Rasmus Nielsen: Kampen om EU-agentur er nationalistisk og uskøn

KOMMENTAR: 19 EU-lande overbyder hinanden for at få EU’s lægemiddelagentur efter Brexit. Uskønt, nationalistisk og til skade for Europatanken, mener Altingets udgiver Rasmus Nielsen.

Foto: ritzau/Anders Rye Skjoldjensen
Rasmus Nielsen

MAN SKULLE VÆRE blandt de ca. 900 ansatte i EU’s lægemiddelagentur EMA, der i foråret 2019 skal finde nyt hjemsted efter London som følge af Brexit.

19 EU-landes regeringer, herunder den danske, konkurrerer på nationalistisk, uskøn vis om at blive nyt hjemsted for European Medicines Agency, der årligt modtager omkring 36.000 gæster = prestige, opmærksomhed og indtjening. EMA bedømmer og sikkerhedsvurderer medicin, så det er kvalitetspræget og effektivt for mennesker og dyr i Europa. Altså et særdeles ansvarsfuldt arbejde, præget af magtfulde, globale kapitalinteresser.

Det vækker imidlertid opmærksomhed, at den danske regering lover EU-agenturet 20 års helt gratis logi i det nye Copenhagen Towers i Ørestad. Også uden at Folketinget føler sig tilstrækkeligt orienteret. Finansudvalget har i fortrolighed godkendt, at skatteyderne betaler 49 mio. kr. resten af året til ejerne i Ørestad. Det kunne man godt nok bygge en del ny politiskole i Jylland for ... men hvad med den markedsanslåede milliard, Danmark skal forære EU over 20 år, hvis Danmark vinder kampen om EMA? Er der politisk flertal til det? Eller slår DF/S-alliancen til for at genere og ydmyge Lars Løkke Rasmussen (V) op til næste valg?

DE DANSKE SKATTEYDERE skal i givet fald, pilen peger på os, med milliard-checken til EU helt anderledes til lommerne end svenskerne, der kun lover tre års huslejefrihed, og dermed formentligt allerede er ude af den internationale konkurrence.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) oplyser til Politiken, at løftet om de 20 års husleje skal ses i sammenhæng med, at EMA i dag sidder i et 20 års uopsigeligt lejemål i London.  Lejeforpligtelsen til det snart tomme EMA-domicil i London beløber sig til svimlende 2,6 mia. kroner. Uha, uha.

Hvorfor i alverden binde sig huslejemæssigt så længe? I London som i København? Det gør ingen ansvarlig bestyrelse. Min lille virksomhed med godt nok kun godt en tiendedel af EMA’s ansatte hæfter eksempelvis kun for husleje på 4 mio. kr. Binder man sig længere, favoriserer man udlejer unødigt.

Det europæiske Fællesskab handler om fælles europæiske løsninger og standarder og om at fremme en fælles kontinental identitet. Ikke om at give los for denne gang nationalistisk konkurrence. Hvorfor betaler den store EU-kasse ikke selv for sine sager? Hvorfor spille medlemslandene ud mod hinanden og give gødning til langstrakte kampagner fra Europa-skeptikerne?

HVERT AF DE 19 bydende medlemslande har udarbejdet – i øvrigt i opbygning og udseende ret sammenlignelige – kostbare prospekter. De er så lækre og sælgende, at man skulle tro, det gjaldt børsintroduktion af en milliardvirksomhed.

Prospekterne lover at bære de ca. 900 agentur-ansætte frem på et sølvfad, fra de skal forlade London, til de installeres i nye hjem. Ægtefællerne skal skaffes job, lige som værtslandet vil hjælpe børnene, der naturligvis skal i særlige, internationale skoler. Adgangen til hurtigst muligt at kunne flyve hjem til sit oprindelige fædreland redegøres der også for i alle detaljer. Flere lande lover at klare alt med sundhedsforsikringer, sociale rettigheder og andre bekymringer, vandrende arbejdtagere normalt døjer med.

EU-Kommissionen burde ikke medvirke til denne nationalistiske faldbuds-konkurrence, og så tilmed i fuld offentlighed. Det er også kritisabelt, at gode nabolande som Sverige, Danmark og Tyskland ikke engang kan blive enige om at gå sammen om ét tilbud. Nu ender vi måske alle med at blive forkastet.

Når Kommissionen har vurderet, hvilket land der faldbyder størst og privilegerer de agenturansatte mest i forhold til gennemsnits-europæeren, eller hvilke kriterier der ellers anvendes, vælger Europaministrene efter planen til november det nye hjemsted til lægemiddelagenturet; og her er København godt nok blandt favoritterne sammen med efter sigende Amsterdam, Wien, Milano og Barcelona.

Som dansker og københavner må man naturligvis håbe, regeringens og overborgmesterens omfattende bestræbelser giver gevinst. Danmark er som bekendt hjemland for en succesrig, eksporterende medicinindustri. Så et agentur i nabolaget vil give et værdifuldt netværk til at sikre danske medicinprodukter bedst mulig adgang til markedet.

EFTER AFGØRELSEN OM hjemsted – og det er endnu en kedelig side af historien – er der lagt op til anti-EU-kampagne i de atten taberlande, som forbeholds-Danmark vel bliver blandt, alt den stund vi siden 1994 har huset det tillukkede EU-miljøagentur på selveste Kongens Nytorv. Så vi står – modsat flere af de senest tilkomne medlemslande – ikke for tur. Det må være en realpolitisk fornøjelse for EU’s kernelande at vippe fodslæbende Danmark, selv om vi har en milliard med i lommen.

Hvad angår det kommende efterspil, kan man eksempelvis forestille sig, hvad andre private kontorudbydere i Danmark vil kræve af de danske myndigheder, der så villigt ville indgå en lukrativ, 20-årig uopsigelig huslejekontrakt på mindst 27.000 kvadratmeter. Den offentlige sektor må jo ikke konkurrenceforvride, så den skylder en omgang til andre kontorudviklere, der ikke blev valgt som muligt hovedsæde for EU-agenturet. Ikke fik 49 mio. kr. for et halvt års option på kontorer. En god sag for Dansk Byggeri de næste år at rippe op i til gavn for sine medlemmer.

NEJ, DEN FORNYEDE nationalisme mellem EU’s medlemsstater er ukrudt for Unionen. De europæiske virksomheder må se til, at Apple via Irland kommer ind på hele det indre marked til en brøkdel af de officielle satser for selskabsskat. Nogle er åbenbart mere lige end andre. Hellere amerikansk end europæisk? Hellere stor end lille? Eller hvad? Det er nationalisme på bekostning af virkelyst og vækst blandt vores egne, europæiske virksomheder.

Kampen om EMA’s nye hjemsted må hurtigst muligt bringes til afklaring, EU skal betale og huses på markedsvilkår, de ansatte skal ikke tilbydes mere hjælp eller fordele end privat-ansatte expats, og så lad os så komme videre med det fælles-europæiske projekt uden briterne. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00