Thomas Lauritzen: EU-topmødet løser et problem for Løkke

Og set fra den danske statsministers synspunkt kan det vise sig at være særdeles fordelagtigt.

Jeg ser ideelt for mig et system, hvor vi får lukket det, man kunne kalde bagdøren til Europa

Lars Løkke Rasmussen (V) i februar 2017

Det vurderer Altingets EU-analytiker Thomas Lauritzen.

"Lars Løkke Rasmussen må glæde sig over, at tanken om en obligatorisk omfordeling af asylsøgere nu er mere eller mindre død. Ikke kun fordi, han hører til dem, der synes, idéen er dårlig. Også fordi, at sådan et system ville give den danske regering et helt specielt politisk problem af dimensioner," siger han.

Jeg tvivler på, at de europæiske lederes nattesæde har løst problemerne med Europas flygtninge- og indvandrerpolitik. Men det kan godt se ud til, at det har løst et potentielt meget stort politisk og juridisk problem for Lars Løkke Rasmussen.

Thomas Lauritzen
EU-analytiker

Topmøde-aftale ligger på Løkkes linje
For det første er resultatet godt for Løkke, fordi idéen om flygtningelejre uden for Europa ligger fuldstændig i tråd med hans egne politiske ønsker. 

Allerede i forbindelse med EU-topmødet på Malta i februar sidste år talte den danske statsminister for sådan et system.

”Jeg ser ideelt for mig et system, hvor vi får lukket det, man kunne kalde bagdøren til Europa - altså at folk spontant søger asyl ved at flytte sig på en farefuld færd - mod at vi til gengæld på en planlagt måde kan løfte vores humanitære ansvar,” sagde Løkke til pressen.

Han foreslog dengang, at Danmark og de øvrige EU-lande i stedet skulle ”støtte i nærområderne” og ”i et eller andet omfang lukke folk ind i Europa på en kontrolleret måde”, for eksempel gennem modtagecentre i Tunesien og Egypten.

Det er den første grund til, at EU-topmødet i sidste uge gav grund til opløftet stemning i den danske regering.

Nye regler kunne have sendt Danmark ud af Schengen 
Men måske endnu vigtigere aflyser weekendens aftale også et potentielt problem for Løkke.

Thomas Lauritzen forklarer, at hvis forslagene om tvungne flygtningekvoter var blevet en del af nye, reviderede regler i EU, så ville det have sat gang i en kædereaktion. En kædereaktion, som i sidste ende kunne sende Danmark ud af Schengen og Europol og dermed ud i en større EU-krise.

For at forstå det skal man lige have med, at EU-landene i dag fordeler asylansøgere efter et princip om, at asylansøgere skal søge asyl i det første EU-land, de ankommer til. Det ligger i den såkaldte Dublin-forordning.

Danmark er som udgangspunkt ikke med i EU’s fælles asylpolitik, men vi har en såkaldt parallelaftale om alligevel at være tilknyttet Dublin. For det er den, der tillader de danske myndigheder at sende asylsøgere ud af landet igen og tilbage til det EU-land, der oprindelig skulle have behandlet asylansøgningen.

Derfor ville den danske regering stå med et problem, hvis de øvrige EU-lande blev enige om et nyt system med obligatorisk omfordeling af asylansøgere. For det ville have krævet, at Danmark forhandlede en ny aftale om at være tilknyttet de fælles regler.

"Og hvordan skulle man så slippe uden om obligatoriske flygtningekvoter? Løkke har jo klart sagt, at Danmark hverken kan eller vil være med til den slags.
Det kunne have skabt en situation, hvor Danmark mistede sin tilknytning til et nyt Dublin-system," forklarer Thomas Lauritzen.

Mere tryghed om dansk fremtid efter topmøde
Det ville efterlade et nyt hovedbrud for Danmark. For hvis vi ikke er med i fælles asyl-regler med mulighed for at sende asylansøgere tilbage til modtagerlandet, hvordan kan vi så stadig være med i et Schengen-samarbejde med åbne grænser internt i EU?

"Hvis vi er det, så kan vi jo ikke kontrollere, hvem der kommer ind i landet – og vi kan heller ikke sende dem ud igen," siger Thomas Lauritzen.

Han forklarer, at hvis Danmark ikke er med i Schengen, så ryger også den danske særaftale med Europol. Den aftale indeholder nemlig en klausul om, at vi skal være med i Schengen.

Alt i alt er det et scenarium, som ifølge Lauritzen har holdt danske diplomater vågne om natten det seneste par år. Men efter topmødet i den forgange uge, ser det ud til, at de nu kan sove trygt. 

For selv om der nok kommer en reform af Dublin-forordningen på et tidspunkt, så virker det efter denne uges topmøde meget usandsynligt, at den vil indeholde krav om obligatorisk omfordeling af asylsøgere, lyder vurderingen.

"Jeg tvivler på, at de europæiske lederes nattesæde har løst problemerne med Europas flygtninge- og indvandrerpolitik. Men det kan godt se ud til, at det har løst et potentielt meget stort politisk og juridisk problem for Lars Løkke Rasmussen," siger Thomas Lauritzen.

Læs mere om resultaterne på topmødet her.