Tænketanken Frej: Gør EU’s klimakrav til klimamuligheder

DEBAT: I stedet for at se EU's klimamål som en sur slankekur bør landbruget omfavne dem og se klimamulighederne, skriver Iben Krog Rasmussen og Marie-Louise Thøgersen fra Tænketanken Frej.

Af Iben Krog Rasmussen og Marie-Louise Thøgersen
Stiftere af Tænketanken Frej

Hver gang medierne kommer med en ny dommedagsfortælling om den globale opvarmning, føles det som en stram, sur slankekur, vi ikke selv har valgt. Forbud mod bøfferne, forbud mod flyveturen og forbud mod Brian Mikkelsens Lamborghini.

Nu er der nye krav på vej. Ifølge EU’s Klimamål skal vi i Danmark nedbringe vores drivhusgasudledning med 39 procent inden 2030. Reduktionen skal komme fra den del af økonomien, som ikke er omfattet af kvotesystemet (også kaldet Non-ETS), altså primært landbrug, transport, boligopvarmning og erhverv.

En stram klimakur til landbruget
I landbruget italesættes det som en stram klimakur til et erhverv, der i forvejen har reduceret deres klimabelastning markant.

Men i stedet for at se EU's klimamål som en sur slankekur bør landbruget omfavne dem og se klimamulighederne.

En undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer viser, at 95 procent af danskerne er villige til at ændre mindst et aspekt af deres adfærd for at leve mere klimavenligt. Det betyder, at der er et købestærkt publikum i Danmark, der er villige til at betale mere for fødevarer, der er produceret mere klimaoptimalt.

Vi ved godt, at størstedelen af danske landbrugsvarer eksporteres til 135 forskellige lande – men mon ikke der også der findes borgere i udlandet, der gerne vil give en ekstra skilling for klima-rigtige fødevarer?

Producer og markedsfør klimarigtige fødevarer
Danmark er allerede i dag et af de lande i verden, der producerer fødevarer med mindst udledning af drivhusgasser. Især det konventionelle landbrug, hvis udfordringer vi diskuterer så ofte, producerer klimaeffektivt. Desværre har dansk landbrug ikke formået at få ekstra indtjening ud af det. Det skyldes, at man har ”glemt” at markedsføre det.

Med EU’s klimakrav og de nye tiltag, landbruget skal i gang med, er der mulighed for at gøre det om – fødevareerhvervet producerer klimarigtige fødevarer. Det vil vi som forbrugere gerne betale for.

I Tænketanken Frej opfordrer vi til, at dansk landbrug samarbejder med detailhandlen om markedsføring og afsæt af klimarigtige fødevarer. Klimarigtige fødevarer vil kunne fungere som et brand og en langtidssikring af det hjemmelige legitimitetsgrundlag. Samtidig vil det kunne skabe klimavalg og klimamuligheder for os borgere, der er villige til at betale for varer, der er produceret med et mindre klimaaftryk.

Klimakrav som klimamulighed
Den nye generation af borgere og forbrugere er politisk engagerede og enormt bevidste om eget forbrug. Det betyder noget for os at gøre en forskel. Landbruget kan som erhverv give os den mulighed.

Det er vores forhåbning, at dansk landbrug vil se EU’s klimakrav som en klimamulighed. Mulighed for at gøre en forskel ved at producere endnu mere klimavenligt, mulighed for at skabe nye klimavenlige produkter og mulighed for at genvinde de danske borgeres opbakning og dermed egen eksistensberettigelse.

Den nye generation hader forbud, men vil så gerne gøre en klimamæssig forskel. Giv os muligheden for at købe produkterne, der skaber et bedre klima.

Forrige artikel Ambassadør inden tysk valg: Det skal du holde øje med Ambassadør inden tysk valg: Det skal du holde øje med Næste artikel Rohde: Kan Merkel gå efter en mindretalsregering? Rohde: Kan Merkel gå efter en mindretalsregering?
Ugens EU-podcast: Ny satsning på socialt Europa og fælles mindsteløn

Ugens EU-podcast: Ny satsning på socialt Europa og fælles mindsteløn

PARLAMENTET LOCKDOWN #11: Coronakrisen har skabt endnu større behov for socialt samarbejde, siger EU-Kommissionen, der trods dansk modvilje nu tror endnu mere på en europæisk mindsteløn. Hør om det i denne uge, hvor vi også taler om, hvordan det bliver dyrere for danskerne at være med i Unionen.