V: Europarådet bør stille krav til frihedsbegrænsende medlemmer

DEBAT: Rusland, Aserbajdsjan og Tyrkiet er Europarådets tre kulsorte får, hvor frihedsrettigheder begrænses. Jeg synes, at Europarådet bør kræve, at landene lever op til de idealer, rådet er baseret på, skriver Michael Aastrup Jensen (V).

Af Michael Aastrup Jensen (V)
Formand for den danske delegation til Europarådets Parlamentariske Forsamling

Det unikke ved Europarådet er, at det er et fællesskab, der værner om de fælles europæiske idealer: frihed, demokrati og menneskerettigheder. Europæiske stater kan blive en del af fællesskabet, hvis de accepterer retsstatens principper og essentielle frihedsrettigheder.

Derfor kan det måske undre mange, at lande som Rusland, Aserbajdsjan og Tyrkiet fortsat er medlemmer af Europarådet. De tre lande er ikke just kendt for at have statsledere, der er blandt guds bedste børn. De er nærmere kendt for korruption, skin-demokrati og gentagen overtrædelse af menneskerettighederne.

Tyrkiet fik allerede sit medlemskab i 1950, mens Rusland og Aserbajdsjan fik deres en del år senere i henholdsvis 1996 og 2001. De tre landes mangeårige medlemskab af fællesskabet burde have haft en indflydelse på deres politiske adfærd.

Det modsatte er dog tilfældet. Gang på gang hører vi om tilfangetagelser af journalister, ytringsfrihedsforkæmpere og oppositionsledere. Hvis Putin, Aliyev eller Erdogan føler sig udfordrede, så er konsekvensen repression for landenes borgere.

Ofte skjuler de tre statsledere sig bag forklaringer eller opfinder anklager, der i deres øjne kan legitimere eksempelvis anholdelse af kritiske journalister, borgere og politikere fra oppositionen. Dette er ikke acceptabelt. I alle lande er der kritiske tilfælde på brud med basale frihedsrettigheder.

Frihedsrettigheder findes stort set ikke i de tre lande
Efter det forsøgte militærkup i Tyrkiet i 2016 har Erdogan anholdt og sat foruroligende mange politiske fanger i fængsel. Tyrkiet er kun blevet mere autoritært efter dette mislykkede kupforsøg.

I Rusland kan man nævne annekteringen af Krim-halvøen i 2014, dernæst det bestilte drab på oppositionspolitikeren Boris Nemtsov i 2015 og som det nyeste tilfælde den gentagne fængsling af oppositionslederen Alexi Navalny.

Landet fik som nævnt dets medlemskab i 1996, kun kort tid efter den første russiske krig i Tjetjenien. Russerne stoppede ikke ved én krig i Tjetjenien, men indledte nummer to i 1999. Krigene i Tjetjenien har medført at FN i 2003 erklærede den tjetjenske hovedstad Grosnyj til den mest ødelagte by i verden. Rusland havde dermed fra starten et dårligt ry, og Europarådet strakte sig langt for det russiske medlemskab.

Det opsigtsvækkende ved Aserbajdsjan er, at statsmagten de sidste cirka 24 år har ligget hos én familie. Magten har blot skiftet fra gamle Aliyev til unge Aliyev. Aserbajdsjan har et ry for at være korrupt og for i høj grad at bruge bestikkelse for at få indflydelse i det internationale system. Derudover styrer den aserbajdsjanske regering de såkaldte frie nationale medier med hård hånd.
Man kan altså så tvivl om, de tre lande overhovedet ved hvad ytrings-, forsamlings- og pressefrihed er.

Bør Rusland, Aserbajdsjan og Tyrkiet overhovedet være i Europarådet?
De tre lande har helt klart deres egen regelbog, som de efterlever. Vi, som de resterende medlemslande, fordømmer og irettesætter, men reel handling er langt væk. Jeg sætter i høj grad spørgsmålstegn ved Rusland, Aserbajdsjan og Tyrkiets medlemskab i Europarådet.

Jeg er ikke sikker på, at de overhovedet hører til i et fællesskab, som har menneskerettighederne som en grundpille. Vi er nødsaget til at håndhæve, hvad det er, Europarådet er baseret på, og dernæst skal den Europæiske Menneskerettighedsdomstol være bedre til at håndhæve Europarådets regelsæt overfor de tre sorte får i Europarådet.

Forrige artikel Jura-ekspert: Kampen mod Nord Stream 2 er overmodig symbolpolitik Jura-ekspert: Kampen mod Nord Stream 2 er overmodig symbolpolitik Næste artikel NGO-formand: Menneskeretsangreb svækker dansk troværdighed NGO-formand: Menneskeretsangreb svækker dansk troværdighed