Topmøde: Junckers 10.000 grænsevagter skal redde Schengen

ANALYSE: EU’s chefer vil blive testet på, om de mener det alvorligt, når de taler for at styrke EU’s ydre grænser. Ifølge Kommissionen er det den eneste måde at få lande som Danmark til at ophæve grænsekontrollen på EU’s indre linjer.

BRUXELLES: En gamechanger. Det kalder EU-Kommissionen sit forslag til en bastant opgradering af EU’s nye grænsevagtkorps, som bliver en af de ting, som EU’s stats- og regeringschefer skal diskutere, når de onsdag drager til Mozarts fødeby, Salzburg.

Det er et topmøde, som samler tråden op fra ledernes sidste møde i Bruxelles i juni. Det sluttede klokken halv fem om morgenen. Et tegn på, at hele diskussionen om asyl og indvandring er notorisk svær for de 28 EU-chefer.

Én af de ting, som statslederne hidtil har været gode til at stå sammen om, er dog, at der skal gøres mere for at kontrollere Unionens ydre grænser.

Fint, lyder det nu fra EU-Kommissionen. Den foreslår et grænsevagtkorps på 10.000 mand operationelt allerede i 2020 med beføjelser til at gribe ind, hvis et land ikke selv er i stand til at håndtere et pres udefra.

Vel at mærke ikke kun, hvis landet beder om det. Også på eget initiativ ”som sidste udvej”, hvis situationen i et medlemsland sætter Schengen-samarbejdet i fare, som det formuleres i Kommissionens papirer.

Fodrer populisterne
Fra Kommissionens side er argumentationen klar. Den EU-leder, der taler imod en sådan styrkelse af EU’s kystvagt og grænsekorps, kan ikke længere beklage sig over, at der ikke er styr på tilstrømningen.

”De fodrer populisterne, når de siger, at grænserne ikke er beskyttede, men så ikke vil gøre det nødvendige for at beskytte dem. Hvis stats- og regeringscheferne vil tage det her seriøst, så bør de sige ja til hvert eneste komma – eller tage forslaget endnu længere,” lyder argumentationen fra en kilde i EU-hovedkvarteret.

Der er dog også en anden bagtanke med forslaget. Det er at udfordre den håndfuld lande – herunder Danmark – som indførte midlertidig grænsekontrol i kølvandet på flygtningekrisen i 2015, og som siden da gang på gang har forlænget den.

Disse huller i Schengen-området er et konstant irritationsmoment for kommissionsformand Jean-Claude Juncker, der i sin årlige tale om Unionens tilstand, som han afholdt i sidste uge i Europa-Parlamentet i Strasbourg, gjorde klart, at der er tale om et ”uacceptabelt tilbageskridt”, hvis ikke der rettes op på den situation.

”Hvor grænser er blevet genindsat, må de fjernes,” sagde Juncker i talen.

Mister argumenter
Og det er her, Junckers nye og forbedrede grænse- og kystvagt kommer ind i billedet.

Ideen er, at muligheden for at sende tusindvis af EU-grænsevagter af sted, hvis der opdages huller i et medlemslands eksterne grænsekontrol, vil gøre det svært for landene at opretholde deres bevæggrunde for at beholde kontrollen på de indre linjer.

Det er bare ikke sikkert, at EU-cheferne køber den, når de bliver stillet over for de nye forslag i Salzburg senere på ugen.

Ideen med at gøre assistance ved de ydre grænser til et tilbud, som et medlemsland ikke kan afslå, er nemlig allerede blevet fejet af bordet af landene, dengang de oprettede den europæiske grænse- og kystvagt i kølvandet på flygtningekrisen i 2015.

Det skyldes ikke mindst, at det rammer lige ned i den følsomme debat om et lands suveræne ret til at bestemme over egne grænser og til at afgøre, hvem der skal have lov til at blive på deres jord.

Rammer suveræniteten
Ifølge en EU-diplomat er det ret svært at forestille sig, at et frontlinjeland i migrationsdiskussionen som for eksempel Italien, der har en stærkt EU-kritisk og indvandrerfjendsk regering, vil sige ja til at give Unionen den slags beføjelser.

”Det er jo en lidt skør tanke. Man kan godt forstå, hvorfor de får den. Men det kan jo ikke fungere,” lyder vurderingen.

Et andet medlem af Unionens strammerfløj, når det kommer til asylhåndtering, Ungarns premierminister, Viktor Orbán, var da også hurtigt ude og slå ideen ned. Han mener, at det er en del af et plot fra Kommissionen for at få flere migranter ind i lande som Ungarn, der har været meget uvillige til at modtage asylansøgere.

”Planen er, at hvis de ikke kan tvinge Ungarn til at lade migranter komme ind, så vil de fjerne landets ret til at kontrollere sine egne grænser,” sagde Orbán til ungarsk radio i fredags.

Følelsen hos landene er, at det nye forslag rejser flere spørgsmål, end det besvarer. Hvorfor lige præcis 10.000 udsendte? Hvor skal de komme fra? Er det i overensstemmelse med alle landes grundlove, at asylhåndtering og grænsebevogtning varetages af fremmede? Og er de små 100 milliarder kroner, som EU-Kommissionen budgetterer med for hele balladen frem mod 2027, ikke frygtelig mange penge?

Det får Juncker muligheden for at svare på, når han skal fremlægge sin nye plan for EU-cheferne i Salzburg. Det er så op til ham at overbevise dem om, at Unionen har brug for sådan en gamechanger.

Forrige artikel EU’s socialdemokrater og De Grønne sætter jagten ind på Junckers efterfølger EU’s socialdemokrater og De Grønne sætter jagten ind på Junckers efterfølger Næste artikel Dansk film får 15,5 millioner kroner i EU-støtte Dansk film får 15,5 millioner kroner i EU-støtte
Ugens EU-podcast: Thorning går bag kulissen i dramaet om EU’s topjob

Ugens EU-podcast: Thorning går bag kulissen i dramaet om EU’s topjob

PARLAMENTET: Hvad skete der egentlig, da den tidligere danske statsminister var tæt på at blive EU-chef for fem år siden? Og hvad tænker Helle Thorning om det nye magtspil om Europas topposter, der lige nu udspiller sig i Bruxelles? Lyt til debatten fra Folkemødet på Bornholm.