Tidligere overvismand: Uklare konsekvenser af CETA

DEBAT: Selv efter 137 spørgsmål fra folketingspolitikerne savner tidligere overvismand Christen Sørensen stadig klarere svar på CETA-aftalens konsekvenser.

Af Christen Sørensen,
Tidligere overvismand.

Siden jeg 9. maj fik optaget ”CETA: langt mere end frihandel” på Altinget, har jeg fået læst svarene på de 137 spørgsmål, som folketingsmedlemmer har stillet til CETA-aftalen.

I artiklen fra 9. maj skrev jeg: ”Men jeg må indrømme, at det endnu ikke står mig klart, om højere standarder vedrørende for eksempel sundhed, miljø og sikkerhed, altså afgørende områder for befolkningen, er undtaget for erstatningsansvar.”

CETA-aftalen begrænser ikke staters ret til at regulere disse områder ud fra såkaldt legitime politiske mål. Dette ville naturligvis også have været opsigtsvækkende. Og CETA-aftalen indeholder heller ikke forbud mod, at der kan reguleres udenfor denne begrænsning, men så opstår der et potentielt erstatningsansvar.

Det afgørende spørgsmål er imidlertid, om legitime politiske mål om skærpede krav på områder som sundhed, miljø og sikkerhed ud fra for eksempel et forsigtighedsprincip, der er ikke-diskriminerende, kan udløse erstatning? Det er klart, at diskriminerende reguleringer mellem nationale og for eksempel canadiske selskaber kan udløse erstatning – det kan der ikke indvendes noget imod efter min opfattelse.

Men er det udelukket, at for eksempel skærpede legitime politiske miljøkrav ud fra et forsigtighedsprincip, der endvidere ikke er diskriminerende, kan udløse erstatning? Dette kan jeg ikke udelukke på basis af besvarelserne på de 137 spørgsmål, herunder især besvarelserne på spørgsmål 13-17 og 38. Dette gælder også, selv om det eksplicit er slået fast i CETA-aftalen, at det ikke er tilstrækkeligt til at ifalde et erstatningsansvar, at en regulering har en negativ indvirkning på et selskabs forventede indtjening.

Dansk lovgivning og canadiske selskaber
Det ville være interessant, hvis det var oplyst, hvilke betingelser, der skal opfyldes, for at en stat ifalder erstatning inden for eksempelvis miljøområdet, når: 1) det er legitime politiske mål, der forfølges, 2) der ikke foreligger diskriminering og 3) den forventede indtjening reduceres. Hvis det for eksempel var et canadisk selskab, der producerede round up, og Danmark forbød anvendelsen af round-up med et års frist, ville Danmark så kunne idømmes et erstatningsansvar? Det er muligt, at dette eksempel ikke er det bedste.

Men er det umuligt, i henhold til CETA, at en stat kan blive idømt et erstatningsansvar, hvis disse tre forudsætninger og følger er opfyldt? Hvis dette skulle være tilfældet, ville i hvert fald jeg se langt mere positivt på CETA-aftalen. Derfor vil jeg tillade mig at opfordre til, at der udfærdiges et klart svar på et sådant spørgsmål.

Men for en god ordens skyld. Jeg synes stadig, at det er en uskik, at multinationale selskaber får rettigheder som nationale selskaber ikke kan få.

Forrige artikel Schaldemose: Kæmp mod social udstationerings-dumping i EU Schaldemose: Kæmp mod social udstationerings-dumping i EU Næste artikel LA: Frihandel er under angreb LA: Frihandel er under angreb
  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Intet krav om åben domstolsproces

    Denne investorbeskyttelse er en skamplet på enhver forestilling om demokratisk folkestyre. Følgende citat fra arbejderen burde få alle alarmklokker til at ringe: Regeringen har tidligere forsøgt at berolige om, at der bliver fuld åbenhed om sagerne ved CETA-domstolen. Men nu indrømmer udenrigsministeren, at der langtfra vil være åbenhed om alle sager:
    http://arbejderen.dk/indland/uklare-ministersvar-op-til-ceta-afstemning

  • Anmeld

    Farmor

    "Frihandel" med multinationale erstatningskrav, hvorfor?

    Deler artiklens skepsis, og frygter det værste.
    Min tillid til kapitalens magtelite forsvandt med Finanskrisen, og mon de ret væsentlige menneskelige faktorer, grådighed , egoisme og magt, er medtaget i resultatet af forhandlingerne?
    Håber vi får et svar.

  • Anmeld

    Flemming Nakinge Nielsen · Skærsliber

    Obs. det er en EU aftale, ikke en aftale mellem nationer.

    Det betyder at laver vi strammere regler end vi er blevet enig om i fællesskabet, ja så kan vi komme for EU domstolen, de afgøre tvister mellem EU der er den udøvende magt (sikre aftalerne overholdes) dermed kan det problem ikke opstå som artiklen bruger som eks.

    CETA aftalen

    12. november 2016
    15:40

    · ”Danmark har i dag ca. 40 bilaterale investeringsbeskyttelsesaftaler. I alle disser aftaler indgår en voldgiftsmekanisme til at løse internationale tvister. Dette skaber tryghed for danske virksomheder, som derved undgår diskrimination bl.a. i forbindelse med ekspropriation af ejendomme og forbud mod udførsel af kapital.
    · Voldgiftsdomstolen oprettes under henvisning til ”legitime politikhensyn”, hvilket vil sige, at EU-landene fortsat vil kunne lovgive frit under hensyntagen til bl.a. miljø, sundhed, forbrugerbeskyttelse og arbejdstagerrettigheder. jf. tidligere omtale af bl.a. GMO og hormonbehandlet kød.
    · Der har aldrig været anlagt internationale voldgiftssager mod Danmark.
    · Det er især virksomheder fra EU, som har gjort brug af internationale voldgifter overfor fremmede lande – altså omvendt af, hvad modstanderne hævder.
    · De respektive voldgiftsmænd er i modsat til andre voldgiftsdomstole ikke udvalgt på baggrund af internationale ad hoc tribunaler, men derimod valgt af repræsentanter fra EU og Canada. Disse voldgiftsmænd er forpligtede til at overholde en række etiske standarder og skal derved agere upartisk i sagerne”
    https://eubev.dk/ceta-en-gevinst-for-danmark-og-eu/

  • Anmeld

    J.Larsen

    Indlysende for alle..

    Ja, det turde være indlysende for alle, at man ikke kan og skal skelne mellem nationale og internationale selskaber men grunden er klar, man har fra Amerikansk side presset på for at få en mekanisme således at man kan fortsætte eksporten til EU, nu ved at gå efter regeringerne og med de amerikanske erstatningers størrelse i frisk erindring kan man roligt regne med at det er en form for pay-back på de bøder som EU stanger ud. Jeg synes bare det at det er i en aftale er nok til at droppe den.

Ugens Europa-podcast: Bliver Johnsons første EU-topmøde også hans sidste?

Ugens Europa-podcast: Bliver Johnsons første EU-topmøde også hans sidste?

PARLAMENTET: Hvorfor har EU’s ledere givet den britiske premierminister en ny Brexit-aftale, og har aftalen en snebolds chance i helvede for at blive godkendt i Underhuset? Podcasten rapporterer direkte fra topmødet i Bruxelles, hvor dramaet om Storbritanniens exit igen nåede nye højder.