Debat

Tænketanken Europa: Macrons mission lykkedes

DEBAT: Macron besøgte Tjekkiet og Slovakiet forud for revisionen af udstationeringsdirektivet, og det var succesfuldt. Visegrad-gruppen er splittet, og EU kunne nå til enighed om en direktivrevision, skriver Tænketanken Europa. 

Macron lykkedes med at splitte Visegrad-gruppen, skriver Johan Andersen fra Tænketanken Europa.
Macron lykkedes med at splitte Visegrad-gruppen, skriver Johan Andersen fra Tænketanken Europa.Foto: /ritzau/Olivier Matthys
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Johan Andersen
Fhv. studerende ved Central European University, Ungarn, og projektmedarbejder, Tænketanken EUROPA

For nylig lykkedes det endelig at opnå enighed blandt et flertal af EU’s medlemslande om en revision af det 20 år gamle udstationeringsdirektiv. Der var tale om maratonforhandlinger, der bød på bifald, forargelse og svære kompromiser, og som i sidste ende endte med at splitte Visegrad-gruppen bestående af Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet.

Direktivet fastsætter, under hvilke vilkår udstationerede arbejdstagere skal arbejde i andre EU-lande. Det har været under hård beskydning for at give grobund for social dumping.

Særligt de østeuropæiske lande var imod revisionen, da den udvider de vilkår, som udstationerede arbejdstagere arbejder under i andre lande. Det svækker landenes konkurrencefordele.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Macrons mission
Mens de østeuropæiske lande anså forslaget for alt for vidtgående, har særligt den franske præsident Macron kæmpet hårdt for at få reglerne strammet.

Tidligere på året var han på rundtur i Central- og Østeuropa, hvor han blandt andet mødtes med statslederne fra Tjekkiet og Slovakiet, men undlod Polen og Ungarn.

Man er især i Tjekkiet og Slovakiet nervøse for at ende på EU's B-hold, og man er fra politisk side klar over, at det er EU, der er vejen til yderligere økonomisk fremgang og vækst.

Johan Andersen
Projektmedarbejder i Tænketanken Europa

Formålet med turen var blandt andet at udfordre den ellers i EU-sammenhæng fasttømrede Visegrad-gruppe, der består af netop disse fire lande. At dømme efter den senere tids begivenheder synes Macron at være lykkedes med sit foretagende.

Visegrad-alliancen
Alliancen blandt Visegrad-landene blev dannet med en fælles intention om at forbedre den politiske samhørighed mellem de fire lande efter Sovjets fald. Visegrad-gruppens sammenhold har dog vist sig at indeholde flere knaster, hvilket vi senest så i sidste uge.

Visegrad-landene mødte op til forhandlingerne om udstationeringsdirektivet med en fælles forhandlingsposition, nemlig at fortsætte med det gamle direktiv.

Reformen vil begrænse den periode, hvor EU-arbejdere kan udstationeres i et andet land på hjemlandets løn- og arbejdsvilkår, hvilket vurderes at være en ulempe for de østeuropæiske lande. Derfor skulle man også tro, at de ville stå sammen mod Macrons front.

Men efter hårde forhandlinger valgte Tjekkiet og Slovakiet trods skepsis at støtte kompromisforslaget, mens Ungarn og Polen under højlydte protester stemte imod.

Tjekkiet nævnte, at det nye direktiv afspejler EU’s intentioner og vilje til at indgå kompromis. En udmelding, der står i stærk kontrast til deres Visegrad-allierede, Polen og Ungarn. Ifølge Ungarn var der slet ikke tale om en kompromistekst.

Flygtninge forener ikke længere
For nylig har der været flere eksempler på splittelse i Visegrad-gruppen. Den mest markante var i forbindelse med EU-domstolens afvisning af Ungarn og Slovakiets forsøg på at få annulleret den fælles fordeling af flygtninge, som EU-landene i september 2015 vedtog med kvalificeret flertal – Visegrad-landene var vel at mærke imod.

Deres modstand har været en mærkesag, der har bundet landene sammen. Nu har slovakkerne – stik imod den fælles linje – signaleret, at de vil begynde at modtage flygtninge. Tjekkiet har endnu ikke forholdt sig til dette dilemma, men med det netop overståede valg er det muligt, at vi snart vil se et mere imødekommende Tjekkiet.

Forretningsmanden Andrej Babiš, der efter alt at dømme bliver tjekkernes nye premierminister, er ingen ny skikkelse i tjekkisk politik. Han har siden 2013 taget del i landets regeringskoalition både som finansminister og vicepremierminister. Derfor skal man tage hans populistiske udmeldinger og europæiske mediers sammenligninger af Babiš og Donald Trump med et gran salt.  

Hovedbudskabet i Babiš valgkampagne har været at skabe økonomisk vækst i Tjekkiet. Hvis han skal tiltrække økonomiske investeringer og skabe arbejdspladser, har han brug for stabilitet. Her vil skrappe udtalelser om EU skabe usikkerhed.

EU's B-hold
Selvom Visegrad-gruppen stadig står sammen på en række områder, er der altså splittelse at spore. Det er en konsekvens af landenes vidt forskellige økonomiske og politiske interesser. Forskellene står tydeligere nu, hvor Visegrad-regeringerne ikke længere kan dække sig ind under en ulmende flygtningestrøm.

Samtidig har det fra EU’s side været på tale at tilbageholde midler fra EU's strukturfonde, hvis landene fortsætter deres konfrontatoriske tilgang til samarbejdet. Her er det en vigtig pointe, at Visegrad-landene er blandt de største nettomodtagere af EU-midler.

Man er især i Tjekkiet og Slovakiet nervøse for at ende på EU's B-hold, og man er fra politisk side klar over, at det er EU, der er vejen til yderligere økonomisk fremgang og vækst.

Det er en del af forklaringen på, at de to lande ikke blot satser på Visegrad-alliancen, men spiller på flere heste. Man søger bort fra EU’s enfants terribles, Ungarn og Polen, hen imod fælles europæiske interesser.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Emmanuel Macron

Præsident, Frankrig (La République en marche)
offentlig administration (Sciences Po), filosofi (University of Paris-Ouest Nanterre La Défense 2001)

0:000:00