Tohalet hund, en ilter Orbán og en vælger fra Draculas land: Valgkamp i ‘Cirkus’ Ungarn

VALG I UNGARN: Ungarerne går til valg 8. april efter en valgkamp, der har været et symbol på de kritiske EU-medlemmers anke: ”Vesteuropa forstår ikke vores patriotisme”.

Valget i Ungarn bringer følelserne i kog og har sendt befolkningen på gaden både for og imod den siddende premierminister, Viktor Orbán.
Valget i Ungarn bringer følelserne i kog og har sendt befolkningen på gaden både for og imod den siddende premierminister, Viktor Orbán.Foto: Anders Haubart Madsen

Af Anders Haubart Madsen, freelancejournalist

BUDAPEST: Udenlandske gæster, en tohalet hund og en bjørn, der kæmper mod 'Den mørke side'. Der er valgkamp i et af EU’s mest kritiske medlemslande.

Mens premierminister Viktor Orbán taler dunder mod indvandring og det, han kalder "et internationalt imperium", der truer med at udslette Ungarn, har flere tusinde samlet sig i protest mod netop den retorik på en anden central plads i Budapest. En hovedstad, der i dagens anledning lægger gader til et virvar af demonstrationer, der markerer Ungarns revolution mod Det Habsburgske Rige 15. marts 1848 gennem forskellige fortolkninger af historien om den oprørske nation midt i Europa.

"Vi lever med et absurd politisk system. Vi vil gerne være ligesom Danmark, men det er håbløst," siger Marianna Csenger, der er iført et bjørnekostume fra Star Wars-filmen 'Jediridderen vender tilbage'.

Dansk demokratisk forbillede
Hun stiller op som kandidat i Budapest til det ungarske parlamentsvalg 8. april for Det Tohalede Hundeparti. Partiet stiller for første gang op til et politisk valg, og Marianna Csenger fortæller, at hun og partiet anvender humoren i kampen mod de mørke kræfter, som hun mener, regeringspartiet Fidesz styrer landet med. Hun håber på, at Ungarn på et tidspunkt kan blive til et demokrati efter dansk model - en model og en debatform, som hun lærte at kende med et ophold på Vestjyllands Højskole tilbage i 1990’erne.

"Ungarn har ikke den samme tradition for deltagende demokrati, som I har haft i Danmark helt tilbage fra grundlæggelsen af højskolerne. Vi har aldrig lært at sige magthaverne imod og diskutere offentligt, hvad man får for sine skatter," siger hun.

"I stedet er der kommet en udbredt holdning i Ungarn om, at en karakter, der er stærk nok til at blive politiker, også har ret til at rage til sig af de offentlige midler."

Marianne Csenger i sit Star Wars-kostume. Hun stiller op til valget for Det Tohalede Hundeparti (Foto: Anders Haubart Madsen).

Autokratiet der styrer med frygt
Støvregnen daler over Erszebet Tér i Budapest, men humøret er højt blandt de tilstedeværende på pladsen. Bag den bjørneklædte kandidat har flere tusinde tilskuere netop overværet et politisk cirkus, og en skraldende latter bredte sig på græsplænen, da talsmanden for Det Tohalede Hundeparti (MKKP) stod på ladet af en lastbil og sendte følgende proklamation ud over hele parken:

"Vi ønsker at genindføre et ét-partisystem!"

Hundepartiet peger fingre af lignelserne mellem det kommunistiske Ungarn fra før 1989 og den nuværende politiske virkelighed, der er præget af det siddende regeringsparti Fidesz. Siden 2010 har partiet haft et absolut flertal i parlamentet til at ændre den ungarske forfatning, til at ændre valgsystemet, retssystemet og til at skabe kontrol over store dele af medielandskabet.

 

Fidesz står til at genvinde magten og samtidig øge sin opbakning i befolkning med over halvdelen af stemmerne i meningsmålingerne. Men genvinder partiet magten, vinder det i så fald ved hjælp af et politisk system, der ikke længere kan karakteriseres som demokratisk, mener en ungarsk valgforsker.

"Ungarn er ikke et klassisk demokrati, først og fremmest fordi landet har et autokratisk valgsystem. Hele systemet er designet til at opretholde en facade om, at vi har kompetitive valg med mange forskellige partier, der har lige vilkår," siger Anna Unger, politolog ved Eötvös Loránd-universitetet (ELTE) i Budapest med speciale i valgsystemer.

Kreativ valggeometri 
Sammen med en forskerkollega forsøger hun at forklare et ungarsk valgsystem, der på overfladen minder om det britiske med flertalsvalg. Men som siden Fidesz’ mange lovændringer siden 2010 er blevet til et system, der belønner partier med mange kandidater, og som straffer mindre partier økonomisk, hvis de samarbejder på tværs af partier. Fidesz har tilmed været særdeles kreative med geometrien bag valgkredsene, og tilsammen gjorde alle ændringerne det muligt for regeringspartiet at vinde et to tredjedeles flertal i parlamentet med blot 43 procent af stemmerne ved sidste valg.

"En helt særlig ungarsk model," som Anna Unger betegner valgsystemet.

Kollegaen Ákos Kopper, der er leder af ELTE-universitetets afdeling for internationale relationer og europastudier, stemmer i.

"Hele systemet er først og fremmest designet til at fremme Fidesz og til at gøre det svært for partierne i oppositionen at samarbejde," siger han.

Forskerne bygger deres diagnose af Ungarn på den regeringsvenlige mediedækning på de største aviser og tv-kanaler, der i op mod 90 procent af tilfældene er ejet af Fidesz-sympatisører. I et Ungarn, hvor der godt nok er kritikere af systemet - såsom Det Tohalede Hundeparti - i de større byer, men hvor flertallet af ungarerne bor i mindre byer, hvor det offentlige system er ensbetydende med regeringspartiet.

"Folk i de mindre byer er bange for at sige systemet imod af frygt for repressalier fra byens stærke mand, der i de fleste tilfælde er en del af Fidesz," siger Anna Unger, der selv bor i en mindre by 30 kilometer fra Budapest.

Orbán truer oppositionen
Den stærkeste af alle stærke mænd i Ungarn er premierminister Viktor Orbán. På mindedagen for revolutionen taler han foran titusinder ved parlamentet i Budapest, og klappene og smilene gør det tydeligt, at det ikke kun er af frygt for regeringen, at tilskuerne er kommet. Det er den nationale stolthed, der binder dem sammen og frygten for det fremmede, der får dem til at støtte landets ledende parti. I sin tale drager Orbán paralleller mellem oprøret mod Det Habsburgske Rige og behovet for at sige EU og det, han kalder "et internationalt imperium" af NGO’er og politiske tænketanke, imod i spørgsmålet om indvandring og national selvstændighed.

"De vil tage vores land fra os," lyder hans advarsel, der bliver mødt med nikkende ansigter på pladsen Kossuth Lajos Tér.

"Europa er ved at blive invaderet. Hvis vi ikke gør noget, vil 10 millioner, 10 millioner af mennesker fra Afrika og Mellemøsten komme til Europa," lyder det blandt andet fra Viktor Orbán, der ikke overlader løsningen til fantasien:

"Den, som kalder sig ungarer, må holde sig til os (partiet Fidesz, red.). Vi vil vinde igen og igen, for Ungarn tilhører ungarerne."

I terrorens skygge
Viktor Orbán og Fidesz har med talen 15. marts fortsat den retorik, der blev startet efter angrebet på det franske satiremagasin Charlie Hebdo i 2015. Kort efter angrebet i Frankrig kom flygtninge- og migrantkrisen til Ungarn, der blev bygget et hegn mod grænsen til Serbien, og siden da er indvandring fortsat med at være det altoverskyggende tema i ungarsk politik. I Ungarn kan man ikke se en Champions League-fodboldkamp uden at skulle høre ordet 'migrant' i løbet af den sædvanlige ét-minuts nyhedsrulle i løbet af pausen.

Men der er en forskel fra flygtninge- og migrantkrisens indledning til nu. Som den politiske analytiker Eva S. Balogh, der har undervist i østeuropæisk historie ved Yale University, påpeger på sin blog: Viktor Orbán har med sin tale 15. marts krydset endnu en grænse. Han er kommet med en trussel om retsforfølgelse henvendt til hele oppositionen:

"Efter valget vil vi selvfølgelig søge at opnå en form for straf - en moralsk, politisk og en juridisk straf," som Orbán ganske kryptisk formulerede truslen i sin tale.

Tilpas ukonkret til ikke at kunne blive beskyldt for at true konkrete aktører - som med fjendebilledet af "et internationalt imperium" - men alligevel en trussel om, at politiske modstandere kan blive retsforfulgt, hvis de gør noget, der truer Ungarn som selvstændig nation. Orbán er ud fra meningsmålingerne ikke for alvor truet af oppositionen. Det højrenationale parti Jobbik står til at blive det andet største parti med omkring 16 procent af stemmerne, mens ingen af de resterende partier hverken ser ud til at kunne opnå mere end 10-15 procent eller at kunne blive enige om at danne en seriøs koalition som et alternativ til den siddende regering.

Kampen mod Soros
Derfor er Orbáns ærkefjende fortsat den ungarsk-amerikanske filantrop George Soros. Den 87-årige rigmand, der blandt andet støtter NGO’er og universiteter over hele verden, og som Orbán har gjort til ansigtet på ungarernes udbredte frygt for indvandring. Knap halvdelen af ungarerne - det højeste tal i Europa - afviser at tage imod enhver migrant, der kommer fra et fattigt land uden for Europa. Til sammenligning er det kun 12 procent i Danmark, der har samme holdning til indvandring, viser tal fra European Social Survey.

Soros har under valgkampen kunnet ses på regeringsfinansierede plakater og avisannoncer over hele Ungarn. På det manipulerede billede omfavner han de bærende politiske skikkelser i den ungarske opposition, mens de klipper grænsehegnet over. Med talen foran parlamentet mener Eva S. Balogh, at der er udstukket en advarsel til medlemmer af den hjemlige opposition. En advarsel, der forbinder modstanderne med Soros, og en advarsel om, at de derfor bør straffes for en politisk adfærd, der er til fare for nationen.

"Viktor Orbán talte, midt i Europa, som nogle af de værste diktatorer i Asien og Afrika. Han truede sine politiske modstandere med juridiske konsekvenser, hvis de vovede at sætte op mod ham," skriver Eva S. Balogh.

Viktor Orbáns tone og adfærd får hans politiske modstandere til at råbe vagt i gevær.

Nu er det Jobbik
På både socialistpartiet og Jobbiks valgplakater står der 'Most!' med store bogstaver. Nu! - nu er det nu, må det forstås - at Ungarn skal have en ny regering efter otte år med et parti ved magten, der har rådet over et absolut flertal.

Ved pladsen Batthyány Lajos-örökmécses træder formanden for det højrenationale parti Jobbik op på en talerstol. Han står foran rækker af partitilhængere i jakkesæt og i en skarp belysning bag ham på scenen, hvor han åbner for samarbejde med venstrefløjen og resten af oppositionen i en fælles front mod Fidesz. Alt er muligt i kampen for at vælte den siddende regering, lader han tilskuerne forstå - på trods af at flere af de øvrige oppositionspartier vånder sig ved at skulle samarbejde med et parti, der tidligere er blevet forbundet med nynazisme.

Jobbik var tidligere det mest højreorienterede og indvandrerkritiske parti i Ungarn, men selv partiets valgslogan - 'Ungarn tilhører ungarerne' - har Fidesz overtaget fra dem, og formand Gabór Vona bruger ikke sin valgkamp på at advare mod indvandring. I stedet advarer han mod Viktor Orbán og hans regering.

"Landet er ved at synke ned i kommunisme," siger han og sammenligner det nuværende politiske styre med tiden under kommunistisk kontrol.

"Vi er på vej til at blive ledet af en korrupt tyran, der er omgivet af partifunktionærer med frie hænder til at gøre, hvad de vil," siger han, inden han strammer tonen:

"Det er faktisk mere graverende end det. Vi er ikke på vej tilbage til kommunisme, men til feudalisme, hvor en korrupt kæmpe er omgivet af herremænd med jagthytter og slotte."

Jagtture og EU-snyd
Gábor Vona hentyder til en korruptionssag om gratis jagtture, der lige nu klæber sig til regeringen. Alligevel mener flere lokale politiske analytikere, at Jobbik vil stille sig tilfreds med at blive det andet største parti, og at de vil samarbejde med Fidesz i tilfælde af, at regeringen ikke genvinder sit absolutte flertal.

Sagen om gratis jagtture er ellers ikke den eneste sag om korruption i regeringen. Der er også sagen om forbindelsen mellem Viktor Orbáns egen svigersøn og 40 millioner euro i støttemidler fra EU, som lige nu bliver undersøgt af EU’s antikorruptionsenhed, OLAF.

Ungarn rangerer side om side med Senegal på en 66. plads på Transparency Internationals seneste opgørelse over verdens mindst korrupte lande. Alligevel er opbakningen til Orbán fortsat stor i Ungarn, og støtten til regeringen breder sig helt ud over landegrænsen.

Mindretal med magt
Et andet af Viktor Orbáns tiltag under sin regeringsmagt har været at udstede over én million statsborgerskaber til det ungarske mindretal i nabolandene og gøre det nemt for dem at stemme til det ungarske valg.

Traditionelt set stemmer flertallet af de mange ungarere i for eksempel Slovakiet og Rumænien nationalkonservativt og på et parti som Fidesz, og uden dem ville Orbán ikke kunne genvinde sit absolutte flertal. Ved seneste valg gik 95 procent af stemmerne fra udlandet til Fidesz, og mindretallene tæt på Ungarn bliver også forfordelt. Ungarerne i nabolandene kan brevstemme til valget, mens den op mod halve million mere kosmopolitiske ungarere, der er immigreret til Vesteuropa for at arbejde, må ind på et konsulat i for eksempel London og stå i kø inden for et bestemt tidsrum for at kunne afgive deres stemme.

"Jeg regner med jer!" lyder Orbáns besked til de ungarske statsborgere i nabolandene, og på mindedagen for revolutionen dukker til de trofast op.

Manden Janós forklarer, at han med sin hat hylder hærføreren Attila, Hunnernes konge, der kom til Ungarn fra Asien i 400-tallet (foto: Anders Haubart Madsen).

Transporteret ind fra nabolande 
Busser fra Slovakiet og Rumænien fyldt med folk, der bærer på ungarske flag, bliver parkeret ved Donau-floden. Samlet går de fredsmarch gennem byen, og på Margrethe-broen går en mand med et blåt flag ved siden af sin kone og datter.

"Jeg er fra Transsylvanien. Fra der hvor Dracula bor, du ved?"

Manden smiler af sin egen joke om, at Dracula er det eneste, en dansker forbinder med hans hjemstavn. Derefter stivner hans smil hurtigt, da han bliver spurgt til sin støtte til den ungarske regering som bosat i Rumænien.

"Jeg er også ungarer," forsikrer manden fra Transsylvanien og henviser til, at hans hjemstavn var en del af Ungarn før Trianon-aftalen ved Første Verdenskrigs afslutning, hvor Ungarn mistede to tredjedele af sit areal til nabolandene.

Vil ikke tale
Det flag, han bærer på, har en gul stribe og halvmåne, og han er iført en broderet brun frakke og lange hvide strømper under sine stumpede bukser - en ungarsk nationaldragt og det flag, der symboliserer området Székely i Rumænien.

"Jeg er også ungarer," gentager han og hæver stemmen. "Hvad er du? Amerikaner?" spørger han mistroisk på engelsk, inden han vender sig væk og afslutter samtalen.

Skribenten bag denne artikel fejler i sit forsøg på at få tilhængerne af Orbán til at forholde sig regeringens ageren. Orbáns stab er ikke vendt tilbage på Altingets anmodning om et interview, og heller ikke på mindedagen lykkes det at få længere samtaler om politik med regeringens støtter. Efter flere forsøg. Overalt omkring de regeringstro demonstranter står der unge iført hvide veste og efterspørger underskrifter, og i første omgang afviser de at kunne engelsk for at forklare, hvad de samler støtte til.

Til sidst lykkes det at få to i tale, der står for sig selv uden for menneskemylderet.

"De skriver under for at forsvare minoriteter," svarer den ene.

Besked til Europa
Mere siger de ikke, men hjemmesiden jogaink.hu, der står på de hvide veste, fortæller mere om formålet med underskriftsindsamlingen med en besked på forsiden:

"Kære Europa!"

"Vi ungarer og de ungarske mindretal er også en del af jer. Vi beriger jeres kultur og gør jer mere farverige med vores traditioner. Nu er grænsen overskredet: Kæmp for de ungarske borgere, der lever som mindretal."

Den ungarske valgkamp handler altså om at bevare en kulturarv, der er ved at gå tabt. En kulturarv, der ligeledes hyldes på national vis i Polen - Ungarns allierede i et oprør internt i EU - og en kulturarv, der bliver afgørende i det kommende ungarske valg.

Det parti, der kan definere, hvad det vil sige at være ungarer, vinder valget. Er det et folk, der skal forsvare sig mod den vesteuropæiske elite som ved revolutionen i 1848? Eller er det et folk, der skal bekæmpe korruption og nærme sig de deltagende demokratier i nord? Kort før 8. april ser det igen ud til at blive Viktor Orbán og Fidesz, der har den vindende definition.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00