Topmøde: Vingeskudt May beder om hjælp i Bruxelles

BREXIT: Theresa May vil have de øvrige EU-lande til at give hende noget, der kan hjælpe hende med at sælge Brexit-aftalen til et fjendtligt britisk parlament. Her er, hvad de overvejer at give hende.

Theresa May vandt en mistillidsafstemning blandt sine konservative partifæller med 200 stemmer mod 117. Men hun har stadig brug for hjælp, hvis hun vil have sin Brexit-aftale stemt igennem det britiske parlament.
Theresa May vandt en mistillidsafstemning blandt sine konservative partifæller med 200 stemmer mod 117. Men hun har stadig brug for hjælp, hvis hun vil have sin Brexit-aftale stemt igennem det britiske parlament.Foto: Tim Ireland/AP/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Theresa May vandt onsdag aften en mistillidsafstemning fra egne rækker. Nu vender den britiske premierminister sig mod sine EU-fæller for at få hjælp til sælge den Brexit-aftale, hun indgik med de øvrige 27 EU-ledere i slutningen af sidste måned, til sit eget stærkt skeptiske parlament.

”Jeg vil søge juridiske og politiske forsikringer, som vil mindske de bekymringer, som medlemmerne af parlamentet har,” sagde May.

Der er dog stærkt beherskede forventninger til, hvad EU-cheferne kan og vil give hende, når de mødes i Bruxelles torsdag.

Irland spøger
Det er særligt den nødbremse, der er indskrevet i aftalen for at undgå, at den britiske exit skaber en hård grænse mellem Irland og Nordirland, som har skabt ravage i hendes politiske bagland.

Nødbremsen betyder, at Storbritannien bliver i et toldsamarbejde med EU, og at Nordirland også bliver i store dele af EU’s indre marked, så længe der ikke er fundet en ny aftale, der kan forhindre en hård grænse.

Det er så politisk sprængfarligt, at hun har behov for forsikringer om, at det er målet, at nødbremsen slet ikke kommer i brug.

De øvrige EU-lande er dog splittede mellem på den ene side gerne at ville hjælpe May med at få opbakning til aftalen, og på den anden side ikke at ville underminere den 585 sider lange skilsmissetraktat, som den famøse nødbremse er indskrevet i.

”Der er brug for en diskussion om, hvad de vil give hende,” siger en EU-diplomat, der pointerer, at det både er form og indhold, der er uenighed om i EU-kredsen.

Lover at prøve
Et udkast til en erklæring på vegne af de 27 blev sendt rundt blandt EU-landene onsdag – men med alverdens forbehold for, at det ikke er sikkert, at EU-lederne vil stille sig bag den.

Humlen i den går på at forsikre briterne om, at man er villig til at starte forhandlingerne om en aftale om de to parters forhold efter Brexit så hurtigt som overhovedet muligt for at mindske risikoen for, at der bliver brug for at hive i nødbremsen.

Derudover gør de klart, at nødbremsen skal ses som en forsikringsordning, ikke som noget ønskværdigt udkomme. De understreger også, at hvis den kommer i brug, skal det være midlertidigt og kun så længe som strengt nødvendigt, inden den bliver erstattet af en ny samarbejdsaftale.

Rør ikke ved aftalen
Hvad der til gengæld ikke er til forhandling, er at sætte en udløbsdato på nødbremsen eller på anden måde udvande den.

”Man sætter ikke begrænsninger og betingelser på en forsikringsordning,” som en EU-kilde formulerer det.

Det bliver nu op til de 27 at se hinanden i øjnene torsdag aften og beslutte, hvor langt de vil gå for at hjælpe May. Men selve Brexit-aftalen er der ingen, der vil røre ved.

”Jeg ved ikke, hvad der er muligt. Men jeg ved, hvad der er umuligt. Og det er en genforhandling af aftalen fra den 25. november. Resten kan diskuteres,” lyder det fra en EU-diplomat.

Dokumentation

Det skal de (også) diskutere på topmødet

Torsdag:
EU’s langtidsbudget: EU-lederne skal for første gang diskutere, hvad pengene i EU’s næste langtidsbudget fra 2021-2027 skal bruges til – og hvor mange af dem der skal være. Her forventes det, at alle lederne vil have behov for at lufte deres egne særlige kæpheste, og at det derfor ikke bliver nogen kort diskussion.

Udenrigspolitik: Krisen i Det Asovske Hav og den almindelige forværring i forholdet mellem Rusland og Ukraine skal diskuteres, ligesom lederne skal træffe beslutning om at forlænge økonomiske sanktioner mod nogle af konfliktens hovedpersoner. Også forholdet mellem Kosovo og Serbien og udviklingen i Bosnien-Hercegovina skal på dagsordenen.

Brexit: De 27 EU-ledere mødes uden Theresa May for at diskutere, hvor langt de kan strække sig for at imødegå hendes ønsker om nye forsikringer om, at det såkaldte irske backstop aldrig kommer i brug. De vil også diskutere, hvordan de bedst kan forberede sig, hvis aftalen med briterne går i vasken.

Fredag:
Alt godt fra havet: Lederne skal igennem en hulens masse emner, som de vil gå mere eller mindre dybt ned i, afhængigt af dagsformen. De skal blandt andet tale indre marked, migration, kampen mod fake news og misinformation, klimapolitik, forsvarspolitik samt racisme og fremmedhad. Desuden vil de gøre status over de borgerkonsultationer om EU, de alle har holdt på deres hjemmebaner, og som i Danmark kulminerede i en borgerhøring med 400 repræsentativt udvalgte danskere, der over to dage i november diskuterede EU-politik i Odense.

Eurotopmøde: Når det officielle møde er overstået, starter et eurotopmøde for alle undtagen briterne. EU-cheferne vil nikke til de reformer af blandt andet bankunionen og andre dele af det økonomiske samarbejde, som deres finansministre nåede frem til ved et maratonmøde i sidste uge. Et vigtigt spørgsmål er dog overladt til højeste niveau, nemlig spørgsmålet om at skabe et særligt eurobudget, og hvad et sådan budget eventuelt skal indeholde.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Theresa May

Fhv. premierminister, Storbritannien og fhv. leder, Conservative Party
geografi, Sct. Hugh's College, Oxford University

0:000:00