Teknologirådet: Borgerpaneler er et vigtigt stykke demokratisk nytænkning

De sidste af tre stort anlagte europæiske borgerpaneler nedsat af Europa-Kommissionen er netop løbet af stablen i Bruxelles.

De tre paneler bestod hver af 150 tilfældigt udvalgte borgere fra alle EU-lande, der har formuleret anbefalinger til Kommissionen omkring tre specifikke politikområder – det første om madspild, det andet om virtuelle verdener, og det sidste om læringsmobilitet.

Teknologirådet, der har udviklet og specialiseret sig i borgerinddragelsesprocesser siden 1980’erne, har været et centralt medlem i det konsortium, der har planlagt, organiseret og afholdt panelerne på vegne af Kommissionen i perioden december 2022 til april 2023.

Panelerne følger op på den store ”Konference om Europas Fremtid” fra 2021 til 2022, hvor 800 tilfældigt udvalgte europæiske borgere blandt andet anbefalede mere borgerinddragelse i de europæiske politiske beslutningsprocesser, og de har således også fungeret som en pilotfase i Kommissionens overvejelser om en mere permanent institutionalisering af borgerpaneler på europæisk niveau.

Komplement til det repræsentative demokrati

Borgerpanelerne er et vigtigt stykke demokratisk nytænkning, fordi de giver de europæiske borgere en ny demokratisk stemme i EU.

Kommissionens ledende kræfter arbejder på at institutionalisere borgerpanelerne som en mere permanent form for borgerinddragelse i EU’s politikudvikling

Malte Frøslee Ibsen
Projektleder, Teknologirådet

De udgør ikke et alternativ til den folkevalgte repræsentation i Europa-Parlamentet, men komplementerer snarere det repræsentative demokrati i EU med udgangspunkt i en deliberativ forståelse af demokrati, der lægger vægt på at styrke beslutningsprocesser gennem oplyst og kvalificeret debat i ”mini-offentligheder” – altså små, tilnærmet repræsentative samlinger af borgere, der afspejler samtalen i den store demokratiske offentlighed.

Borgerne er i løbet af tre lange weekender hen over tre måneder blevet klædt på af eksperter i plenarsamlinger, de har debatteret i mindre arbejdsgrupper af 12 personer med professionelle facilitatorer ved bordenden, og de har formuleret konkrete anbefalinger til Kommissionens politikudvikling.

Borgernes holdning til læring

I det netop afholdte panel om læringsmobilitet, der afsluttedes den 30. april, fremsatte borgerne 21 politiske anbefalinger til Kommissionen, der alle sigter mod at udvide mulighederne for uddannelses- og læringsmobilitet – herunder det velkendte Erasmus+ program – for alle borgere på tværs af hele EU.

Begrebet læringsmobilitet dækker over de velkendte og populære Erasmus-studieophold, men også for eksempel udveksling af lærere samt forskellige former for erhvervspraktik og erhvervsrettet uddannelse på tværs af medlemslandene.

Borgerne anbefalede blandt andet:

• Udvikling af mentorprogrammer til støtte for studerende og arbejdere under læringsophold i andre medlemslande
• Udvikling af mere målrettede informationskampagner for henholdsvis yngre studerende og voksne i erhvervspraktik og -uddannelse
• Finansiel støtte til små og mellemstore virksomheder, der ønsker at sende medarbejdere på kvalificerende træningsophold i andre medlemslande, såvel som til borgere i prekære arbejdsforhold, der ønsker at opkvalificere sig gennem læringsophold i andre dele af EU.

Vigtighed af synlig effekt

Det er afgørende for borgerne at vide, hvordan anbefalingerne konkret indgår i Kommissionens arbejde, så de selv kan efterprøve, om og i hvilket omfang deres anbefalinger bliver politisk virkeliggjort – en anskueliggørelse, der samtidig kan bidrage til at kaste lys over arbejdsgangene i EU for den bredere offentlighed.

Derfor har vi talt med Ute Haller-Block, som er enhedschef i det generaldirektorat, der har ansvar for Erasmus+, om borgeranbefalingernes ”efterliv” i EU's maskinrum.

Panelerne er en del af en større deliberativ og deltagelsesdemokratisk bølge

Malte Frøslee Ibsen
Projektleder, Teknologirådet

Ifølge Haller-Block indgår anbefalingerne fra borgerpanelet om læringsmobilitet overordnet i Kommissionens arbejde frem mod en såkaldt rådsanbefaling, som Kommissionen fremsætter til Rådet i oktober 2023, der herefter vedtager den som anbefaling for alle medlemslande – Rådet består som bekendt af de relevante ressortministre fra hvert medlemsland.

Samtidig vil anbefalingerne blive tilføjet som bilag til Kommissionens centrale og væsentligt mere omfattende interne arbejdsdokument– et dokument, der samler og integrerer input fra offentlige konsultationer med interessenter, eksterne studier, og ikke mindst borgerpanelet, og som vil blive et fælles fremtidigt referencepunkt for aktører med interesse for læringsmobilitet i EU.

Valget vil ikke stoppe bølgen

Da der skal være valg til Europa-Parlamentet i maj 2024, vil der blive nedsat en ny Kommission senere samme år. Ifølge Haller-Block vil borgernes anbefalinger også indgå som centralt element i formuleringen af den nye Kommissions arbejdsprogram, der i 2025 skal lægge linjerne for et nyt og formentligt mere omfangsrigt Erasmus+ program, begyndende i 2027.

Fra Teknologirådets side er vi udelt begejstrede for de europæiske borgerpaneler, og derfor var vi også meget glade for at høre Colin Scicluna – der er kabinetschef for Kommissionens vicepræsident Dubravka Šuica – berette under det tredje borgerpanels afsluttende plenarsamling, at der vil blive organiseret en nye runde af borgerpaneler til efteråret, og at Kommissionens ledende kræfter arbejder på at institutionalisere borgerpanelerne som en mere permanent form for borgerinddragelse i EU’s politikudvikling.