Topmøde: EU-chefer har hele EU’s fremtid på menuen

OPTAKT: Der er gået storpolitik i den topmødemiddag, som EU’s stats- og regeringschefer mødes til torsdag aften.

BRUXELLES: Det skulle egentlig bare have været en uformel middag, havde esterne forestillet sig.

De baltiske indehavere af EU’s roterende formandskab har inviteret de øvrige EU-chefer til et digitalt topmøde i Tallinn fredag og tænkte, at de ville lave noget socialt for de stats- og regeringschefer, som kom til byen allerede aftenen inden.

Så gik der politik i den. Og nu har torsdagens middag stjålet spotlightet fra det egentlige topmøde, som har til formål at hive EU ind i den digitale tidsalder.

EU-cheferne vil i stedet tage fat på en række store diskussioner om EU-projektets fremtid, som ellers ikke er noget, som sådan lige ordnes over en bid brød.

Mays Brexit
En af de første til at melde sig på banen var den britiske premierminister, Theresa May. Det får folk i EU-systemet til at frygte, at hun vil bruge lejligheden til at få gang i samtalerne om, hvad der skal ske med forholdet mellem briterne og EU efter en britisk exit fra unionen. Et emne, som det er besluttet ikke at røre ved, før der er kommet klarhed omkring kriterierne for selve skilsmissen, og som briterne efter bogen skal tage med Kommissionens forhandlerteam, og ikke direkte med landene.

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, har sin egen dagsorden, i og med at han lige har smidt en række forslag om en ny EU-superpræsident, en EU-finansminister, forsvarsunion og mere eurosamarbejde ind i debatten om EU’s fremtid i forbindelse med sin såkaldte State of the European Union-tale tidligere på måneden.

Formanden for EU-chefernes klub, Donald Tusk, der kommer til at lede slagets gang, har annonceret, at han vil åbne de voldsomt betændte diskussioner om, hvad der skal ske med EU-budgettet, når briterne forlader samarbejdet og efterlader sig et betydeligt hul i EU-finanserne.

Læg dertil, at den franske præsident, Emmanuel Macron, kommer med kufferten fuld af gode forslag fra den halvanden time lange tale om EU’s fremtid, som han holdt i Paris tirsdag. Ud over de ventede reformer af eurozonen, forsvarssamarbejdet, arbejdsmarkedet med mere ønsker han sammen med Tyskland, Italien og Spanien også at bruge mødet til at få støtte til en gennemgribende reform af beskatningen af digitale virksomheder.

Tid til rugbrød
I Danmark er der til gengæld ingen appetit på vidtløftige fremtidsdiskussioner og reformplaner.

”Tiden er til rugbrødsarbejde,” som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udtrykte det efter Macrons tale.

Andre lande i både Nord- og Østeuropa er heller ikke imponerede over reformiveren hos nogle i EU-kredsen og advarer mod at starte opslidende diskussioner om Europas fremtid i stedet for at fokusere på at gøre det, der skal gøres i det daglige.

”Det kan godt give en kaotisk situation, for landene er ikke på bølgelængde på de her spørgsmål. Der er stor intern splittelse,” lyder det fra en EU-embedsmand.

Hvad siger tyskerne?
Alles øjne vil hvile på den tyske kansler, Angela Merkel, hvis velsignelse nærmest alle større ændringer i EU-arkitekturen i vid udstrækning skal have, hvis de skal blive til noget.

I denne uge herskede der dog tvivl i Bruxelles om, hvorvidt hun overhovedet dukker op til middagen, eller måske først støder til senere. Uanset om hun når frem i tide eller ej, vil hun have svært ved at bekende kulør, i og med at hun har travlt med at skulle veksle et besværligt hjemligt valgresultat til en koalitionsregering med partier, der stiller sig på diametralt modsatte sider af mange af de reformforslag, der florerer i EU-kredsen i øjeblikket.

"Derfor kan mødet godt blive lidt af en af fuser," siger en EU-diplomat.

Forrige artikel Støjberg glæder sig over nye muligheder for grænsekontrol Støjberg glæder sig over nye muligheder for grænsekontrol Næste artikel Løkkegaard kritiseres for at sætte erhvervsliv over handicappede Løkkegaard kritiseres for at sætte erhvervsliv over handicappede