EU må dæmpe forventningerne til tysk valg

REALITETSTJEK: Det er begrænset, hvor meget damp på EU-lokomotivet der kan komme ud af det tyske valg, mener eksperter.

BRUXELLES: EU har spenderet store dele af 2017 i de franske og tyske valgurners skygge. Derfor bliver der vejret morgenluft i Bruxelles og omegn, når tyskerne på søndag efter alle solemærker at dømme atter kårer Angela Merkel til deres kansler.

Med valget af Emmanuel Macron til fransk præsident i maj har mange set med forventning – andre med gru – frem imod, at der kunne komme mere kul under EU-gryderne, når unionens to mastodonter ikke længere var i kamp om at tækkes deres hjemlige vælgere.

Macron har spillet stort ud med vidtløftige tanker om reformer af både euroen, økonomien og et nyt forsvarssamarbejde, og det har ledt til forhåbninger om en snarlig kickstart af den fransk-tyske motor i EU-samarbejdet, lyder det fra Rosa Balfour, der er senior fellow ved German Marshall Fund i Bruxelles.

”Nu, hvor vi er kommet over risikoen for at få Marine Le Pen som præsident i Frankrig, og Angela Merkel står til genvalg som kansler i Tyskland, er der en forventning om, at når den fransk-tyske tandem er på plads, kommer der til at ske store forandringer,” siger Rosa Balfour, der dog selv er skeptisk.

”Min følelse er, at der ikke kommer til at blive tænkt store tanker om EU efter det tyske valg. Vi har fået bygget en hype op, men jeg tror, gassen kommer til at gå af ballonen,” siger hun.

Mere af det samme
Hendes forskerkollega, vicedirektør i den økonomiske tænketank Bruegel Maria Demertzis, forventer også en situation efter valget, der er ”bemærkelsesværdigt lig det, vi har nu”.

”Det er helt naturligt, at der har været lidt dødvande, og at den tyske regering ikke har været så fremme i skoene i forhold til at komme med nye ideer og skubbe visse ting frem på dagsordenen. Det store spørgsmål bliver nu, om det overhovedet kommer til at være så meget anderledes fremover. Det tror jeg ikke”.

Hun forudser til gengæld stor kontinuitet i den tyske regeringsførelse, for eksempel når det kommer til landets meget kritiserede overskud på handelsbalancen og til bibeholdelsen af en restriktiv pengepolitik. Og selv om både franskmændene og tyskerne har talt om for eksempel reform af eurozonen og om mere forsvarssamarbejde, så er det ikke altid det samme, de mener.

”Jeg ser ikke ambitionsniveauet som lige så højt, som det vi ser hos præsident Macron. Så spørgsmålet bliver, hvordan den tyske regering vil håndtere ham og hans meget ambitiøse dagsorden,” siger Maria Demertzis, der mener, at det vil være sundt for samarbejdet, hvis der kom noget forventningsafstemning mellem de to lande.

”Det er vigtigt, at der en harmonisering af holdninger på tværs af de store lande. For Europa har brug for lederskab, og det falder helt naturligt på de store landes skuldre. Hvis de store lande ikke er i øjenhøjde, så er det svært at få noget til at ske,” siger vicedirektøren for Bruegel.

Lange udsigter for regeringsdannelse
Spændingen i det tyske valg koncentrerer sig nu mest om, hvilken koalitionspartner Merkels kristendemokratiske CDU/CSU-bagland kan finde sammen med. Højtstående kilder i Bruxelles forudser svære forhandlinger, der potentielt kan tage helt til starten af næste år, før der kommer en regeringsaftale på plads.

Men uanset om det bliver en fortsættelse af den nuværende storkoalition med socialdemokraterne i SPD, eller om Merkel vil se til de liberale i FDP og til De Grønne, vil det næppe gøre den store forskel europapolitisk. Både fordi Merkels folk vil sidde tungere på magten end hvilken som helst juniorpartner i koalitionen, og på grund af den konsensus, der præger midterpartierne i tysk politik, når det kommer til EU.

Bag kulisserne i Bruxelles er der håb om, at Merkel i det, der formodes at blive hendes sidste kanslerperiode, vil være villig til at tage nogle store skridt, der kan sikre hende et eftermæle.

Ifølge Rosa Balfour fra German Marshall Fund er der dog en række grunde til at nedtone forventningerne om EU-politiske kvantespring inden for den nærmeste fremtid.

Hun nævner det igangværende økonomiske opsving rundt om i Europa som en direkte hæmsko for store beslutninger, fordi der ikke længere er en følelse af brændende platform under EU-lederne. Hun påpeger også, at uanset om den fransk-tyske motor kommer til at spinde igen, så er der stadig 25 andre lande – ud over briterne, der er på vej ud - som skal overbevises.

Dertil kommer, at Merkel selv i løbet af valgkampen ikke har vist den store interesse i at påtage sig et særligt europæisk lederskab og har holdt helt lav profil om EU’s fremtid, pointerer Rosa Balfour.

”Fordi hun ligesom har tårnet over de øvrige ledere på EU-plan, så har hun opbygget en vis støtte og autoritet. Der er mange, der har store forventninger til hende, men der er ingen indikation af, at hun har tænkt sig at leve op til dem,” siger EU-forskeren.

Forrige artikel Ny strid om bæredygtig biomasse Ny strid om bæredygtig biomasse Næste artikel Altinget henter erfaren Europa-korrespondent Altinget henter erfaren Europa-korrespondent