Tænketank: Hvad er Storbritanniens muligheder uden for EU?

Af Maja Kluger Rasmussen
Senioranalytiker, Tænketanken Europa

Det er yderst tvivlsomt, om EU’s institutioner vil gå med til endnu en schweizisk ordning, skulle Storbritannien ønske dette, da det i stigende grad ses som en ”cherry-picking”-ordning.

Maja Kluger Rasmussen
Senioranalytiker, Tænketanken Europa

Såfremt de konservative vinder det britiske valg 7. maj 2015, vil de britiske vælgere blive bedt om at tage stilling til, om de vil blive eller forlade EU inden udgangen af 2017.

Det tankevækkende er, at de britiske konservative ingen plan har for, hvad der skal ske i tilfælde af et såkaldt Brexit. Én ting er dog sikkert: uanset hvilken tilknytningsmodel de vil få til EU, vil det medføre tab af politisk indflydelse.

De økonomiske omkostninger afhænger af, i hvilket omfang Storbritannien kan få adgang til EU’s indre marked og sikre sig favorable handelsaftaler med lande uden for EU. Overordnet kan man skelne mellem fire EU-tilknytningsmodeller: den norske, schweiziske og tyrkiske model samt WTO-modellen (se tabel).

(Indlægget fortsætter under tabellen)

Kilde: Tænketanken Europa

Schweiz eller Norge?
Økonomisk set vil det mindst risikable scenarie være at få Norges model, men det vil betyde tab af indflydelse på EU’s regelværk og usikkerhed om britiske handelsaftaler med lande uden for EØS-samarbejdet. Norge vedtager cirka to-tredjedele af EU’s regelværk uden at sidde med ved forhandlingsbordet.

Schweiz’ EU-tilknytning baserer sig på en række bilaterale aftaler, der giver adgang til dele af det indre marked. Dog er Schweiz ikke omfattet af størstedelen af EU’s fri bevægelighed af tjenesteydelser, herunder finansielle goder. Det er yderst tvivlsomt, om EU’s institutioner vil gå med til endnu en schweizisk ordning, skulle Storbritannien ønske dette, da det i stigende grad ses som en ”cherry-picking”-ordning.

Norge og Schweiz er ikke en del af EU’s toldunion. Det giver dem en større fleksibilitet til at lave deres egne handelsaftaler med andre lande, men det gør dem også skrøbelige i forhold til at blive ”skubbet rundt” af stormagter. EU er verdens største handelsmagt, og Storbritannien vil ikke have samme tyngde til at indgå fordelagtige handelsaftaler på egen hånd. Såfremt Storbritannien melder sig ud af EU, vil landet også skulle trække sig fra alle EU’s 55 eksisterende præferencehandelsaftaler, som dækker store dele af verden.

Tyrkisk- og WTO-model får høje omkostninger
En tyrkisk- eller en WTO-model vil svække Storbritanniens politiske indflydelse og have betydelige økonomiske omkostninger. Tyrkiets toldunion med EU vil næppe være i Storbritanniens interesse. Den dækker kun industriprodukter og forarbejdede landbrugsprodukter. Tyrkiet har ingen indflydelse på, hvilke handelsaftaler EU laver med andre lande eller dets indhold, og kan derfor ikke sikre sig, at aftalerne afspejler Tyrkiets interesser.

En WTO-model vil give Storbritannien tredjerangsadgang til EU’s indre marked, hvor britiske varer vil være genstand for EU’s toldbarrierer. Derudover vil britiske varer og tjenesteydelser også stå over for en lang række ikke-toldmæssige hindringer, der omfatter handelsrestriktioner som følge af forbud, specifikke markedskrav, der gør import eller eksport af varer vanskelige og dyre.

WTO har gjort meget lidt for at åbne op for handel med tjenesteydelser. Det vil have betydelige negative konsekvenser for britisk økonomi, da ca. 78 procent af Storbritanniens økonomi er baseret på tjenesteydelser.

Kan ikke selv vælge
Uanset hvilken ”ude-model” Storbritannien måtte få i tilfælde af et Brexit, vil det være forbundet med politiske og økonomiske omkostninger.

Storbritannien kan ikke egenhændigt vælge, hvilken tilknytningsform de ønsker i tilfælde af et Brexit, da dette både skal godkendes af Rådet med kvalificeret flertal og have Europa-Parlamentets samtykke. Spørgsmålet er, om Storbritannien vil isolere sig selv inden for eller uden for EU.