen dog sin lovgivning og indførte en proportionalitetstest for udstedelser af arrestordre, efter at EU havde kritiseret landet for at bruge arrestordren til småforseelser.

Medlemslandene skal nemlig igennem deres egen lovgivning sikre, at de ikke udsteder arrestordre for bagatelforbrydelser.

”Arrestordren truer retssikkerheden”

Reglerne for arrestordren bygger på en formodning om, at alle medlemslandene lever op til minimumsstandarderne for retssikkerhed, fordi medlemslandene er med i den europæiske menneskerettighedskonvention.

Som en ekstra garanti har EU vedtaget en række direktiver, der sammen højner retssikkerheden for eftersøgte personer. De sikrer, at udleverede personer har samme retsgarantier som i deres hjemland ved blandt andet at give ret til juridisk bistand, tolkning og information.

”Danmark tvinges til at udlevere personer til andre lande”

Grundlæggende betyder reglerne, at medlemslandene ikke kan nægte at udlevere en borger.

Imidlertid indeholder reglerne en række undtagelser, hvor medlemslandene kan afslå at fuldbyrde en arrestordre. Gælder det landets egne statsborgere har et medlemsland f.eks. mulighed for at afslå en begæring om udlevering til strafafsoning, hvis landet selv fuldbyrder straffen.

Det kunne Storbritannien f.eks. have valgt i den meget omtalte sag om Gerry Mann, der blev udleveret til Portugal for urolighed i forbindelse med EM i Portugal i 2004. Ifølge Justitsministeriet benyttede Danmark sig af muligheden for fuldbyrdelse i fire tilfælde i 2014. 

Et vigtigt redskab for Danmark
Dertil kommer, at man ikke skal undervurdere betydningen af den europæiske arrestordre som et værktøj for dansk politi.

Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg har direkte udtalt, at den europæiske arrestordre ”er et stort spring fremad i forhold til at få fat i kriminelle, der drøner rundt på tværs af grænser”. Proceduren for at få kriminelle udleveret til Danmark er blevet både hurtigere, billigere og mere effektiv med gennemførelsen af arrestordren.

Alene i 2014 udstedte Danmark 115 arrestordre, hvoraf 78 førte til udlevering af mistænkte. Det år var Danmark det eneste medlemsland, som fik gennemført over 50 pct. af sine udstedte arrestordre. Polen, som er det medlemsland, der udsteder flest arrestordre, fik til sammenligning kun gennemført 24,6 pct. i 2013.

Danmarks brug af den europæiske arrestordre er også støt stigende.

Figur 1 viser, at antallet af danske arrestordre, er steget fra 64 i 2005 til 115 i 2014. Samtidig udsteder Danmark flere arrestordre, end vi modtager fra andre medlemslande. Her er antallet de seneste år stagneret omkring 60 om året. Af dem fører omkring tre hvert år til, at en dansk statsborger bliver udleveret til et andet EU-land.  

Tilvalgsordningen sikrer arrestordren
Når den europæiske arrestordre på et tidspunkt skal revideres, vil Danmark ryge ud af samarbejdet, hvis retsforbeholdet fastholdes. Så vil danske myndigheder være nødt til at benytte de traditionelle udleveringsaftaler, hvilket vil gøre udleveringer af kriminelle mere langsommelige, bureaukratiske og ressourcekrævende. 

Med en tilvalgsordning vil Danmark derimod fortsat kunne bruge arrestordren, når den en gang bliver overstatslig og samtidig have mulighed for at sætte et fingeraftryk på lovgivningen i Rådet for den Europæiske Union. 

Derigennem vil Danmark have de bedste muligheder for at sikre danske borgeres retssikkerhed i EU.

På den måde har nej-sigerne ret i, at resultatet af folkeafstemningen 3. december på sigt kan påvirke Danmarks brug af den europæiske arrestordre. Men at det skulle være i dansk interesse at ryge ud af samarbejdet, er yderst tvivlsomt.