USA har lagt den aktivistiske udenrigspolitik i graven: Nu skal dansk udenrigspolitik tænkes forfra

Det var en skelsættende tale, Joe Biden holdt i den forgangne uge.

Med sit jævne og ligefremme sprog fortalte den amerikanske præsident det, som længe har stået klart for mange: Det er slut med "nation building" og at kæmpe for demokrati med militære midler. Unge amerikanske mænd og kvinder skal ikke længere sætte livet på spil i fjerne lande, hvis ikke det drejer sig om "homeland security" - det vil sige konkrete trusler på amerikansk jord (læs: terror).

Det er det store pendul, der svinger. Tilbage til tiden fra før Første og Anden Verdenskrig. Hvor USA insisterede på, at Europa selv måtte klare ærterne, at det var nødvendigt for den amerikanske nation at kigge indad og koncentrere alle økonomiske og politiske kæfter på at få bugt med supermagtens egne dybe sociale problemer.

Læg dertil, at Mellemøsten og dens olie ikke længere har samme strategiske betydning for amerikansk økonomi, fordi landet er blevet næsten selvforsynende. Og at det kinesiske spøgelse totalt dominerer amerikansk tænkning i dag, både når det handler om forsvar, handelspolitik og traditionel geopolitik.

USA holder - heldigvis - fast i Nato som den vestlige forsvarsalliance, der skal gøre det klart for alle andre, at vi er så knusende overlegne, at ethvert forsøg på egentlig militær ekspansion, især over for USA, er dømt til at mislykkes. Men USA vil ikke længere bruge Nato til langvarige militære interventioner, hvor man i årtier binder sig til at bygge nationer og demokratier op med militær magt.

Allerede senere i år forlader de sidste amerikanske tropper Irak, og det bliver interessant at se, hvordan det spænder af.

Der er vel at mærke tale om et strategisk skifte i amerikansk udenrigspolitik, der går fra Obama over Trump til Biden. USA kan ikke og vil ikke længere være verdens politibetjent. Det er "America first".

På sin vis er det amerikanske skifte fuldt forståeligt. Ingen af de militære interventioner i Mellemøsten har tjent deres formål eller været specielt vellykkede - måske med undtagelse af den seneste intervention i Irak, hvor det faktisk lykkedes at få befriet store dele af landet fra Islamisk Stat, og der nu ser ud til at være en regering, som både Iran, Saudi-Arabien og USA kan leve med.

 USA vil ikke længere bruge Nato til langvarige militære interventioner, hvor man i årtier binder sig til at bygge nationer og demokratier op med militær magt.

Martin Lidegaard

Alligevel river den nye amerikanske doktrin fuldstændig tæppet væk under den danske aktivistiske udenrigspolitik, der i tyve år totalt har domineret dansk politik. Den aktivistiske doktrin byggede som bekendt på to grundlæggende principper: 1) Følg altid USA, 2) Sæt hård militær magt bag bløde mål som fred, demokrati og samling af splittede stater.

I dag er det ikke længere muligt at følge USA, fordi USA ikke selv vil noget i Mellemøsten eller Nordafrika, som lige nu er Europas største udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske hovedpine. Ligesom både amerikanerne og vi selv efterlod illusionen om, hvad militær magt kan, i Kabuls lufthavn.

Dansk udenrigspolitik skal med andre ord tænkes forfra. Selvfølgelig skal vi holde fast i Nato og USA, når det handler om Danmarks territoriale forsvar, herunder Rigsfællesskabets sikkerhed, der bliver et dominerende tema i dansk udenrigspolitik de kommende år.

Men når det handler om stort set alt andet, herunder stabilitet i vores egne nærområder, støtte til udvikling af demokrati og menneskerettigheder, kontrol over illegale migrationsstrømme, klima, økonomiske interesser og en regelbaseret verdensorden er Europa nu overladt til sig selv.

Og derfor må dansk udenrigspolitik grundlæggende tænkes forfra. Den skal nu først og fremmest være baseret på EU og på en ny proaktivistisk tilgang baseret på Kongeriget Danmarks største styrker og vigtigste værdier.

Det må derfor kaldes verdens bedste timing, at regeringen meget snart vil fremlægge deres bud på en ny udenrigspolitisk strategi for Danmark. Med de seneste ugers udvikling skal der tænkes både nyt og modigt.