Debat

Tænketanken Europa: Gennemse regelsættet for offentlige finanser, så medlemslandene kan overholde det

Den høje statsgæld skaber problemer, når kriserne rammer, men det må være at foretrække, at EU skaber et regelsæt, hvor stramme regler ikke bare er nedskrevet, men også overholdes. Det kan kræve fleksibilitet overfor Sydeuropa, skriver Anders Christian Overvad.

Placeholder image
Sydeuropa mener ikke, de er klar til at stramme finanspolitikken fra 2023. Givet deres historik og finanspolitiske situation er det meget forståeligt, skriver Anders Christian Overvad.

Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

EU-kommissionen har annonceret, at den 19. oktober kommer med den længe ventede vurdering af stabilitets- og vækstpagten. Pagten sætter de overordnede rammer for EU-landenes finanspolitiske ageren, også Danmarks.

Danmark har på forhånd tilkendegivet vores synspunkt, da vi i sidste måned underskrev en fælles erklæring med Tjekkiet, Finland, Letland, Holland, Slovakiet og Sverige på Østrigsk initiativ. Her understregede landene, at sunde offentlige finanser fortsat skal være en central søjle for et EU-medlemskab. Derved indikerede landene, at de ikke ønsker at ændre ved de nuværende regler.

Kommissionens vurderingen kommer på et politisk interessant tidspunkt. I Tyskland ser det ud til, at vi ender med en trafiklysregering. Netop denne regeringskonstellation vil være mere tilbøjelig til at ønske en opblødning af den nuværende pagt.

Sydeuropa frygter en gentagelse af spareårene, hvor den finanspolitiske opstramning efter finanskrisen medførte en ny recession.

Anders Christian Overvad, Chefanalytiker, Tænketanken Europa

Dertil har vi hen over weekenden set den østrigske kansler trække sig, og netop Kurz var en fortaler for de stramme finanspolitiske regler. Men med Kurz afgang er det muligt, at også Østrig vil finde et blødere standpunkt. Så har Danmark været for hurtigt ude og tilkendegive vores holdning?

Overholdes ikke i praksis

Den nuværende stabilitets- og vækstpagt har mildest talt en del problemer, og alt for mange til at gennemgå her, men grundlæggende er reglerne for komplekse.

Den dertil medførte ugennemskuelighed betyder, at de i praksis ikke overholdes, og hvad er et stramt regelsæt værd, hvis det alligevel ikke overholdes?

I øjeblikket er reglerne suspenderet som følge af coronakrisen, da en stram finanspolitisk ageren ikke er hensigtsmæssig under en krise. Reglerne er dog sat til at blive genindført i 2023. Det betyder, at mange af EU-medlemslande fra 2023 skal stramme finanspolitikken ganske betydeligt, så gælden kan nedbringes til de famøse 60 procent.

Det mener Sydeuropa ikke, de er klar til, og givet deres historik og finanspolitiske situation er dette faktisk meget forståeligt. Sydeuropa frygter en gentagelse af spareårene, hvor den finanspolitiske opstramning efter finanskrisen medførte en ny recession.

Givet at renterne i dag er på et væsentlig lavere niveau, end da reglerne blev udformet, så kan man sagtens argumentere for, at en statsgæld på maksimalt 60 procent af BNP ikke nødvendigvis er det mest fornuftige benchmark.

Anders Christian Overvad, Chefanalytiker, Tænketanken Europa

I dag er gældssituationen i de sydeuropæiske lande en anden end efter finanskrisen, den er bare desværre langt værre. Landene ser det derfor som en uoverkommelig opgave at skulle tilrette finanspolitikken til den nye virkelighed.

Derfor ønsker Sydeuropa grundlæggende ikke at vende tilbage til reglerne i deres nuværende form, og så gerne en opblødning.

Forståeligt ønske fra sydeuropæiske lande

Givet at renterne i dag er på et væsentlig lavere niveau, end da reglerne blev udformet, så kan man sagtens argumentere for, at en statsgæld på maksimalt 60 procent af BNP ikke nødvendigvis er det mest fornuftige benchmark. Det skyldes, at de nuværende regler fokuserer på beholdningen af gæld, fremfor udgifterne hertil, hvilket flere økonomer har påpeget er uhensigtsmæssigt.

Det er altså ikke et uforståeligt ønske, de sydeuropæiske lande har fremført.

Men set i lyset af, at debatten om en fornyelse har kørt i mange år, så melder et spørgsmål sig: Er strammerlinjen den rigtige? Der er nemlig kommet en lang række fornuftige forbedringsforslag, som burde fange landenes interesse, også Danmark!

Blandt andet har EU’s økonomikommissær Paolo Gentilonis foreslået, at grønne statsinvesteringer skal fritages fra de finanspolitiske spilleregler.

Det forslag har konkret to fordele. For det første giver det de sydeuropæiske lande mulighed for at føre en eller anden form for vækstfremmende finanspolitik. For det andet skaffer lempelsen midler til den grønne omstilling – midler, der i den grad er behov for, hvis EU skal i mål med den grønne omstilling.

Høj statsgæld skaber problemer

Selvom der er flere gode økonomiske argumenter for visse lempelser, så er det vigtigt at understrege vigtigheden i sunde offentlige finanser. Historien har vist os, at den høje statsgæld skaber problemer når kriserne rammer, da staterne derved ikke har de nødvendige værktøjer til at modvirke dem.

Så selvfølgelig skal reglerne sikre sunde offentlige finanser – men det må være at foretrække, at vi i EU får skabt et regelsæt, hvor reglerne ikke bare er nedskrevet, men også overholdes.

Hvis dette kræver noget fleksibilitet overfor Sydeuropa, så virker et fripas til grønne investeringer ikke helt skævt i lyset af den grønne omstilling.

I det hele taget ville det være fornuftigt at gennemse et over 30 år gammelt regelsæt, nedfaldet i anden tid, hvor man ikke stod overfor en grøn omkalfatring af samfundet.


    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser