Venstre bekymret over EU-rettigheder til mistænkte

TV: EU-rettigheder til mistænkte gør Venstre bekymret i diskussionen om at afskaffe retsforbeholdet. Det fremgik, da justitsminister Mette Frederiksen (S) fredag besøgte Europaudvalgsmødet.

Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Toke Gade Crone Kristiansen

Da justitsminister Mette Frederiksen var på besøg i Europaudvalget, centrerede hovedparten af spørgsmålene om retsforbeholdet. - Og diskussionen om retsforbeholdet splittede vanen tro udvalget i de, som mener, at Danmark er "forbeholdsramte", og de, som mener, at vi er "forbeholdspriviligerede". Men på visse områder er selv de, som mener vi er forbeholdsramte, bekymrede over en indtræden i et EU-samarbejde på retsområdet.  

Venstres Karsten Lauritzen var særligt bekymret over den seneste forordning i Stockholmprogrammet, og ”hvad den ville betyde for et dansk retssystem, som alle er tilfredse med”. Forordningen giver blandt andet mistænkte ret til advokatbistand ved frihedsberøvelse, og den sætter en række andre minimumsstandarder på det retlige område, som kræver tilpasning i den danske lovgivning.

Vidtrækkende konsekvenser

Ifølge Thomas Elholm, Professor i strafferet ved Syddansk Universitet, kan EU-bestemmelser om retten til en forsvarer da også ”få vidtrækkende konsekvenser for de nationale straffesystemer”

De øvrige EU-lande, som deltager i retssamarbejdet, er altså allerede underlagt forordningen, som blev fremsat i 2013. Men Danmark skal altså forholde sig til problemstillingen med nogen forsinkelse, afhængig af udfaldet af en afstemning om retsforbeholdet, og i hvilken form Danmark eventuelt indgår i samarbejdet herefter.

Forordningen er blot en af flere, som regering og Folketing bliver nødt til at tage stilling til op til en folkeafstemning, og som regeringen frem til sommer vil analysere.

Mette Frederiksen afviste at svare på spørgsmålet fra Karsten Lauritzen mundtligt, da der ikke var tale om klassisk ja eller nej spørgsmål, og henviste til, at hun vil forholde sig til det skriftligt. Samtidigt måtte hun medgive at; ”det nok er rigtigt, at vi i Danmark ikke har forholdt os til visse EU-retsakter, fordi vi har vidst, at vi ikke ville være omfattet af dem”.

Se Karsten Lauritzens spørgsmål og Mette Frederiksens svar her:

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karsten Lauritzen

Direktør, DI Transport, fhv. skatteminister (V)
ba.scient.adm. (Aalborg Uni. 2014)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00