Ugens Europa-podcast: Boris Johnsons kaos præger starten på EU’s nye sæson

PARLAMENTET#70: Mens Storbritanniens nye leder er gået i krig med sit eget parlament, forbereder Ursula von der Leyen sin nye EU-Kommission uden britisk deltagelse. Hør om det hele i Altingets første europæiske podcast efter sommerferien.

Foto: Jessica Taylor/AFP/Ritzau Scanpix

Abonner på Parlamentet i iTunes | Soundcloud | Stitcher

Når den kommende leder af EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, præsenterer sit nye hold på tirsdag, så kan man regne med at se danske Margrethe Vestager i en af de vigtigste positioner.

Sammen med den hollandske kommissær, Frans Timmermans, vil Vestager som ventet blive en del af topledelsen for Den Europæiske Union de næste fem år. Det siger Kommissionens generaldirektør for kommunikation, Pia Ahrenkilde-Hansen, til Altingets europæiske podcast:

Kommissionen er jo sat i verden for at repræsentere den almene interesse i Europa. Den almene interesse handler også om at kunne repræsentere Europas mænd og kvinder.

Pia Ahrenkilde-Hansen
Generaldirektør for kommunikation, EU-Kommissionen

”Både Vestager og Timmermans får helt centrale roller, når det kommer til at lede den næste kommission. Hvordan det helt præcist kommer til at foregå i forhold til de konkrete sagsområder og arbejdsopgaver, det får vi at se, når Ursula von der Leyen kommer på banen med det samlede hold,” siger hun.

Hør EU’s øverste kommunikationschef fortælle om arbejdet på den nye kommission, når podcasten Altinget: Parlamentet i dag vender tilbage efter sommerferien. Pia Ahrenkilde understreger også betydningen af, at den nye kommission opnår ligestilling mellem kvindelige og mandlige kommissærer.

”Kommissionen er jo sat i verden for at repræsentere den almene interesse i Europa. Den almene interesse handler også om at kunne repræsentere Europas mænd og kvinder,” siger hun.

Også Altingets europæiske podcast øger den kvindelige tilstedeværelse. Nu da EU-redaktør Rikke Albrechtsen er gået på barsel, så bliver hun erstattet af intet mindre end to andre kvinder: Emma Qvirin Holst, der er afløsende redaktør, og journalist Freja Søgaard.

Du kan møde dem begge to, når de sammen med podcastvært Thomas Lauritzen diskuterer både EU’s nye ledelse og det drama om Brexit, der fortsat udspiller sig i London.

Hvad i alverden har Storbritanniens nye premierminister, Boris Johnson, egentlig gang i derovre i Westminster? Bliver der udskrevet britisk valg i næste uge?

Og hvis der gør, hvad siger EU så til det?

Hør om det hele, når vi skyder en ny europæisk sæson i gang.

 

Abonner på Parlamentet i iTunes | Soundcloud | Stitcher

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00