Valgforskere: Mange tvivlere har allerede taget stilling

RETSFORBEHOLD: En stor gruppe er fortsat i tvivl om, hvor krydset skal sættes 3. december. Men mange af tvivlerne har allerede taget stilling, selvom de ikke siger det i meningsmålingerne, siger valgforskere.

Torsdag går danskerne til folkeafstemning om retsforbeholdet. Men mange har været i tvivl om, hvad de skal stemme, og der er risiko for, at mange af dem bliver hjemme.
Torsdag går danskerne til folkeafstemning om retsforbeholdet. Men mange har været i tvivl om, hvad de skal stemme, og der er risiko for, at mange af dem bliver hjemme.Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget.dk
Lise-Lotte Skjoldan

Skal det være et ja eller nej til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning?

Det er der et meget stort antal vælgere, der i tvivl om. I den seneste måling om forbeholdsafstemningen foretaget af Norstat for Altinget svarede 25 procent af danskerne, at de ikke ved, hvor krydset skal sættes i dag. Og billedet er det samme i lignende målinger fra andre institutter.

Men selvom meningsmålingerne viser, at der er en stor gruppe af tvivlere, så har mange af dem allerede taget stilling. Det siger valgforsker Martin Vinæs Larsen fra Københavns Universitet.

“Der er rigtigt mange, som inderst inde har en rimeligt god ide om, hvad de vil stemme, men som alligevel siger, at de ikke ved det, fordi de tænker: ‘Det er på torsdag, og jeg kan nå at blive klogere endnu’,” siger Martin Vinæs Larsen.

De er ude og flirte lidt i valgkampen med at synes noget andet, men så går de tilbage til det, som de oprindeligt havde tænkt sig.

Martin Vinæs Larsen
Valgforsker, Københavns Universitet

Han påpeger, at når tvivlerne i meningsmålingerne bliver bedt om at pege på, om de alligevel hælder mod et af svarene, så kan omkring halvdelen af gruppen godt svare på, om det skal være ja eller nej.

Tvivlere falder tilbage
Og når tvivlerne hælder til den eller anden side, så er det gerne på baggrund af, hvad de tidligere har stemt i lignende spørgsmål. På valgdagen ender tvivlerens kryds derfor alligevel for det meste i den boks, hvor det var sidst, fortæller valgforsker Kasper Møller Hansen.

“Det, vi ser normalt, er, at tvivlergruppen oftest ender med at vende tilbage, hvor de kommer fra. De stemmer højst sandsynligt på det parti eller i det her tilfælde den side, de plejer at stemme på,” siger Kasper Møller Hansen.

Også Martin Vinæs Larsen peger på, at vælgere, der kommer i tvivl, for det meste falder tilbage til udgangspunktet.

“De er ude og flirte lidt i valgkampen med at synes noget andet, men så går de tilbage til det, som de oprindeligt havde tænkt sig,” siger Martin Vinæs Larsen.

Det betyder, at kampagnerne fra både ja- og nej-siden ikke kun har til formål at rykke vælgerne holdningsmæssigt, men også i høj grad medvirker til at holde folk fast på deres oprindelige standpunkt.

Op til en folkeafstemning bliver vælgerne ved hjælp af kampagnerne mindet om, hvad de tidligere har stemt, og hvilke værdier og argumenter, de tidligere har lagt vægt på, siger Kasper Møller Hansen.

“Og derfor ender de med at nå frem til nogenlunde samme ræsonnement, som de havde, da de stemte sidste gang om det europæiske spørgsmål.”

Stemmeprocenten er en joker
Begge forskere peger på, at tidligere valg viser, at tvivlerne på valgdagen fordeler sig nogenlunde på samme måde mellem ja og nej, som den øvrige del af befolkningen gør.

Det skete blandt andet ved afstemningen om patentdomstolen i 2014. Her var der også mange tvivlere op til valgdagen, men det endte med, at to tredjedele stemte for, mens en tredjedel stemte imod, som meningsmålingerne forud for afstemningen også havde peget på.

3. december kan der dog være mange af dem, der tvivler, som i sidste ende slet ikke møder op på valgdagen for at sætte deres kryds. Både Kasper Møller Hansen og Martin Vinæs Larsen peger på, at valgdeltagelsen til folkeafstemningen kan blive lav.

Derfor kan tvivlergruppen alligevel blive afgørende, for det er ikke til at sige, om det  er nogle bestemte tvivlere, der vælger at blive hjemme, siger Martin Vinæs Larsen.

“Vi ved ikke, om det i højere grad er de tvivlere, som læner mod for eksempel et nej, som vælger ikke at møde op,” siger han og tilføjer:

“Grundlæggende vil jeg forvente, at det fordeler sig nogenlunde ligeligt. Men valgdeltagelsen er en kæmpe joker i den her afstemning.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kasper Møller Hansen

Professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, ansvarlig for Altingets Risbjerg-snit
cand.oecon. (SDU 2000), ph.d, i statskundskab (SDU 2004)

0:000:00