Vestager har stadig to trumfer og en joker i kampen om en EU-post

Det vakte opsigt, da statsministeren i sidste uge fortalte Altinget, at Margrethe Vestager ikke skal regne med at få en periode mere som EU-kommissær.

Ganske vist sagde Lars Løkke Rasmussen på sin vis bare det indlysende: At der er tradition for, at danske regeringer udpeger en EU-kommissær fra et af regeringspartierne.

Men Margrethe Vestager har opnået en status i EU-systemet, der har fået flere til at nævne hende som et bud på en ny formand for EU-Kommissionen, og derfor bliver det selvfølgelig bemærket i Bruxelles, når den danske statsminister sender et signal om, at Danmark slet ikke vil sætte hende i spil.

Sandsynligheden for, at Vestager bliver genudnævnt er lille, og hendes chancer for at blive formand for Kommissionen er endnu mindre. Men spillet om de europæiske topposter er en kompliceret og langstrakt affære, og den radikale politiker har faktisk et par kort på hånden, hun kan spille. Og hvis alt andet glipper, har hun oven i købet en joker, som kan give hende en helt ny hovedrolle i europæisk politik.

Med venner som Løkke og Frederiksen får Vestager brug for alle sine trumfer og en god portion held, hvis hun skal sikre sig en periode mere som kommissær.

Jakob Nielsen
Chefredaktør

Jokeren vil være, hvis Vestager stiller op som kandidat til Europa-Parlamentet ved valget i 2019.

Usandsynligt? Måske. Men spillet om Vestagers fremtid er i gang, og det er et pokerspil, hvor der både bliver satset og bluffet – og hvor ingen af aktørerne kender modspillernes kort på forhånd.

Ingen tradition for genudnævnelse
Ser man historisk på det, er der ikke meget, der tyder på, at Margrethe Vestager kan få en omgang mere i Bruxelles. Det er 28 år siden, at en dansk kommissær har fået to perioder i Bruxelles. Det var venstremanden Henning Christophersen, der fungerede som næstformand under Jacques Delors og spillede en central rolle i opfindelsen af Den Europæiske Union og den fælles valuta.

De følgende fire danske kommissærer har alle måttet nøjes med en enkelt periode. En enkelt af dem – socialdemokraten Ritt Bjerregaard – forsøgte ellers ihærdigt at få daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) til at give hende en periode mere som miljøkommissær. Hun lod forstå, at hun ellers ville vende hjem og blande sig i dansk politik. Men Nyrup lod sig ikke true og udpegede i stedet Poul Nielson.

Margrethe Vestager er imidlertid også den første danske kommissær siden Henning Christophersen, der har fået regulær stjernestatus i Bruxelles. Kombinationen af dygtigt pressearbejde og håndteringen af de tunge sager mod globale giganter som Apple og Google har gjort Vestager til en af de mest profilerede kommissærer. Hun er så kendt, at den britiske avis Financial Times bruger hendes navn direkte i overskrifter.

Vestagers første kort
Netop den internationale stjernestatus er Vestagers første trumfkort.

Det siges allerede, at Frankrigs præsident Macron over for nogle medlemmer af Europa-Parlamentet skulle have nævnt Vestager som en mulig ny formand for EU-Kommissionen.

Og hvis der i løbet af 2019 opstår en stemning af, at Vestager har en regulær mulighed for den øverste post, vil enhver siddende dansk statsminister have svært ved at ignorere det.

Men det er værd at notere, at den slags forløb altid åbner med en række navne, som popper op og får favoritstatus, men som for længst er streget over igen, når slutspillet går i gang.

Vestagers andet kort
Derfor er der mere substans i Vestagers andet trumfkort. Det er mulighed for at gå efter at blive spidskandidat for de liberale i Europa. Det behøver ikke indebære, at hun stiller op til Europa-Parlamentet; hun skal "bare" overbevise sine liberale partifæller om, at hun er deres bedste kandidat.

Kort fortalt forsøger Europa-Parlamentet at sikre sig større indflydelse på udnævnelsen af formanden for Kommissionen ved at stille med såkaldte spidskandidater – ofte udtalt på tysk: spitzenkandidaten.

Faktisk var den nuværende formand, Jean-Claude Juncker, netop spitzenkandidat for den kristendemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet, selvom han ikke stillede op til parlamentsvalget.

På EU-topmødet i fredags udtrykte stats- og regeringscheferne stor skepsis i forhold til princippet om spitzenkandidaten. Logisk nok: Det mindsker deres egen mulighed for at udpege en kandidat, der måske sidder som statsminister netop nu, og som ikke kan tillade sig den luksus at stille op som spidskandidat.

Men lyttede man efter, var det ikke helt klart, hvad stats- og regeringscheferne sagde nej til.

Angela Merkel antydede ifølge Politico, at hun forventer, at den næste formand ville blive fundet blandt spidskandidaterne. Hendes tvivl går mere på, om det nødvendigvis behøver at være spidskandidaten for den største gruppe.

"Vi kan ikke på forhånd vide, hvilke koalitioner der bliver indgået. Så vi kan ikke bare sige, at det bliver kandidaten fra det stærkeste parti. Vi bliver nødt til at se, hvilke flertal der kan dannes i parlamentet," sagde Merkel.

Det er godt nyt for Vestager. Hendes liberale gruppe, ALDE – som i øvrigt også er Lars Løkkes og Venstres europæiske familie – bliver med sikkerhed ikke det største parti i Parlamentet. Men med den rigtige kandidat og de rigtige studehandler, kan de liberale måske alligevel køre en kandidat i stilling?

En svaghed ved dette trumfkort er, at Vestager selv erklærer sig som modstander af princippet om spidskandidater.

Men omvendt udelukker hun ikke noget. Og hvis hun ender med at melde sig ind i den proces, vil hun potentielt stå meget stærkt, fordi hun som kvinde fra Norden på mange måder er en god kontrast til den ufolkelige og ikke altid lige disciplinerede Jean-Claude Juncker. Vestager ville formentlig også gøre en god figur i de tv-debatter, hvor spidskandidaterne skal dyste med hinanden.

Vestagers joker
Jokeren er som nævnt Vestagers mulighed for at stille op til Europa-Parlamentet.

Gør hun det, er der næppe tvivl om, at hun ville sprænge den radikale liste og kunne sikre sit parti et fremragende valg. Og som medlem af Parlamentet ville hun med sin stærke profil kunne få en nøglerolle som en af den liberale gruppes store profiler i den næste valgperiode.

Derfor er hun også en trussel mod Venstres og Socialdemokratiets ambition om at vinde nogle af Dansk Folkepartis fire mandater fra sidste valg tilbage.

Spørgsmålet er selvfølgelig, om hun vil det?

Da Altinget mødte Vestager i København i sidste uge, spurgte vi til muligheden, og svaret var betegnende for kommissærens måde at håndtere processen på: Hun udelukkede ingenting.

Jo, jo, hun understregede, at de Radikale allerede har stærke kandidater, og at hun ikke har nogen intention om at stille op.

"Det kunne været fristende at sige, at det bliver over mit lig. Men jeg har bestemt mig for, at jeg ikke vil komme med den slags besværgelser," lød det afværgende svar fra Vestager.

Vestager kører en omvendt Fogh
På den måde har hun valgt den stik modsatte strategi af den, som Anders Fogh Rasmussen (V) forfulgte for at blive generalsekretær i Nato.

Hvor han benægtede alt, spiller Vestager med temmelig åbne kort om sin ambitioner. Og hun lader forstå, at hun er parat til at bruge alle de kort, hun har på hånden.

Det får hun også brug for. Lars Løkke har allerede erklæret sin skepsis. Men lige nu ser det ud til, at det bliver Mette Frederiksen, der som statsminister skal udpege den næste danske kommissær i efteråret 2019.

Socialdemokraterne bliver stadig røde i kinderne af raseri, når de taler om Vestager og det, de opfatter som hendes ideologiske modstand mod at finde en pragmatisk løsning på dagpengesagen i S-R-SF-regeringen.

Da Helle Thorning-Schmidt udnævnte Vestager til kommissær, var det da i høj grad også for at slippe af med den minister, der af mange blev betragtet som den egentlige chef i regeringen.

Med venner som Løkke og Frederiksen får Vestager brug for alle sine trumfer og en god portion held, hvis hun skal sikre sig en periode mere som kommissær.

Jakob Nielsen er chefredaktør på Altinget.

Du kan følge ham på Twitter her.

Præcisering: I en tidligere version fremstod det som om, Morten Helveg Petersen allerede er valgt som spidskandidat for de radikale ved næste valg til Europa-Parlamentet. Men partiet har endnu ikke valgt spidskandidat.